Denmark To Day 06. juni 1986

WEBVTT

1
00:02:13.770 --> 00:02:16.010
Først fortalte vi om vores syddanske øer i

2
00:02:16.010 --> 00:02:18.490
vikingetid, og om den tids havn og skibe

3
00:02:18.490 --> 00:02:19.670
omkring øerne.

4
00:02:20.190 --> 00:02:22.090
Men der kom en ny slags skibe, og

5
00:02:22.090 --> 00:02:24.550
dermed store forandringer i den danske ø.

6
00:03:04.740 --> 00:03:28.660
Malfortorv, hvor gaderne

7
00:03:28.660 --> 00:03:31.360
skager også hinanden i rette vinkler, som om

8
00:03:31.360 --> 00:03:33.140
det var Løbæk eller en anden nordtjørn.

9
00:03:42.650 --> 00:03:46.250
Men stedet er Æreskøbing, et sydfynske øhav med

10
00:03:46.250 --> 00:03:49.430
gamle forbindelser over Tals og Slesvig, og fra

11
00:03:49.430 --> 00:03:52.530
middelalderens begyndelse også til de store tyske byer

12
00:03:52.530 --> 00:03:54.270
på den anden side af Østersøen.

13
00:04:12.180 --> 00:04:14.860
Byerne langs den tyske del af Østersøen voksede

14
00:04:14.860 --> 00:04:18.180
frem i løbet af 1100-tallet, på strandet

15
00:04:18.180 --> 00:04:21.260
som Slagiske Folkeslag havde siddet på indtil da.

16
00:04:22.340 --> 00:04:25.380
Men Saxerne begyndte at kolonisere vestfra og to

17
00:04:25.380 --> 00:04:25.620
land.

18
00:04:25.620 --> 00:04:29.300
Ved guds nåde, skriver præsten Helmold i sin

19
00:04:29.300 --> 00:04:33.040
Saxerkrønike, er alt slavernes land nu fuldstændig blevet

20
00:04:33.040 --> 00:04:34.100
en helt saxerby.

21
00:04:49.680 --> 00:04:52.880
Valdemar den Store og Absalon gjorde godt til

22
00:04:52.880 --> 00:04:54.960
ved at knække den vendiske modstand.

23
00:04:55.160 --> 00:05:02.340
Og ny stormagt var under opsægning syd for

24
00:05:02.340 --> 00:05:05.640
Danmark, et forbund af nykronede byer, han sagde.

25
00:05:12.920 --> 00:05:16.560
Og forudsætningen for hans særens frembrud og voksende

26
00:05:16.560 --> 00:05:18.420
magt var et skib.

27
00:05:22.160 --> 00:05:24.400
Løbæk satte det i sit bysejl.

28
00:05:24.960 --> 00:05:30.300
Løbæk blev grundlagt i 1158, Vismar i 1228,

29
00:05:31.300 --> 00:05:34.480
Stralsund i 1234, og sådan gik det slag

30
00:05:34.480 --> 00:05:36.120
i slag, Østersøen råbte.

31
00:05:38.080 --> 00:05:39.140
Skibene var kokker.

32
00:05:41.720 --> 00:05:45.380
Kokken betød en revolution i søfartshistorien, for kokken

33
00:05:45.380 --> 00:05:47.580
gjorde det muligt at fragte en langt større

34
00:05:47.580 --> 00:05:50.620
last end man kunne på vikingtidens handelsskib.

35
00:05:51.320 --> 00:05:53.840
En kokke kunne fragte op til 200 tons,

36
00:05:54.400 --> 00:05:55.880
og det er mindst 20 gange så meget,

37
00:05:56.120 --> 00:05:57.880
som man kunne stuge ned i lastrum på

38
00:05:57.880 --> 00:05:58.160
vikingtiden.

39
00:06:04.090 --> 00:06:06.890
Aarø ligger som en bølgebryder ud mod Østersøen.

40
00:06:07.690 --> 00:06:10.270
Køsten her er slabet lige af bølgegangens strøm.

41
00:06:11.090 --> 00:06:13.990
Det er, hvad geologerne kalder en typisk udligningskøst.

42
00:06:15.010 --> 00:06:17.370
Men Østersøekøsten har ikke altid været så lige

43
00:06:17.370 --> 00:06:18.890
og stragt, som den ligger her.

44
00:06:21.000 --> 00:06:23.700
Op under øens nordspids skyd en bredning sig

45
00:06:23.700 --> 00:06:25.260
et par kilometer ind i land.

46
00:06:25.920 --> 00:06:28.560
Det er Vitsøen Nord, som engang dannede en

47
00:06:28.560 --> 00:06:30.840
naturlig havn her, men som nu er udtørret.

48
00:06:34.790 --> 00:06:36.830
Udgravningsområdet her ligger helt inde i bunden af

49
00:06:36.830 --> 00:06:39.770
det udtørrede Nord, ved hinanden for en stor

50
00:06:39.770 --> 00:06:44.330
borgbanke, formentlig anlagt i 1100-årene i valmarstiden.

51
00:06:45.190 --> 00:06:47.650
Det viser sig, at der herinde i bunden

52
00:06:47.650 --> 00:06:51.590
af Nordet, siden altiden har fundet bebyggelse sted.

53
00:06:51.690 --> 00:06:54.190
Vi havde spredt et spor af en stenalderbogsædelse.

54
00:06:54.530 --> 00:06:56.010
Det kan man nu næsten altid finde i

55
00:06:56.010 --> 00:06:57.890
en tilkøkning til vand, men nok så væsentligt

56
00:06:57.890 --> 00:07:00.470
var der også dukket en bronsalderbogsædelse op for

57
00:07:00.470 --> 00:07:03.230
slutningen af bronsalderen, og spor af en meget

58
00:07:03.230 --> 00:07:04.750
stor jernalderbogsædelse.

59
00:07:05.270 --> 00:07:08.530
Affallslag, der viser sig hørende til en bogplads,

60
00:07:08.630 --> 00:07:10.170
der må have ligget her, lige nord for

61
00:07:10.170 --> 00:07:11.250
udgravningsområdet.

62
00:07:11.990 --> 00:07:13.990
Og endelig det, der interesserede os mest i

63
00:07:13.990 --> 00:07:17.110
denne her sammenhæng, spor af noget, vi vil

64
00:07:17.110 --> 00:07:20.510
betegne som en pladeplads fra tidlig middelalder.

65
00:07:21.590 --> 00:07:24.070
Den ytrede sig i form af meget svære

66
00:07:24.070 --> 00:07:27.470
kulturlag og et affallslag, der samlede sig hernede

67
00:07:27.470 --> 00:07:30.770
i lavningen op til en meter tykt, indeholdende

68
00:07:30.770 --> 00:07:34.530
spor af forskellige håndværksmæssige aktiviteter her på stedet.

69
00:07:35.360 --> 00:07:39.470
Vi fandt meget rige rester af bevaret træ,

70
00:07:39.550 --> 00:07:43.570
forskelligt tilhugget træ, der var op til 25

71
00:07:43.570 --> 00:07:46.690
-30 cm svære lag af ungesponer, der tyder

72
00:07:46.690 --> 00:07:48.760
på skibstømmervirksomhed her på stedet.

73
00:07:49.850 --> 00:07:53.430
Og sammen med dem fandt vi svære jernslakker,

74
00:07:54.510 --> 00:07:56.310
som denne her, der vidner om, at der

75
00:07:56.310 --> 00:07:58.350
også må have været smidje her i området.

76
00:07:59.810 --> 00:08:02.510
Og smidens produkter fandt vi også flere rester

77
00:08:02.510 --> 00:08:02.770
af.

78
00:08:02.770 --> 00:08:05.850
Der var jernknive, som stykket vi ser her,

79
00:08:05.970 --> 00:08:10.850
forskellige spir, hængsler, dråne, skæboer og andet, hvad

80
00:08:10.850 --> 00:08:14.890
der nu hører til en håndværksmæssig aktivitet, en

81
00:08:14.890 --> 00:08:16.390
bebyggelse her på stedet.

82
00:08:17.230 --> 00:08:20.850
Årsagen til bebyggelsen her er jo givetvis Nordens

83
00:08:20.850 --> 00:08:21.950
tilstedeværelse.

84
00:08:22.050 --> 00:08:24.110
Det har udgjort en naturhavn, som har kunnet

85
00:08:24.110 --> 00:08:27.790
benyttes af skiftende folkegrupper gennem øjetider og langt

86
00:08:27.790 --> 00:08:28.730
op i nyere tid.

87
00:08:28.730 --> 00:08:32.030
Vi ved, at Nordet er inddæmmet endeligt i

88
00:08:32.030 --> 00:08:37.490
1788, men allerede i 1700-tallet har det

89
00:08:37.490 --> 00:08:39.990
næppe længere været sejlbart for større skibe.

90
00:08:40.929 --> 00:08:43.790
Det ældste kort, vi kender, der viser Ærø

91
00:08:43.790 --> 00:08:48.910
nogenlunde rimelig gengivet, er gengivet i Dankvart og

92
00:08:48.910 --> 00:08:53.390
Majers publikation fra 1652, og der ser vi

93
00:08:53.390 --> 00:08:56.750
Nordet her gengivet med en åbning, altså stadigvæk

94
00:08:56.750 --> 00:08:57.290
sejlbart.

95
00:08:58.730 --> 00:09:00.750
Og det har været en meget fin og

96
00:09:00.750 --> 00:09:02.610
beskyttet havn her, at man kom ind igennem

97
00:09:02.610 --> 00:09:05.510
det snevre gat eller minde derude, og kunne

98
00:09:05.510 --> 00:09:07.810
så anke op herinde i fred og ro,

99
00:09:07.910 --> 00:09:09.430
beskyttet fra faktisk alle vene.

100
00:09:10.890 --> 00:09:14.810
De tidlige middelalderskibe er jo direkte videreudvikling af

101
00:09:14.810 --> 00:09:17.830
viklingetidens skibe, har ikke haft særlig stor dybgang,

102
00:09:17.950 --> 00:09:20.030
og har derfor ubesværet kunnet gå faktisk helt

103
00:09:20.030 --> 00:09:22.530
ind til bredden, der ligger kun ca.

104
00:09:22.610 --> 00:09:24.430
100 meter herfra, hvor jeg ligger.

105
00:09:24.950 --> 00:09:26.610
Og når vi når lidt længere ned i

106
00:09:26.610 --> 00:09:30.030
middelalderen, hvor kokken i løbet af 1200-tallet

107
00:09:30.030 --> 00:09:32.190
begynder at gøre sig stærkt gældende, og den

108
00:09:32.190 --> 00:09:34.290
givetvis også kunne gå ind i Nordet her,

109
00:09:34.590 --> 00:09:36.410
måske har den på grund af sin større

110
00:09:36.410 --> 00:09:38.670
dybgang kunnet gå knap så langt ind til

111
00:09:38.670 --> 00:09:41.690
stedet her, men så har man formentlig, som

112
00:09:41.690 --> 00:09:43.330
vi kender fra andre steder, ved hjælp af

113
00:09:43.330 --> 00:09:46.610
lægter kunnet sørge for, at kokkernes last blev

114
00:09:46.610 --> 00:09:49.150
bragt i vand, eller hvis den skulle lastes

115
00:09:49.150 --> 00:09:51.090
her på stedet, blev bragt ud til den.

116
00:09:58.800 --> 00:10:01.660
Det nye årtusind begyndte med ufred over hele

117
00:10:01.660 --> 00:10:02.400
vor del af verden.

118
00:10:07.680 --> 00:10:11.100
Vikingerne sejlede stadig ud fra Skandinavien, og herrede

119
00:10:11.100 --> 00:10:14.440
gamle kultursamfund i England og Frankrig, og dybde

120
00:10:14.440 --> 00:10:15.080
ind i Rusland.

121
00:10:16.200 --> 00:10:18.800
Men i løbet af tusindtallet gik ekspansionen i

122
00:10:18.800 --> 00:10:19.000
stort.

123
00:10:23.270 --> 00:10:26.390
Danske konger mistede herdømmet over England, og fik

124
00:10:26.390 --> 00:10:29.170
nok af sigt til hjemmet, især omkring Østersøen.

125
00:10:30.850 --> 00:10:32.730
Det har altid været hårdt vand at sejle

126
00:10:32.730 --> 00:10:35.970
på, men dertil kom nu den stigende risiko

127
00:10:35.970 --> 00:10:38.730
for overfald på skeben i søen og på

128
00:10:38.730 --> 00:10:39.910
bygderne ved strandene.

129
00:10:41.730 --> 00:10:44.070
Kongerne blev tvunget til at bygge den ene

130
00:10:44.070 --> 00:10:46.730
borg efter den anden til forsvaret af kysterne.

131
00:10:47.830 --> 00:10:50.710
Et par stormænd byggede også, Absalon og hans

132
00:10:50.710 --> 00:10:51.930
bror Esbjornsnara.

133
00:10:53.990 --> 00:10:56.230
Det er tydeligt nok, at det drejer sig

134
00:10:56.230 --> 00:10:58.570
om forsvaret af de to bælter og Øresund,

135
00:10:58.570 --> 00:11:01.010
og at det også drejer sig om forsvaret

136
00:11:01.010 --> 00:11:04.470
af sejlløbet gennem farvandene omkring de syddanske øer

137
00:11:04.470 --> 00:11:05.570
ud mod Østersøen.

138
00:11:07.110 --> 00:11:09.490
Men hvem var de fjender, som åbenbart var

139
00:11:09.490 --> 00:11:12.290
en reelt trussel i Østersøen og bælterne i

140
00:11:12.290 --> 00:11:14.390
de første par hundrede år inden?

141
00:11:16.980 --> 00:11:18.920
Det var til at begynde med i hvert

142
00:11:18.920 --> 00:11:21.420
fald de slaviske stammer på syd for Østersøen.

143
00:11:22.480 --> 00:11:23.680
Det var selv hårdt trængt.

144
00:11:24.420 --> 00:11:27.980
Krigshornene kjærlede imod dem, mens sakserne og andre

145
00:11:27.980 --> 00:11:31.240
tyske stammer trængte ind i deres territorium og

146
00:11:31.240 --> 00:11:33.660
gjorde landet til et nødens og sultens land,

147
00:11:34.020 --> 00:11:36.660
hvor satan havde sin trone og hver uven

148
00:11:36.660 --> 00:11:40.400
ånd sin bolig, som saksernes konikør, præsten Helmold,

149
00:11:40.640 --> 00:11:40.940
fortæller.

150
00:11:42.720 --> 00:11:45.460
I kan drejes og klemmes dag for dag,

151
00:11:45.960 --> 00:11:47.480
så vi til sidst ikke har en trævl

152
00:11:47.480 --> 00:11:49.720
på kroppen, siger en af venternes høvdinger.

153
00:11:50.240 --> 00:11:53.580
Entet tilflugtssted ejer vi, entet at læne vort

154
00:11:53.580 --> 00:11:54.020
hoved til.

155
00:11:54.020 --> 00:11:56.640
Hver anden udvej har vi da til sidst,

156
00:11:57.000 --> 00:11:59.120
andet end at vende den faste jordrykken og

157
00:11:59.120 --> 00:11:59.700
gå til søs.

158
00:12:00.360 --> 00:12:02.360
Kan vi gøre for, at vi tvinges til

159
00:12:02.360 --> 00:12:04.720
at forstyrre freden på haven, når man driver

160
00:12:04.720 --> 00:12:05.920
os ud af vort fædreland?

161
00:12:07.700 --> 00:12:11.300
Vinterne blev knækket, vi forednede tysk-danske anstrengelser,

162
00:12:11.960 --> 00:12:14.000
men nu blev det tyskerne, som troede danskerne

163
00:12:14.000 --> 00:12:16.190
på det.

164
00:12:16.450 --> 00:12:19.030
Først og fremmest Lübeck, som voksede op her,

165
00:12:19.190 --> 00:12:20.790
hvor Wagnitz løb ud i traven.

166
00:12:21.490 --> 00:12:23.670
Byen trak skarre af købmænd til sig fra

167
00:12:23.670 --> 00:12:24.550
hele Nordtyskland.

168
00:12:24.550 --> 00:12:30.200
Her var nok at handle med, men først

169
00:12:30.200 --> 00:12:31.760
og fremmest handlede købmændene i.

170
00:12:33.660 --> 00:12:37.340
Det blev udvundet ved Rikolub, syd for Lübeck,

171
00:12:37.880 --> 00:12:40.700
og transporteret frem af flodvejen og laveret i

172
00:12:40.700 --> 00:12:44.380
mægtige saltlager, som disse bygninger fra tidlig 1500

173
00:12:44.380 --> 00:12:44.900
-tallet.

174
00:12:45.880 --> 00:12:47.820
Ved siden af korn og vin var salt

175
00:12:47.820 --> 00:12:50.480
den vigtigste handelsartikel i middelalderen igen.

176
00:12:51.160 --> 00:12:52.400
Forbruget var enormt.

177
00:12:53.040 --> 00:12:55.520
15 kilo årligt per person har man regnet

178
00:12:55.520 --> 00:12:55.740
ud.

179
00:12:55.740 --> 00:12:58.680
Man brugte salt til at konservere fisken med

180
00:12:58.680 --> 00:13:01.980
et fad salt til fire eller fem fad

181
00:13:01.980 --> 00:13:02.300
sild.

182
00:13:03.480 --> 00:13:06.020
Frem til midten af 1300-tallet var Lübeck

183
00:13:06.020 --> 00:13:08.900
alene om at forsyne hele Østeåker med salt.

184
00:13:10.280 --> 00:13:14.920
Kirken poppede jo fast, og kødfri ugedage, så

185
00:13:14.920 --> 00:13:16.380
fisk blev en vigtig konsumer.

186
00:13:18.520 --> 00:13:21.820
Lübeckernes skæbe sejlede saltet i tønder frem til

187
00:13:21.820 --> 00:13:25.040
de store fiskepladser, og tog nedsaltet fisk med

188
00:13:25.040 --> 00:13:26.180
hjem i de samme tønder.

189
00:13:27.280 --> 00:13:30.500
En tredjedel af Lübecks saltexport gik til det

190
00:13:30.500 --> 00:13:32.260
store skånemark ved Skærnør.

191
00:13:33.120 --> 00:13:35.820
Om det fortæller Saxon, at sildene kom ind

192
00:13:35.820 --> 00:13:38.040
til stranden i så store stimer, krop ved

193
00:13:38.040 --> 00:13:41.560
krop, at den tveægget økse eller helebart blev

194
00:13:41.560 --> 00:13:44.240
stående, hvis man slagt skaftet ned i stigen.

195
00:13:45.980 --> 00:13:49.960
Arnold Lübeck, en tysk historisk skriver fra tiden

196
00:13:49.960 --> 00:13:53.560
lige omkring 1200, fortæller også om disse fiskerier,

197
00:13:53.680 --> 00:13:58.000
men han har ligesom bedre forstået konsekvenserne af

198
00:13:58.000 --> 00:13:58.140
det.

199
00:13:58.940 --> 00:14:03.300
Han fortæller om, at dette lille umeldende dyr,

200
00:14:03.500 --> 00:14:05.780
som vore herrer har været så rar at

201
00:14:05.780 --> 00:14:09.200
vedsigne danskerne med, nu er årsag til en

202
00:14:09.200 --> 00:14:11.940
velstand, som man ikke tidligere har kendt.

203
00:14:13.280 --> 00:14:15.560
Folk, som tidligere gik klædt som bønder, går

204
00:14:15.560 --> 00:14:18.300
nu klædt i skarlagen og pelsværk, og alt

205
00:14:18.300 --> 00:14:20.580
sammen er altså denne lille sit skyld.

206
00:14:23.440 --> 00:14:27.040
For den danske befolkning var de lille sidefiskerier

207
00:14:27.040 --> 00:14:29.040
af helt uvurderlig betydning.

208
00:14:30.160 --> 00:14:32.040
Det var ikke sådan, at der eksisterede en

209
00:14:32.040 --> 00:14:33.400
egentlig fiskerbefolkning.

210
00:14:33.600 --> 00:14:36.660
Fiskeri var ikke et erhverv i middelalderen, men

211
00:14:36.660 --> 00:14:40.540
det var et bierhverv, som bønder og købstadsborgere

212
00:14:40.540 --> 00:14:42.440
deltog i, når sæsonen var en.

213
00:14:43.840 --> 00:14:46.480
Sæsonen lå i slutningen af sommeren og i

214
00:14:46.480 --> 00:14:49.360
efterårsmånederne, så cirka fra august til november.

215
00:14:50.080 --> 00:14:52.420
Og i disse måneder drog man hen, hvor

216
00:14:52.420 --> 00:14:55.480
fisken stod i stimer for at deltage i

217
00:14:55.480 --> 00:14:57.920
dette klondike, som man næsten kunne kalde det

218
00:14:57.920 --> 00:15:01.840
for, mulighed for at tjene penge på ganske

219
00:15:01.840 --> 00:15:04.200
kort tid og ganske gode penge.

220
00:15:05.020 --> 00:15:09.100
Vi har efterretninger om, hvorledes danske konger måtte

221
00:15:09.100 --> 00:15:13.600
udstede forbud mod, at København blev affolket i

222
00:15:13.600 --> 00:15:17.400
fiskeriperioden, fordi skummer og kædeflikker drog afsted for

223
00:15:17.400 --> 00:15:18.960
at deltage i fiskeriet i skoven.

224
00:15:19.460 --> 00:15:23.700
Ligeledes fik bønderne pålæg om, at de skulle

225
00:15:23.700 --> 00:15:26.320
blive hjemme indtil høsten var i hus, for

226
00:15:26.320 --> 00:15:31.160
ikke at hindre, at denne anden årsag til

227
00:15:31.160 --> 00:15:34.620
Danmarks rigdom i middelalderen skulle gå til grunde,

228
00:15:35.900 --> 00:15:38.240
fordi man nu ville deltage i fiskeriet i

229
00:15:38.240 --> 00:15:38.540
stedet for.

230
00:15:57.920 --> 00:16:01.600
Rundt omkring ved de danske kyster, især Laks

231
00:16:01.600 --> 00:16:06.420
-Michelandskyster og Skånskyster, voksede der, siden den ældste

232
00:16:06.420 --> 00:16:09.060
middelalder, små fiskelejre frem.

233
00:16:10.660 --> 00:16:12.380
Fiskelejre, som i og for sig kun var

234
00:16:12.380 --> 00:16:15.120
befolket i nogle ganske få måneder om året,

235
00:16:15.200 --> 00:16:18.220
ellers hindlod de ganske øde og ubeboede.

236
00:16:34.240 --> 00:16:37.340
På disse i øvrigt øde sandstrande mødte op

237
00:16:37.340 --> 00:16:40.420
til 35.000 fiskere op hvert år.

238
00:16:49.680 --> 00:16:54.960
Men foruden denne egentlige handel og nedsatning, var

239
00:16:54.960 --> 00:16:56.500
der andre ting, der spillede en stor rolle,

240
00:16:56.500 --> 00:17:01.900
fordi man ved siden af fisken også kunne

241
00:17:01.900 --> 00:17:03.579
tiltrække andre former for handel.

242
00:17:04.619 --> 00:17:06.859
Og allerede ved midten af 1200-tallet hører

243
00:17:06.859 --> 00:17:11.079
vi om købmænd, som kommer rejsende fra Nordsjøbyerne

244
00:17:11.079 --> 00:17:13.560
i Nederland og i Tyskland, sejler rundt om

245
00:17:13.560 --> 00:17:18.619
Jyllands Halvø og slår sig ned i skåneperioden,

246
00:17:18.819 --> 00:17:22.060
altså fra august til november, for at handle,

247
00:17:22.500 --> 00:17:24.700
ikke blot sild, men også med andre varer.

248
00:17:24.700 --> 00:17:27.700
Her kunne man nemlig på halvvejen mødes med

249
00:17:27.700 --> 00:17:32.640
købmændene fra Østersø-området, helt fra Estland, Letland,

250
00:17:32.760 --> 00:17:35.080
Litauen og de pommerske byer.

251
00:17:35.680 --> 00:17:37.340
De skulle kunne sejle halvvejs her, og så

252
00:17:37.340 --> 00:17:38.680
udvekslede man varerne.

253
00:17:39.180 --> 00:17:41.640
På den måde udvekslede der sig et marked,

254
00:17:42.340 --> 00:17:46.560
som forskellige forskere har betegnet som Nordvest-Europas

255
00:17:46.560 --> 00:17:48.500
vigtigste marked i middelalderen.

256
00:17:49.340 --> 00:17:52.100
Men grundlaget for det hele var altså fortsat

257
00:17:52.100 --> 00:17:53.340
sildefiskerødet.

258
00:17:55.850 --> 00:17:58.910
Om disse skibe ved vi i virkeligheden ikke,

259
00:18:02.990 --> 00:18:04.450
for der er til dato ikke fundet ret

260
00:18:04.450 --> 00:18:05.650
mange af dem.

261
00:18:05.990 --> 00:18:09.770
Men ved reldsugning i foråret 1978 ved Kolderup

262
00:18:09.770 --> 00:18:18.480
Strand nær Fjerdslev i Norden, stedets ejer, strandfoden

263
00:18:18.480 --> 00:18:21.360
Per Klit, så at der kom store mængder

264
00:18:21.360 --> 00:18:26.260
skibstræ op, og en nøjere undersøgelse viste, at

265
00:18:26.260 --> 00:18:29.800
det drejede sig om et eksemplar af middelalderens

266
00:18:29.800 --> 00:18:31.480
storskib, en kogge.

267
00:18:31.480 --> 00:18:36.170
Ud over de 20 meters længde, så er

268
00:18:36.170 --> 00:18:39.830
den omkring 4,5 meter bred, og den

269
00:18:39.830 --> 00:18:43.750
er best bevaret af slagsen herhjemme i sin

270
00:18:43.750 --> 00:18:46.810
fulde længde og sin fulde bredde i forskibet

271
00:18:46.810 --> 00:18:49.530
op til 3 meters højde og henneakter 2

272
00:18:49.530 --> 00:18:50.050
meters højde.

273
00:18:51.410 --> 00:18:55.290
Bygget af store, massive stykker egetræ til såvel

274
00:18:55.290 --> 00:18:56.710
bundstokket som til klædning.

275
00:18:57.610 --> 00:19:00.230
Egetræ af dimensioner vi ikke finder herhjemme i

276
00:19:00.230 --> 00:19:03.130
dag, men samtidig også egetræ, som man kan

277
00:19:03.130 --> 00:19:05.590
se, ikke har været det bedste efter den

278
00:19:05.590 --> 00:19:06.250
tids forhold.

279
00:19:07.090 --> 00:19:08.630
Det var ting, der fik skibet til at

280
00:19:08.630 --> 00:19:11.690
ligne en stor flodpram i langt højere grad

281
00:19:11.690 --> 00:19:14.610
end de afbildninger, vi ellers kender af middelalderskibet,

282
00:19:14.890 --> 00:19:18.170
og det er sandsynligvis også blandt andre flodbåde,

283
00:19:18.590 --> 00:19:21.170
vi skal finde forgængerne til denne kogge fra

284
00:19:21.170 --> 00:19:21.510
Kolderup.

285
00:19:23.510 --> 00:19:24.070
Løsfund?

286
00:19:25.170 --> 00:19:29.070
Ja, vi fandt hverken guldmønter eller skeletter, det

287
00:19:29.070 --> 00:19:30.430
var det, vi som regel blev spurgt om,

288
00:19:31.410 --> 00:19:32.930
men det var spændende ting nok endda.

289
00:19:34.410 --> 00:19:38.870
Der var hasselnødeskaller, stumper af støvler og leder,

290
00:19:40.270 --> 00:19:44.130
små hverdagsagtige genstande, der fortæller om livet ombord,

291
00:19:45.750 --> 00:19:48.290
således de spillebrikker, vi fandt forrest i skibet,

292
00:19:48.750 --> 00:19:51.350
der hvor besætningen holdt til, mindst de lidt

293
00:19:51.350 --> 00:19:55.370
mere værdifulde ting, vores største parten af knoglematerialet

294
00:19:55.370 --> 00:20:00.190
og hendeakter, hvor høvesmanden og skibåren sandsynligvis holdt

295
00:20:00.190 --> 00:20:00.350
til.

296
00:20:01.470 --> 00:20:03.890
Det vigtigste af de mange små ting, vi

297
00:20:03.890 --> 00:20:07.390
fandt, var dog en lille messingdub til en

298
00:20:07.390 --> 00:20:10.150
skæde på en dølk, ikke mere end 2

299
00:20:10.150 --> 00:20:13.910
,5 cm stor, med en ornamentik, som fortæller

300
00:20:13.910 --> 00:20:16.010
os, at den nok er blevet til sidst

301
00:20:16.010 --> 00:20:19.590
i 1200-årene, og dermed bliver kokken fra

302
00:20:19.590 --> 00:20:23.010
Kolderup den ældste af den skibstype, der nogensinde

303
00:20:23.010 --> 00:20:23.430
er fundet.

304
00:20:24.970 --> 00:20:27.010
Hvorfor skibet er endt her, eller hvordan det

305
00:20:27.010 --> 00:20:29.390
er gået til, det kan vi naturligvis ikke

306
00:20:29.390 --> 00:20:32.110
sige med sikkerhed, men der er mange små

307
00:20:32.110 --> 00:20:35.770
ting, som lagt sammen, giver os forskellige fingrepege.

308
00:20:36.510 --> 00:20:39.590
En ting, som vi også kan bruge, det

309
00:20:39.590 --> 00:20:42.050
er ballaststenene, eller rettere, de sten, der ikke

310
00:20:42.050 --> 00:20:42.270
var.

311
00:20:42.950 --> 00:20:45.510
Den tids fartøjer har haft brug for noget

312
00:20:45.510 --> 00:20:48.110
ekstra vægt i bundene for at holde balancen,

313
00:20:49.150 --> 00:20:50.850
men i kokken fra Kolderup var der ingen

314
00:20:50.850 --> 00:20:56.580
ballast, var lasten fuldstændig tom, og vi kunne

315
00:20:56.580 --> 00:20:58.640
også se, at der har været bragrøver på

316
00:20:58.640 --> 00:21:00.460
stedet, og de har nok taget det, som

317
00:21:00.460 --> 00:21:02.300
stormen ikke tog.

318
00:21:02.320 --> 00:21:05.200
Men det tomme lastrum, endda uden ballaststenene, som

319
00:21:05.200 --> 00:21:08.180
ellers plejer at være der, tyder på, at

320
00:21:08.180 --> 00:21:11.600
skibet til Kolderup har været på vej rundt

321
00:21:11.600 --> 00:21:13.880
omkring skagen, gennem til et eller andet sted

322
00:21:13.880 --> 00:21:16.980
i nordvesttyskland, og så er det møtten storm,

323
00:21:17.560 --> 00:21:18.720
som satte dem op på kysten.

324
00:21:23.870 --> 00:21:26.890
15 år før Kolderupkokken blev gravet ud af

325
00:21:26.890 --> 00:21:29.390
rejlen ved Jammerbugten, var man i gang med

326
00:21:29.390 --> 00:21:31.830
at mudre Bremens havn i Veservluget op.

327
00:21:32.510 --> 00:21:34.390
Her støtte man på resterne af en kokke,

328
00:21:34.730 --> 00:21:37.030
som er havereret lige efter, at den er

329
00:21:37.030 --> 00:21:42.390
blevet sødsat omkring 1370, og derefter begravet af

330
00:21:42.390 --> 00:21:44.610
slam og sand, så den er usædvendig.

331
00:22:13.130 --> 00:22:16.990
Den er ikke udviklet i Skandinavien, men i

332
00:22:16.990 --> 00:22:21.990
Rhine-Myndungs-området, og den udviklede sig efter

333
00:22:21.990 --> 00:22:22.090
det.

334
00:22:23.030 --> 00:22:24.210
Fra 12.

335
00:22:24.450 --> 00:22:28.910
århundrede til nu har vi skiver af den

336
00:22:28.910 --> 00:22:33.190
her størrelse, som er lige så lange som

337
00:22:33.190 --> 00:22:38.370
de store vikingskiver, nemlig 23 meter, men meget

338
00:22:38.370 --> 00:22:42.650
bredere, 7,5 meter i dette fald, og

339
00:22:42.650 --> 00:22:50.850
meget højere, omkring 5 meter højde i skiversvandet

340
00:22:50.850 --> 00:22:52.390
med skiver.

341
00:22:52.990 --> 00:22:55.310
Det betyder, at sådan et skiv kunne tage

342
00:22:55.310 --> 00:22:59.830
store ladungsmængder, men at det på den anden

343
00:22:59.830 --> 00:23:04.270
side ikke var så snart som et vikingskiv.

344
00:23:04.270 --> 00:23:11.130
I klinkernætene af vikingskiver sidder rigtige nætene, som

345
00:23:11.130 --> 00:23:15.990
på begge sider har en højde, og selvfølgelig

346
00:23:15.990 --> 00:23:17.130
også en underlægsskive.

347
00:23:17.850 --> 00:23:19.290
Ved skiver er det anderledes.

348
00:23:19.570 --> 00:23:22.170
Der er nægler slået ind, og på den

349
00:23:22.170 --> 00:23:26.110
anden side omkringboget, så spidsen viser sig til

350
00:23:26.110 --> 00:23:27.090
højde igen.

351
00:23:46.870 --> 00:23:49.850
Der skulle store kapitaler til for at bygge

352
00:23:49.850 --> 00:23:51.750
skibe af den størrelse og holde dem i

353
00:23:51.750 --> 00:23:52.030
søen.

354
00:23:52.030 --> 00:23:55.110
Handel i den stil krævede ikke blot skibet

355
00:23:55.110 --> 00:23:57.090
som kokkerne, men også organisation.

356
00:23:58.850 --> 00:24:02.130
Købmændene saglede ikke længere omkring som omvandrende kræmmerer

357
00:24:02.130 --> 00:24:02.530
til søs.

358
00:24:03.370 --> 00:24:05.830
De slog sig ned som bofærste handelsfolk med

359
00:24:05.830 --> 00:24:07.050
kontorer og pakhus.

360
00:24:07.650 --> 00:24:11.730
De førerne organiserede sig i rådsforsamlinger, som forvaltede

361
00:24:11.730 --> 00:24:13.670
købmændenes og byernes dagligliv.

362
00:24:13.670 --> 00:24:27.920
Ring et

363
00:24:27.920 --> 00:24:31.840
rationelt anlagt, rektangulært tårn med rådhus og sognekirke,

364
00:24:32.360 --> 00:24:34.220
byggede de en by op med gader, der

365
00:24:34.220 --> 00:24:36.820
skar hinanden i rette vinkler, og med rummelige

366
00:24:36.820 --> 00:24:39.920
borgerhuse i deres egne nye sti med beboelse

367
00:24:39.920 --> 00:24:40.480
og lager.

368
00:24:44.000 --> 00:24:47.640
Fra byer som Lübeck organiserede købmændene og ræderne

369
00:24:47.640 --> 00:24:49.160
midtstrakte handelsforbindelser.

370
00:24:52.610 --> 00:24:55.330
Herfra sejlede de omelands, det vil sige norden

371
00:24:55.330 --> 00:24:57.950
om Skagen til England og til Flandern, og

372
00:24:57.950 --> 00:25:00.610
de sejlede videre rotagne rundt og gik over

373
00:25:00.610 --> 00:25:01.170
Biscayne.

374
00:25:01.170 --> 00:25:03.890
De sejlede til Spanien og gennem strædet ved

375
00:25:03.890 --> 00:25:06.770
Gibraltar ind i Nidelhavet, de sejlede sågar helt

376
00:25:06.770 --> 00:25:07.910
frem til det heldige land.

377
00:25:08.970 --> 00:25:11.010
Farten på Nordsøen gik først og fremmest til

378
00:25:11.010 --> 00:25:13.510
Bergen, men det vågede sig også frem til

379
00:25:13.510 --> 00:25:15.570
de nordatlantiske øer og frem til Island.

380
00:25:18.140 --> 00:25:21.560
Østersøfarten var stadigvæk først og fremmest farten mellem

381
00:25:21.560 --> 00:25:23.840
Lübeck og det store marked ved Skaneur og

382
00:25:23.840 --> 00:25:27.240
Fasterbo, men de fulgte også de gamle handelsruter

383
00:25:27.240 --> 00:25:30.180
ind i farvanden omkring Bornholm og op i

384
00:25:30.180 --> 00:25:32.680
Østersøen omkring Gotland og ind i den finske

385
00:25:32.680 --> 00:25:34.540
buk til handelscentret Novgård.

386
00:25:42.050 --> 00:25:43.970
Bønder, der var ligeså meget købmænd som de

387
00:25:43.970 --> 00:25:46.950
var bønder, havde drevet handlet fra Gotland længe

388
00:25:46.950 --> 00:25:49.430
før de tyske købmænd viste sig i Østersøen.

389
00:25:50.610 --> 00:25:53.550
Øen lå jo i en nøgleposition mellem Sverige

390
00:25:53.550 --> 00:26:08.830
og Rusland, og de Baltiske, dem

391
00:26:08.830 --> 00:26:43.560
hedder Svigen af Syltru, så borgere

392
00:26:43.560 --> 00:26:49.380
selv tog fat på at Reibundkøbmænden inde i

393
00:26:49.380 --> 00:26:53.810
lønddistrikterne var midt sagt og rejste sig mod

394
00:26:53.810 --> 00:26:54.810
borgerne i Visby.

395
00:26:54.810 --> 00:26:58.270
Inden blik, at borgerne fik deres vilje og

396
00:27:09.440 --> 00:27:12.260
den nye stand, manifesterede sig her som i

397
00:27:12.260 --> 00:27:13.980
Løbæk og Østersøen rundt nu.

398
00:27:14.860 --> 00:27:18.560
Kræmmerne var blevet rødmænd og borgmestre og administrerede

399
00:27:18.560 --> 00:27:24.340
rædderier, og kapitalpansaren var en første rangs magtfaktor

400
00:27:24.340 --> 00:27:25.560
i Østersøen.

401
00:27:28.400 --> 00:27:34.980
Båndekøbmænd, farmænd og Gotland fik den tilsvarende rettighed

402
00:27:34.980 --> 00:27:35.560
på Gotland.

403
00:27:36.500 --> 00:27:38.760
Tyskerne slog sig ned i Visby og gjorde

404
00:27:38.760 --> 00:27:41.020
byen til centrum i handelen på Rusland og

405
00:27:41.020 --> 00:27:41.460
Baltikum.

406
00:27:42.060 --> 00:27:45.620
I Visby dannede de en organisation, et gilde,

407
00:27:45.820 --> 00:27:49.440
som blev kaldt det tyske gotlandsfareres gilde, som

408
00:27:49.440 --> 00:27:51.940
både var og tog de fastboende tyske købmænds

409
00:27:51.940 --> 00:27:54.300
interesser og de gæsten tyske købmænd.

410
00:27:59.180 --> 00:28:01.460
Det tyske gilde i Visby tog sidst i

411
00:28:01.460 --> 00:28:03.880
1100-tallet fat på at rejse deres egen

412
00:28:03.880 --> 00:28:04.260
kirke.

413
00:28:09.360 --> 00:28:11.460
I dag står den som hele Gotlands Domkirke,

414
00:28:11.780 --> 00:28:13.820
men bag alt det gammer de farerne og

415
00:28:13.820 --> 00:28:20.320
fastboende tysk for selvfølgelig måtte et middelalvermenneske af

416
00:28:20.320 --> 00:28:22.480
et sted at holde gudstjeneste i, enten har

417
00:28:22.480 --> 00:28:22.600
været.

418
00:28:22.600 --> 00:28:42.040
Det gammer

419
00:28:42.040 --> 00:28:45.400
også rum, som købmandsgildet brugte til lagerum Bankbokset,

420
00:28:46.100 --> 00:28:48.860
så gudsmoder og alle gode helgener også kunne

421
00:28:48.860 --> 00:28:52.700
værne om købmændenes varer og jordiske gudstjeneste.

422
00:28:53.380 --> 00:28:55.180
Der var brug for varer og for endnu

423
00:28:55.180 --> 00:28:55.880
flere varer.

424
00:28:56.600 --> 00:29:00.840
Europa oplevede en befolkningseksplosion fra 50 millioner måned

425
00:29:00.840 --> 00:29:05.300
omkring 1150 til 73 millioner ved år 1300.

426
00:29:06.280 --> 00:29:08.600
Men købmændene byggede også selv parkhuse.

427
00:29:08.600 --> 00:29:12.080
Her igennem kom salt fra Lüneburg over Lübeck,

428
00:29:12.580 --> 00:29:15.280
tørfisken og den saltede fisk fra Bergen og

429
00:29:15.280 --> 00:29:21.830
Skaneør, koger, tin, korn fra Preussen og Polen,

430
00:29:22.130 --> 00:29:24.650
øl fra Danzig og fra Rostock og Vismar

431
00:29:24.650 --> 00:29:28.350
og Hamburg, pelsværk fra Rusland, klæde fra Flanderen

432
00:29:28.350 --> 00:29:31.270
og England og voks og honning sammensteds fra

433
00:29:31.270 --> 00:29:35.050
Jægerentas sydfrukter fra Middelhavet og krydderier for Indien.

434
00:29:36.530 --> 00:29:37.810
Døbefond var man.

435
00:29:41.710 --> 00:29:44.970
Kirker og købmandsgårder skryd op i Visby, navnligt

436
00:29:44.970 --> 00:29:46.010
tyske købmandsgårder.

437
00:29:46.470 --> 00:29:49.470
I Lübeck og de andre østersebyer kaldte man

438
00:29:49.470 --> 00:29:52.490
den gruppe købmænd, som for eksempel havde specialiseret

439
00:29:52.490 --> 00:29:55.210
sig i handel og fart på Visby, foran

440
00:29:55.210 --> 00:29:55.850
Hanser.

441
00:29:57.150 --> 00:29:59.950
Oprindeligt betød ordet bare en flok, men det

442
00:29:59.950 --> 00:30:01.850
blev hurtigt et begreb, Hanser.

443
00:30:01.850 --> 00:30:04.830
Et forbrugt af efterhånden ikke mindre end leve

444
00:30:04.830 --> 00:30:08.810
200 større og mindre tyske og tyskkontrollerede byer.

445
00:30:09.850 --> 00:30:13.430
Og det, som var deres handelsimperium, var altså

446
00:30:13.430 --> 00:30:14.310
et skib.

447
00:30:15.850 --> 00:30:19.870
Disse skibe pløjede Østersøen, Kattegat og Nordsø.

448
00:30:22.330 --> 00:30:25.710
De sejlede også frem på kirkemeldingerne, for det

449
00:30:25.710 --> 00:30:29.210
var tidens tekniske vidunderer, ligesom flyvemaskinen og ratte

450
00:30:35.380 --> 00:30:37.560
er noget, man har talt meget om, og

451
00:30:37.560 --> 00:30:39.320
som kvikkedrenge vidste alt om.

452
00:30:48.820 --> 00:30:52.520
Bornholm lå også i middelalderen centralt, og her

453
00:30:52.520 --> 00:30:55.060
i Frene Havn ved Svanække blev der handlet

454
00:30:55.060 --> 00:30:56.700
og sejlet i stor stil.

455
00:30:57.180 --> 00:31:00.120
Og købmænd og opkøbere mødtes med Bornholmerne på

456
00:31:00.120 --> 00:31:02.720
Frenemarkedet og solgte og handlede her.

457
00:31:09.600 --> 00:31:13.060
Og siden fyldte Østersøen blev Frene Havns boder

458
00:31:13.060 --> 00:31:13.560
åbent.

459
00:31:18.380 --> 00:31:20.940
Og penge kom til landet fra skovene og

460
00:31:20.940 --> 00:31:23.360
fra byerne i Nordtyskland og endnu længere frem.

461
00:31:29.020 --> 00:31:30.620
Nu er der ikke meget tilbage af det

462
00:31:30.620 --> 00:31:33.720
liv, heller ikke af købmændenes kapel, men der

463
00:31:33.720 --> 00:31:36.240
har været et kapel, ligesom Salomons kapel oppe

464
00:31:36.240 --> 00:31:38.540
på Hamrang og forskellige andre, rundt om på

465
00:31:38.540 --> 00:31:38.800
Bornholm.

466
00:31:42.210 --> 00:31:44.870
Købmændene benyttede det i markedstiden, når boderne var

467
00:31:44.870 --> 00:31:48.450
befolket, til gudstjenestebrug og som lager, ligesom de

468
00:31:48.450 --> 00:31:49.990
brugte Sankt Maria i Visby.

469
00:31:50.850 --> 00:31:52.730
De brugte det sikkert også som kansen i

470
00:31:52.730 --> 00:31:55.290
at skrive stuen, for præsten var den eneste

471
00:31:55.290 --> 00:31:56.470
skrivekønne på stedet.

472
00:32:00.360 --> 00:32:02.640
Stedets hovedkirke heldt Sankt Maria.

473
00:32:03.160 --> 00:32:05.900
Den blev bygget hen imod år 1200, og

474
00:32:05.900 --> 00:32:08.480
tårnet her blev bygget samtidig med koret og

475
00:32:08.480 --> 00:32:08.820
skibene.

476
00:32:09.900 --> 00:32:12.120
Det er ikke bygget for klokkernes skyld, for

477
00:32:12.120 --> 00:32:14.440
de hænger i deres eget klokktårn, ny ved

478
00:32:14.440 --> 00:32:15.360
indgangen til kirken.

479
00:32:20.400 --> 00:32:22.240
Det er heller ikke bygget som fæstning, som

480
00:32:22.240 --> 00:32:25.620
mange tror, men som pakkehus og lager, i

481
00:32:25.620 --> 00:32:28.240
ikke mindre end fire etager med lagerom, der

482
00:32:28.240 --> 00:32:30.500
står i samme skikkelse den dag i dag.

483
00:32:33.480 --> 00:32:35.480
Dengang var de her midlertid fyldt med korn

484
00:32:35.480 --> 00:32:38.340
og smør og saltfisk, og var et korsons

485
00:32:38.340 --> 00:32:40.240
bønder i det hele taget kunne byde på,

486
00:32:40.580 --> 00:32:43.140
når høstmarkedet ved Frene Havn åbnede 24.

487
00:32:43.340 --> 00:32:45.660
august og fortsatte frem til den 9.

488
00:32:45.720 --> 00:32:46.140
oktober.

489
00:32:47.680 --> 00:32:49.880
Her var der sikkerhed, og de svære murer

490
00:32:49.880 --> 00:32:52.380
gav til en kølighed i lagerom om sommeren.

491
00:32:56.980 --> 00:32:59.300
Samme brug af et kirketårn ser man endnu

492
00:32:59.300 --> 00:33:02.140
tydeligere i Årkirkeby, som var den vigtigste og

493
00:33:02.140 --> 00:33:04.500
største by på Bornholm i middelalderen.

494
00:33:05.340 --> 00:33:07.540
Hvis dette tårn er bygget til forsvar, er

495
00:33:07.540 --> 00:33:09.360
det ikke først og fremmest mennesker, der skulle

496
00:33:09.360 --> 00:33:12.640
forsvares her, men den lagerbeholdning af varer og

497
00:33:12.640 --> 00:33:16.280
andre kostbarheder, som havde det bedst mellem murer

498
00:33:16.280 --> 00:33:16.940
som disse her.

499
00:33:17.840 --> 00:33:20.020
Vi ved, at de tyske købmænd i Norgerud

500
00:33:20.020 --> 00:33:22.600
stablede deres varer i den kirke, som de

501
00:33:22.600 --> 00:33:23.880
havde i deres kvarter der.

502
00:33:25.000 --> 00:33:27.700
I deres love er der nøje anvisninger på,

503
00:33:28.040 --> 00:33:31.120
hvordan de forskellige varergrupper skulle stables i kirken.

504
00:33:31.600 --> 00:33:35.460
Kor og blybare skulle stå ved ydervæggene, pilsværket

505
00:33:35.460 --> 00:33:38.140
og tønderne med voks skulle holdes omkring søjlerne

506
00:33:38.140 --> 00:33:38.900
i hovedskibet.

507
00:33:39.220 --> 00:33:41.260
I korret måtte der kun slå vinfade.

508
00:33:44.570 --> 00:33:46.050
Hele kirken var i brug.

509
00:33:46.870 --> 00:33:48.490
Nu tids mennesker synes, at det er en

510
00:33:48.490 --> 00:33:50.570
underlig måde at blande religion og handel og

511
00:33:50.570 --> 00:33:52.290
vandet på, hele dag og hverdag.

512
00:33:52.770 --> 00:33:54.610
Det fandt slet ikke middelalderens folk.

513
00:33:56.530 --> 00:33:58.210
Kig til mæsser og til aldere, som blev

514
00:33:58.210 --> 00:34:00.550
døbt, imellem så mange andre hverdagssager.

515
00:34:02.830 --> 00:34:04.710
I Åkirkeby blev de døbt i en af

516
00:34:04.710 --> 00:34:07.670
de døbefond, som Gotland bevægede i hundredvis til

517
00:34:07.670 --> 00:34:08.230
Østersjøland.

518
00:34:10.880 --> 00:34:20.650
Mesteren, som skar Åkirkebys døbefond ud af Kalvborg,

519
00:34:20.909 --> 00:34:23.850
som kongerne og enkelte stormænd handlede rundt om

520
00:34:23.850 --> 00:34:27.370
Østersjøen, gjorde åbenbart gavn, for hans forbundet fik

521
00:34:27.370 --> 00:34:29.510
aldrig det greb om Danmark, som de fik

522
00:34:29.510 --> 00:34:31.150
om Sverige og især om Norge.

523
00:34:32.810 --> 00:34:35.449
Men de sejlede og handlede på alle danske

524
00:34:35.449 --> 00:34:37.110
Østersjøkyster med deres kopper.

525
00:34:38.130 --> 00:34:41.210
Her på albuen mellem Nakskovfjord og Østersøen er

526
00:34:41.210 --> 00:34:43.030
der i dag endnu mere yde end ved

527
00:34:43.030 --> 00:34:45.449
Frene Havn, men det, som er en afkrog

528
00:34:45.449 --> 00:34:48.409
nu, var et mødested, dengang det var lettere

529
00:34:48.409 --> 00:34:50.270
at sejle end at færdes på land.

530
00:34:50.270 --> 00:34:58.590
I dag er her yde, og så er

531
00:34:58.590 --> 00:34:59.410
der masser af blist.

532
00:34:59.970 --> 00:35:01.850
Men man skulle ikke, når man går herude

533
00:35:01.850 --> 00:35:03.690
i dag, tænke sig, at der engang har

534
00:35:03.690 --> 00:35:05.370
været et utroligt lignende.

535
00:35:06.030 --> 00:35:07.910
Men hvis man går her, og man har

536
00:35:07.910 --> 00:35:09.510
øjnene med sig, og man ved en lille

537
00:35:09.510 --> 00:35:10.790
smule, så kan man godt se det.

538
00:35:11.550 --> 00:35:13.610
Og vi ved faktisk temmelig meget.

539
00:35:14.190 --> 00:35:16.370
For vi ved, at kongen, Erik af Pommern,

540
00:35:16.770 --> 00:35:20.770
i 1400-tallet udstede breve på Lollands albuen.

541
00:35:21.590 --> 00:35:23.910
Og så siger man, hvorfor udstede kongen breve

542
00:35:23.910 --> 00:35:25.150
på dette gudsforladte sted?

543
00:35:25.150 --> 00:35:27.630
Ja, det gjorde han, fordi der dengang var

544
00:35:27.630 --> 00:35:29.490
et meget betydeligt marked.

545
00:35:30.790 --> 00:35:33.330
Sildestimerne gik den vej ned, og når silden

546
00:35:33.330 --> 00:35:37.190
kom at blive fanget, så kom handelsfolkene, købmændene,

547
00:35:37.310 --> 00:35:39.850
de hans atiske købmænd, og der var helt

548
00:35:39.850 --> 00:35:42.290
fra begyndelsen af 1400-tallet og til et

549
00:35:42.290 --> 00:35:45.670
stykke ind i 1500-tallet et betydeligt fiske

550
00:35:45.670 --> 00:35:47.290
- og handelsmarked på det sted.

551
00:35:48.070 --> 00:35:50.230
Vi ved bl.a. også om markedet her,

552
00:35:50.390 --> 00:35:51.270
at det havde et kapel.

553
00:35:51.270 --> 00:35:54.270
Og det ved vi, fordi på et tidspunkt,

554
00:35:54.350 --> 00:35:56.510
det var i midten af 1400-tallet, ja,

555
00:35:56.530 --> 00:35:58.690
der manglede man penge, og så pansatte man

556
00:35:58.690 --> 00:36:00.690
kirkeflokken, og det har vi et dokument på.

557
00:36:01.650 --> 00:36:03.050
Men i øvrigt så kan man jo også

558
00:36:03.050 --> 00:36:05.570
se hans aterne på andre måder i vores

559
00:36:05.570 --> 00:36:06.050
landstid.

560
00:36:06.650 --> 00:36:09.830
Tænk på, at vores købsteder hernede, mange af

561
00:36:09.830 --> 00:36:13.050
dem har i deres bysejl middelalderkokken, den hans

562
00:36:13.050 --> 00:36:15.510
atiske kokke, og hvis man ser rundt i

563
00:36:15.510 --> 00:36:17.890
vores kirker, der kan man se, at det

564
00:36:17.890 --> 00:36:23.030
senmiddelalderlige kirkeinventar, aldertavlerne, fløjaldertavlerne, de er af

565
00:36:23.030 --> 00:36:24.350
den type, vi kalder lydsk.

566
00:36:25.030 --> 00:36:26.870
Nogle af dem er nok lavet i Lybæk

567
00:36:26.870 --> 00:36:29.310
og Hamburg, andre er måske lavet her, men

568
00:36:29.310 --> 00:36:33.210
de vidner om et kulturfællesskab, et kulturelt fællesmarked,

569
00:36:33.470 --> 00:36:35.810
som der var mellem hans aterne og Lolland

570
00:36:35.810 --> 00:36:39.370
Falster igennem 1400-tallet, helt frem til vi

571
00:36:39.370 --> 00:36:41.590
bliver uvenner i begyndelsen af 1500-tallet.

572
00:36:44.790 --> 00:36:47.190
Vikingetidens bundekøbmænd kunne gå helt ind til stranden

573
00:36:47.190 --> 00:36:51.480
med deres, men snart begyndte man at rykke.

574
00:36:58.190 --> 00:37:01.070
Med de nye store købmandskive, lukker brygger og

575
00:37:01.070 --> 00:37:01.590
kejer op.

576
00:37:05.110 --> 00:37:07.690
Et så vigtigt anløbssted som Bergen fik en

577
00:37:07.690 --> 00:37:09.210
brygge af tømmer i 1100-tallet.

578
00:37:13.080 --> 00:37:15.420
Ud af brygger og kejer bliver der havne,

579
00:37:15.460 --> 00:37:26.440
og ved havnene går det

580
00:37:26.440 --> 00:37:27.260
stadig lettere.

581
00:37:34.690 --> 00:37:36.210
Den store udveksling af...

582
00:37:38.230 --> 00:37:40.310
I middelalderen gik denne handel over på det

583
00:37:40.310 --> 00:37:43.690
nye tyske borgerskabshinder, men fjernhandlen så tæt på

584
00:37:43.690 --> 00:37:47.670
os stimulerede den lokale danske handel, og strandkøbning

585
00:37:47.670 --> 00:37:49.530
dukkede op ved siden af strandkøbning.

586
00:37:51.490 --> 00:37:55.070
Her i Lübeck rejste det nye indslag i

587
00:37:55.070 --> 00:37:59.070
samfundslivet borgerne, deres egne kirker, først og fremmest

588
00:37:59.070 --> 00:37:59.830
Marienkirchen.

589
00:38:17.670 --> 00:38:19.310
Det er stadig middelalderen...

590
00:38:26.190 --> 00:38:31.020
...en særlig gotisk stil hos mænd, nordtysk eller

591
00:38:31.020 --> 00:38:32.020
borgerlig gotik.

592
00:38:33.000 --> 00:38:41.590
Grundmaterialet er så enkelt som et tal i

593
00:38:41.590 --> 00:38:44.950
en kolonne, og samlet så regelmæssigt som talmønsterne

594
00:38:44.950 --> 00:38:50.690
i en kassebog, som sendninger og indskud og

595
00:38:50.690 --> 00:38:51.690
genoptagende sætte.

596
00:39:04.660 --> 00:39:07.800
Det klare og umisforståelige er hovedsagen.

597
00:39:08.340 --> 00:39:27.520
Det nøgterne er grundstemningen dog

598
00:39:27.520 --> 00:39:30.980
trods alt, for dette lave land formår i

599
00:39:30.980 --> 00:39:34.360
retning af Slårbro og Ribbo og Buer deroppe,

600
00:39:34.600 --> 00:39:36.380
hvor der før kun var den klare luft.

601
00:39:36.380 --> 00:39:44.920
De borgerkatedraler, som købmændene finansierede, stod højere og

602
00:39:44.920 --> 00:39:48.340
bredere og især mere lysfyldte end adelens og

603
00:39:48.340 --> 00:39:49.300
fyrsternes hushus.

604
00:39:50.040 --> 00:39:51.800
Det er skabt til, at det er brugt

605
00:39:51.800 --> 00:39:54.060
af folk, der har elsket lys og luft.

606
00:39:54.660 --> 00:39:56.860
Dette er borgerlig sti og kunst, da den

607
00:39:56.860 --> 00:39:58.000
var ung og fuld af tilit.

608
00:40:03.810 --> 00:40:05.950
Stilen bredte sig Østersøen rundt.

609
00:40:06.210 --> 00:40:08.370
En by som næstved fik sit akseltorv og

610
00:40:08.370 --> 00:40:10.070
sin borgerkirke i den nye sti.

611
00:40:11.170 --> 00:40:14.210
Sankt Peders Kor er glas i smalle indramninger

612
00:40:14.210 --> 00:40:14.710
af mursten.

613
00:40:15.830 --> 00:40:18.610
Stræbepiller holder sammen på murerne, men løfter også

614
00:40:18.610 --> 00:40:22.310
og skaber et perspektiv opad, gentaget i kamptakkernes

615
00:40:22.310 --> 00:40:22.550
spil.

616
00:40:22.950 --> 00:40:24.010
Opad og let.

617
00:40:36.140 --> 00:40:38.080
De nye borgere var fulde af kræfter og

618
00:40:38.080 --> 00:40:40.560
forhåbninger, og de viste, hvad de havde lært

619
00:40:40.560 --> 00:40:42.240
ude og hvad de kunne bruge det til

620
00:40:42.240 --> 00:40:42.480
hjem.

621
00:40:51.810 --> 00:40:54.110
Øreskøbing er en af de mange byer, som

622
00:40:54.110 --> 00:40:55.650
voksede frem af Østersøerne.

623
00:40:56.210 --> 00:40:58.890
Det præger dens nutid og i endnu højere

624
00:40:58.890 --> 00:41:01.690
grad dens fortid, for som så mange andre

625
00:41:01.690 --> 00:41:04.930
danske Østersøbyer er den anlagt efter forbilledet fra

626
00:41:04.930 --> 00:41:05.330
Lybæk.

627
00:41:05.830 --> 00:41:10.030
Samme rektangulære tårn med borgernes hus, rådhuset og

628
00:41:10.030 --> 00:41:11.150
borgerskabets kirke.

629
00:41:14.370 --> 00:41:18.390
Men her i nærheden, der blev der sat

630
00:41:18.390 --> 00:41:21.090
et punktum for den periode, vi har fortalt

631
00:41:21.090 --> 00:41:21.730
noget om her.

632
00:41:22.110 --> 00:41:25.910
I januar 1535 drøb den danske admiral, Peder

633
00:41:25.910 --> 00:41:28.490
Skram, en lypsk flåde ind i Svendborgsund og

634
00:41:28.490 --> 00:41:29.310
knækkede den der.

635
00:41:29.310 --> 00:41:31.410
Og dermed var det ved at være åbenbart

636
00:41:31.410 --> 00:41:35.510
for alle, at Lybæks dominans over Østersøhandlen i

637
00:41:35.510 --> 00:41:38.270
det meste af 300 år var forbi.

638
00:41:39.410 --> 00:41:43.690
Skånemarkedet lukkede, det gjorde markederne på Frene og

639
00:41:43.690 --> 00:41:45.110
på Albuen også.

640
00:41:46.810 --> 00:41:49.150
Verdenshandlen havde i øvrigt også fundet andre veje.

641
00:41:49.590 --> 00:41:50.790
Jorden var blevet rundt.

642
00:41:50.830 --> 00:41:52.570
Hvad skulle der gøre, man havde fundet vejen

643
00:41:54.900 --> 00:41:55.500
til Amerika?

644
00:41:56.140 --> 00:41:58.940
Der blev noget stillet om at sige, at

645
00:41:58.940 --> 00:42:03.980
i mange dage, der skulle gå endnu 300

646
00:42:03.980 --> 00:42:07.260
år, før han der rigtigt kom lige at

647
00:42:07.260 --> 00:42:11.320
skive, når vi er tilbage til i næste

648
00:42:11.320 --> 00:42:20.560
afsnit af Svendborg.