- Danmark under Sejl, en fortælling af forfatteren Erik Ålbæk Jensen
Tekstudskrift
WEBVTT 1 00:01:38.300 --> 00:01:38.900 Danske tekster af Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper 2 00:01:38.900 --> 00:01:49.390 Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 3 00:01:52.880 --> 00:01:56.880 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 4 00:01:56.880 --> 00:02:00.480 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 5 00:02:00.480 --> 00:02:00.580 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 6 00:02:00.780 --> 00:02:06.420 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 7 00:02:06.420 --> 00:02:10.320 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, 8 00:02:10.320 --> 00:02:34.660 Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper 9 00:02:34.660 --> 00:02:37.540 Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper 10 00:02:37.540 --> 00:02:38.560 Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper Buhl, Jesper 11 00:02:38.560 --> 00:03:54.550 Jeg vil fortælle om i denne udsendelse, at 12 00:03:54.550 --> 00:03:57.610 Viggo Christensen, 62 år, har sin båd og 13 00:03:57.610 --> 00:04:00.550 sine fiskegrejer liggende her ved Mejlager på Strynø 14 00:04:00.550 --> 00:04:02.510 i det sydfynske ø-havn nu. 15 00:04:03.190 --> 00:04:05.190 Han er født her, indfødt Strynbo. 16 00:04:35.040 --> 00:04:37.680 Hans far boede også på Strynø og brugte 17 00:04:37.680 --> 00:04:38.980 vand, men som sømand. 18 00:04:39.720 --> 00:04:42.020 Han sejlede med skånerter fra Turø og Marstal 19 00:04:42.020 --> 00:04:44.940 og endte som styrmand på en marstalder, der 20 00:04:44.940 --> 00:04:48.060 gik i Atlantahorsfart på Nifongland over ved Kanada. 21 00:04:48.920 --> 00:04:52.100 Havets gråtbord kaldte man de skib, for de 22 00:04:52.100 --> 00:04:54.820 var mange og ikke særlig store, og livet 23 00:04:54.820 --> 00:04:56.800 ombord på dem var måske også lidt gråt. 24 00:04:57.440 --> 00:04:58.300 Men ikke for Viggo. 25 00:04:58.840 --> 00:05:01.620 Som nykonfirmeret dreng ville han absolut til søs. 26 00:05:02.300 --> 00:05:04.080 Så kan du komme med på Nifongland, sagde 27 00:05:04.080 --> 00:05:04.940 gamle Christensen. 28 00:05:05.320 --> 00:05:06.220 Må du så ikke få nok. 29 00:05:07.000 --> 00:05:07.880 Fik Viggo nok. 30 00:05:07.880 --> 00:05:09.280 Nej, nej, nej. 31 00:05:10.100 --> 00:05:11.500 Jeg kunne som godt lide, jeg kunne godt 32 00:05:11.500 --> 00:05:12.840 lide sælskivene, eller hvad kan vi sige. 33 00:05:12.940 --> 00:05:15.240 Det var jo altså skive med hjælpemotor, ikke 34 00:05:15.240 --> 00:05:15.440 sandt. 35 00:05:16.260 --> 00:05:17.580 Men jeg kunne godt lide den sælads. 36 00:05:18.400 --> 00:05:19.600 Hvad var det, ville du godt kunne lide? 37 00:05:20.980 --> 00:05:22.800 Det er det her rolige tempo deraf, som 38 00:05:22.800 --> 00:05:25.260 en fart, som den der, ikke sandt. 39 00:05:26.360 --> 00:05:27.120 Det er ikke som nu. 40 00:05:27.480 --> 00:05:29.320 Vi er tit til alting. 41 00:05:30.620 --> 00:05:32.040 Bortset fra, at det skal gå stærkt, hvis 42 00:05:32.040 --> 00:05:33.160 det er dårlig vej, ikke sandt. 43 00:05:33.380 --> 00:05:34.880 Det er noget, vi bliver kommanderet til at 44 00:05:34.880 --> 00:05:35.380 lave, ikke. 45 00:05:35.820 --> 00:05:37.800 Når vi skal ræve, eller vi skal bjerge 46 00:05:37.800 --> 00:05:38.700 sale, eller sådan noget. 47 00:05:39.580 --> 00:05:40.740 Så skal det være med at samle. 48 00:05:44.100 --> 00:05:44.920 Var dyrene gode? 49 00:05:46.120 --> 00:05:46.660 Nej, ja. 50 00:05:47.520 --> 00:05:48.780 Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. 51 00:05:49.640 --> 00:05:51.160 Vi fik 25 kroner om måneden, når vi 52 00:05:51.160 --> 00:05:52.080 startede. 53 00:05:55.310 --> 00:05:56.570 Så havde jeg været ude de første tre 54 00:05:56.570 --> 00:05:58.110 måneder, som det var lagt 5 kroner på. 55 00:06:00.720 --> 00:06:01.440 Det blev kaldt godt. 56 00:06:01.960 --> 00:06:03.320 Så var vi oppe på 30 jo, så 57 00:06:03.320 --> 00:06:04.200 havde vi en krone hver dag. 58 00:06:06.440 --> 00:06:07.600 Jeg har aldrig først, jeg kom ud med, 59 00:06:07.620 --> 00:06:08.580 men det var en 300-kroner. 60 00:06:08.580 --> 00:06:10.900 Det var jo Østersø fra de første par 61 00:06:10.900 --> 00:06:11.220 rejser. 62 00:06:12.700 --> 00:06:14.360 Vi gik lige til Danzig allerførst. 63 00:06:14.980 --> 00:06:15.720 Allerførste tur. 64 00:06:16.520 --> 00:06:18.700 Så var vi i Sølvesborg i Sverige og 65 00:06:18.700 --> 00:06:21.680 Rønneborg, Bornholm og op til Rønners. 66 00:06:22.820 --> 00:06:24.980 Så fik vi ellers en last krone lidt 67 00:06:24.980 --> 00:06:25.880 senere til England. 68 00:06:26.880 --> 00:06:28.040 Til den var næsten i Skotland. 69 00:06:28.360 --> 00:06:29.780 Til viskefabrikkerne. 70 00:06:31.100 --> 00:06:32.480 Og så var der nemt kroneland til. 71 00:06:33.500 --> 00:06:34.360 Det var godt lige det der. 72 00:06:36.880 --> 00:06:38.340 Hjernskiven har jeg aldrig haft så meget til 73 00:06:38.340 --> 00:06:38.740 at oversvare. 74 00:06:40.160 --> 00:06:41.560 Det er jo en mere dødt skive i 75 00:06:41.560 --> 00:06:43.160 søen, jo, den der dårlig vejr, end som 76 00:06:43.160 --> 00:06:44.020 en træskive var jo. 77 00:06:44.820 --> 00:06:46.220 Det siger sig selv jo, der er jo 78 00:06:46.220 --> 00:06:48.140 ikke den opdrift i hjern, som der er 79 00:06:48.140 --> 00:06:48.680 i træ. 80 00:06:49.800 --> 00:06:51.280 En træskive, det er jo det, vi kalder 81 00:06:51.280 --> 00:06:52.580 meget blødere i søen. 82 00:06:54.200 --> 00:06:56.500 Det erfar vi jo, altså, de par år, 83 00:06:56.560 --> 00:06:57.840 da vi sejlede med på den her kroneland, 84 00:06:57.900 --> 00:06:59.800 hvor vi boede i skivene der, ikke sangen. 85 00:06:59.920 --> 00:07:01.300 Det var jo kultsalt, som de skive, de 86 00:07:01.300 --> 00:07:02.500 kunne klart have med dårlig vejr. 87 00:07:03.660 --> 00:07:06.600 Vi kunne jo lægge underdrevet, sådan en skive, 88 00:07:06.720 --> 00:07:08.120 jo, og det gik på jo tit i 89 00:07:08.120 --> 00:07:09.620 flere døgn i hvert fald, at du lå 90 00:07:09.620 --> 00:07:10.020 stødt. 91 00:07:10.800 --> 00:07:12.540 Med en klodsrevet storsejl at drive. 92 00:07:13.340 --> 00:07:15.680 For en røgstorm, de klartagte kolossalt. 93 00:07:15.800 --> 00:07:18.480 Kun de småskånerne der, de småskånerne der, på 94 00:07:18.480 --> 00:07:20.600 200 ton, som de var på cirka i 95 00:07:20.600 --> 00:07:20.820 snit. 96 00:07:23.600 --> 00:07:24.980 Har du lyst til at komme med ud 97 00:07:24.980 --> 00:07:26.000 på en skåner igen? 98 00:07:28.080 --> 00:07:29.180 Ja, ja. 99 00:07:29.180 --> 00:07:32.460 Jo, altså lige sådan for en løstur, kan 100 00:07:32.460 --> 00:07:34.180 vi nærmest kalde det, ikke sandt. 101 00:07:34.840 --> 00:07:36.980 For ellers, hun var sejl nu. 102 00:07:38.500 --> 00:07:40.220 Det kunne da rigtig passe sig mere, jo. 103 00:07:40.880 --> 00:07:42.240 Jamen hvis du skulle gøre dit liv om 104 00:07:42.240 --> 00:07:42.440 igen? 105 00:07:42.940 --> 00:07:44.800 Ja, så ville jeg godt. 106 00:07:49.150 --> 00:07:54.250 Fra 1942, der omkring det, og til 1955, 107 00:07:54.530 --> 00:07:55.910 der levde jeg eneste af at fiske. 108 00:07:57.230 --> 00:07:58.670 Men det var jo, man sagde, det var 109 00:07:58.670 --> 00:08:01.110 sådan, at vi kunne leve af at slæbe 110 00:08:01.110 --> 00:08:02.590 ole på og sætte krog, ikke sandt. 111 00:08:02.650 --> 00:08:03.930 Og have rejeruser med sine af. 112 00:08:18.840 --> 00:08:20.660 Vi var jo en, to, tre, fire, fem 113 00:08:20.660 --> 00:08:23.160 stykker, da jeg startede med det der at 114 00:08:23.160 --> 00:08:23.700 slæbe det på. 115 00:08:24.020 --> 00:08:24.820 Støt hver nat. 116 00:08:25.740 --> 00:08:27.020 Og så var der jo da nogle ældre 117 00:08:27.020 --> 00:08:28.680 bjoller, der endte det liv af, at de 118 00:08:28.680 --> 00:08:30.240 også kunne have rejeruser, ikke sandt. 119 00:08:30.260 --> 00:08:31.740 Og lidt oleruser og sætte krog. 120 00:08:32.720 --> 00:08:34.740 Og det holdt sig op cirka midt i 121 00:08:34.740 --> 00:08:35.260 50'erne. 122 00:08:36.640 --> 00:08:38.340 Men så, det gik mere og mere ned. 123 00:08:53.630 --> 00:08:56.350 I dag har tiderne gjort Nico Christensen til 124 00:08:56.350 --> 00:08:57.110 deltidsfisker. 125 00:08:57.490 --> 00:08:59.410 Da han er vejen ting og antenne, som 126 00:08:59.410 --> 00:09:01.730 afløser for færgen mellem Udkøbing og Strynø. 127 00:09:07.620 --> 00:09:09.640 Men han er blandt de aller sidste i 128 00:09:09.640 --> 00:09:12.640 arbejdsførere, som har været med i den sejlskibstid, 129 00:09:13.080 --> 00:09:15.240 der skabte helt nye bybilleder på øer som 130 00:09:15.240 --> 00:09:17.560 Turø, Ærø og Strynø her. 131 00:09:33.880 --> 00:09:36.380 Før den tid var Strynø en ren bonde 132 00:09:36.380 --> 00:09:39.120 ø, med fælles drevende marker omkring en klump 133 00:09:39.120 --> 00:09:40.240 gårde og småhuse. 134 00:09:40.240 --> 00:09:43.500 Men her, som overalt i landet, begyndte folketallet 135 00:09:43.500 --> 00:09:45.860 at vokse, og hvad skulle tilvæksten leve af? 136 00:09:46.780 --> 00:09:49.480 Skal vi sætte et skæringspunkt i øens nyere 137 00:09:49.480 --> 00:09:53.620 historie, så må det være året 1803, da 138 00:09:53.620 --> 00:09:55.300 der er et par unge strynboer, som for 139 00:09:55.300 --> 00:09:57.600 første gang nogensinde tager hyre på et par 140 00:09:57.600 --> 00:10:00.400 skudder i Marsdal, og altså er væk hjemmefra 141 00:10:00.400 --> 00:10:02.440 en del af året og kommer hjem i 142 00:10:02.440 --> 00:10:03.100 vintermånederne. 143 00:10:03.540 --> 00:10:05.420 Det næste år er der igen flere, der 144 00:10:05.420 --> 00:10:08.060 gør det heroverfra, og næste år igen endnu 145 00:10:08.060 --> 00:10:08.340 flere. 146 00:10:08.340 --> 00:10:10.640 Og for at gøre en lang historie kort, 147 00:10:10.760 --> 00:10:13.000 så op igennem 1800-tallet, der er der 148 00:10:13.000 --> 00:10:15.760 flere og flere unge folk på Strynø, der 149 00:10:15.760 --> 00:10:16.540 tager til søfarten. 150 00:10:17.520 --> 00:10:21.180 Den gamle bondeby, se her på Strynø, den 151 00:10:21.180 --> 00:10:24.040 blev selvfølgelig i lighed med Danmarks andre landsbyer, 152 00:10:24.480 --> 00:10:27.600 udskiftet og udflyttet i løbet af 1800-tallet. 153 00:10:28.220 --> 00:10:30.360 Men her er det specielle, at de gamle 154 00:10:30.360 --> 00:10:35.520 gårdstomter aldeles omgående bliver bebygget, fordi den stigende 155 00:10:35.520 --> 00:10:38.380 antal mennesker, der lever i søfarten, står på 156 00:10:38.380 --> 00:10:39.740 arbejde og har behov for nye hjem. 157 00:10:40.820 --> 00:10:44.680 Det er muligt at tidsfeste flere forskellige byggeperioder 158 00:10:44.680 --> 00:10:49.640 i den der etableringsfase, hvor byen skifter ansigt. 159 00:10:50.520 --> 00:10:53.720 Den ældste af dem, det er de huse, 160 00:10:53.840 --> 00:10:55.620 som er bygget af Øens bager. 161 00:10:56.620 --> 00:10:58.880 Øen havde en bager, som hed Per, og 162 00:10:58.880 --> 00:11:00.640 han kunne mere end bare bage Obrød og 163 00:11:00.640 --> 00:11:02.200 hvad han nu ellers tog sig for. 164 00:11:02.200 --> 00:11:04.580 I dag har han nemlig bygget huse. 165 00:11:07.080 --> 00:11:09.500 I sin fritid fra bageriet, så tog han 166 00:11:09.500 --> 00:11:13.200 ud og byggede disse små skiberhuse, små huse 167 00:11:13.200 --> 00:11:14.360 af kladratisk grundplan. 168 00:11:15.000 --> 00:11:17.360 Ikke på nogen måde prangende, men dog, synes 169 00:11:17.360 --> 00:11:20.660 vi i dag, er en sådan net og 170 00:11:20.660 --> 00:11:22.200 ganske forfængsløs skønhed. 171 00:11:23.420 --> 00:11:25.900 I huset sidder der i regel, som sidder 172 00:11:25.900 --> 00:11:30.220 stadigvæk endda, en gangdør med en lille rude 173 00:11:30.220 --> 00:11:32.360 i begge sider, og i ruden sidder der 174 00:11:32.360 --> 00:11:35.060 en sprosse, udformet som et træ eller en 175 00:11:35.060 --> 00:11:35.460 blomst. 176 00:11:36.100 --> 00:11:38.420 Man kalder det her på Øen for livstræde. 177 00:11:40.620 --> 00:11:42.620 Per Bager, han var ikke alene om arbejdet. 178 00:11:42.700 --> 00:11:45.480 Han havde en murarbejdsmand, og de dele af 179 00:11:45.480 --> 00:11:47.520 arbejdet, så den ved traditionen i hvert fald 180 00:11:47.520 --> 00:11:49.780 vide det, på den måde at Per, Per 181 00:11:49.780 --> 00:11:52.920 Bager, han murede hjørner og stik og sådan 182 00:11:52.920 --> 00:11:55.340 alt det komplicerede, og så fyldte arbejdsmanden alle 183 00:11:55.340 --> 00:11:57.640 de glatte flader ud, mens bageren gik hjem 184 00:11:57.640 --> 00:11:58.780 og fortsatte ved ovnen. 185 00:11:58.780 --> 00:12:01.180 Og i løbet af den periode, der steg 186 00:12:01.180 --> 00:12:03.780 folketallet, man kan næsten godt sige eksplosivt. 187 00:12:04.500 --> 00:12:07.620 I slutningen af forrige århundrede, da vi har 188 00:12:07.620 --> 00:12:14.660 kulminationen omkring 1890-1900, der boede der 770, 189 00:12:15.280 --> 00:12:18.000 næsten 800 mennesker herovre, og det var jo 190 00:12:18.000 --> 00:12:21.220 væsentligt flere end et normalt dansk landsovn af 191 00:12:21.220 --> 00:12:22.340 den størrelse kunne ernære. 192 00:12:23.780 --> 00:12:26.120 Strøene var på det tidspunkt den tættest befolkede 193 00:12:26.120 --> 00:12:27.500 ø i Danmark efter Amager. 194 00:12:28.380 --> 00:12:31.720 Og i den periode, der skete der naturligvis 195 00:12:31.720 --> 00:12:32.740 mange forbedringer. 196 00:12:32.840 --> 00:12:34.760 Det her kan man godt kalde Strøenysk landsperiode. 197 00:12:35.400 --> 00:12:37.660 Der blev bygget en ny skole til afløsning 198 00:12:37.660 --> 00:12:38.300 for den gamle. 199 00:12:39.440 --> 00:12:42.060 En meget stor skole med plads til en 200 00:12:42.060 --> 00:12:43.000 halvanden hundrede børn. 201 00:12:43.640 --> 00:12:44.760 Den er så stor, så den er en 202 00:12:44.760 --> 00:12:45.920 mindre købstad værdig. 203 00:12:49.980 --> 00:12:52.340 Der gik altså i hvert fald over hundrede 204 00:12:52.340 --> 00:12:54.380 børn alternerende mellem hinanden. 205 00:12:55.300 --> 00:12:57.000 Man gik i skole hver dag dengang. 206 00:12:57.960 --> 00:13:01.100 Og man opfødte en ny kirke i 1867 207 00:13:01.100 --> 00:13:02.720 med plads til 300 mennesker. 208 00:13:02.940 --> 00:13:04.040 Det er jo også flere end der bor 209 00:13:04.040 --> 00:13:06.460 her i dag, hvor øens folketal er 240 210 00:13:06.460 --> 00:13:07.480 -50 stykker. 211 00:13:09.000 --> 00:13:11.580 Men på husene kan man se, at opgangen 212 00:13:11.580 --> 00:13:13.800 fortsatte ind i den nye århundrede. 213 00:13:14.600 --> 00:13:17.240 Per Baers huse var skamgod nok, men så 214 00:13:17.240 --> 00:13:18.840 de ikke ud af for lidt efterhånd. 215 00:13:21.980 --> 00:13:24.880 Så kom murmester Heide med tegninger, der skulle 216 00:13:24.880 --> 00:13:27.020 vise Gud og hver mand, at her boede 217 00:13:27.020 --> 00:13:29.320 der sandelige folk med penge og styr på 218 00:13:29.320 --> 00:13:29.820 sagerne. 219 00:13:58.360 --> 00:14:00.460 I det hele taget begyndte der igen at 220 00:14:00.460 --> 00:14:03.560 ske noget i farvandene omkring øerne her, efter 221 00:14:03.560 --> 00:14:06.840 at hansestederne med deres krokker havde slået danskerne 222 00:14:06.840 --> 00:14:09.260 ud af fjernhandlet mellem øst og vest i 223 00:14:09.260 --> 00:14:11.620 vikingetid og tidlig middelalder. 224 00:14:11.800 --> 00:14:14.580 Gråsborgerne brændte farver og leg med hjem igen. 225 00:14:25.000 --> 00:14:27.080 Det er fra slutningen af 1700-tallet, der 226 00:14:27.080 --> 00:14:28.300 begynder at komme fart i det. 227 00:14:28.300 --> 00:14:30.900 Da et andre land ødelagde deres handel og 228 00:14:30.900 --> 00:14:34.100 søfolk med krig, satte Danmark skibe i søen. 229 00:14:38.180 --> 00:14:41.180 Kvillingen Danmark-Norge var så godt som ene 230 00:14:41.180 --> 00:14:43.640 om at være neutralt, og chancen blev udnyttet. 231 00:14:44.240 --> 00:14:48.460 Flåden voksede, og 700 kofordiskæbe, altså handelsskæbe, i 232 00:14:48.460 --> 00:14:51.500 begyndelsen af 1700-tallet til over 1000, med 233 00:14:51.500 --> 00:14:52.500 slutningen af åbningen. 234 00:14:52.960 --> 00:14:54.080 Tornasjen er tridommel. 235 00:14:59.970 --> 00:15:01.920 Og en stor del af denne tornasje blev 236 00:15:01.920 --> 00:15:04.960 rejst, beglædt og søsat fra strandene på øerne 237 00:15:04.960 --> 00:15:05.320 her. 238 00:15:13.620 --> 00:15:16.640 Det var især disse enmastede træskæbe med fyldigt 239 00:15:16.640 --> 00:15:20.100 rundet forskin og hjertetformet aftelspejl, jagter. 240 00:15:33.220 --> 00:15:34.800 Det er landets ældste skib. 241 00:15:35.340 --> 00:15:36.540 Den er bygget i 1852. 242 00:15:38.060 --> 00:15:42.300 Den blev bygget i Aalborg, men det er 243 00:15:42.300 --> 00:15:43.500 nærmest en Marsdal-type. 244 00:15:44.230 --> 00:15:47.940 For bygmesteren J.V. Ries Aalborg kom fra 245 00:15:47.940 --> 00:15:50.500 Marsdal og byggede så en jagt. 246 00:15:52.600 --> 00:15:53.900 Det er ikke nok med, at det er 247 00:15:53.900 --> 00:15:54.780 landets ældste skib. 248 00:15:55.180 --> 00:15:57.260 I og for sig er også type-mæssigt 249 00:15:57.260 --> 00:16:03.220 betydeligt ældre, fordi Jensines type faktisk var gået 250 00:16:03.220 --> 00:16:05.140 en lille smule imod, da Jensinen blev bygget 251 00:16:05.140 --> 00:16:05.860 i 1852. 252 00:16:10.050 --> 00:16:13.930 Vi har forsøgt at forske lidt i Jensines 253 00:16:13.930 --> 00:16:15.890 fortsig, og det er meget vanskeligt at gå 254 00:16:15.890 --> 00:16:19.610 længere tilbage end omkring begyndelsen af 1900-tallet 255 00:16:19.610 --> 00:16:20.870 og slutningen af 1800-tallet. 256 00:16:21.270 --> 00:16:24.070 Men vi ved, at den har sejlet blandt 257 00:16:24.070 --> 00:16:27.090 andet fra Lohals og har sejlet som rigtig 258 00:16:27.090 --> 00:16:28.510 pæreskude med frugt. 259 00:16:29.170 --> 00:16:30.650 Og vi ved også, at den har sejlet 260 00:16:30.650 --> 00:16:34.150 lidt som kabelskib, også ud fra Lohals, hvor 261 00:16:34.150 --> 00:16:35.530 den lagde kabel ud for post-telegrafvæsenet. 262 00:16:36.130 --> 00:16:37.330 Det var sådan lige i begyndelsen af 1900 263 00:16:37.330 --> 00:16:37.850 -tallet. 264 00:16:39.790 --> 00:16:41.350 Så fik I fat i den, og det 265 00:16:41.350 --> 00:16:42.630 vil sige spejdunger fra Havslev? 266 00:16:43.330 --> 00:16:46.650 Ja, vi havde et par vikingskibe på det 267 00:16:46.650 --> 00:16:48.430 tidspunkt, og så syntes vi, at vi ville 268 00:16:48.430 --> 00:16:49.450 se os om efter noget nyt. 269 00:16:50.290 --> 00:16:52.650 Og vi gik og kiggede på gamle galeaser, 270 00:16:52.850 --> 00:16:57.030 skånerter, og fik så kontakt med ejeren af 271 00:16:57.030 --> 00:16:59.650 Jensine, som dengang nærmest lignede en træsko. 272 00:17:00.350 --> 00:17:04.569 Den havde været i forfald i cirka 20 273 00:17:04.569 --> 00:17:06.849 -30 år, og den var faktisk meget, meget 274 00:17:06.849 --> 00:17:07.150 ringe. 275 00:17:07.690 --> 00:17:10.670 Vi købte det i København i 1969, fik 276 00:17:10.670 --> 00:17:12.810 det hjem i 1970, og så har vi 277 00:17:12.810 --> 00:17:13.970 så arbejdet på det siden. 278 00:17:15.270 --> 00:17:18.210 Altså, jagttypen, betegnelsen ligger dels i sprog og 279 00:17:18.210 --> 00:17:20.470 dels i rækning. 280 00:17:21.150 --> 00:17:22.910 Og det er tydeligst at se på rækningen, 281 00:17:23.250 --> 00:17:25.849 fordi vi har et skib, et stort skib, 282 00:17:26.109 --> 00:17:29.750 med en mast, som står lidt fremme på 283 00:17:29.750 --> 00:17:34.650 skibet, og lidt foroverstaget, ret karakteristisk, og en 284 00:17:34.650 --> 00:17:37.870 meget lang bump, og dermed også et meget 285 00:17:37.870 --> 00:17:41.210 langt bogsprud for at få balance i sejlen. 286 00:17:51.250 --> 00:17:54.490 Vi har det meget, meget store storsejl, som 287 00:17:54.490 --> 00:17:55.810 er meget, meget vanskelig at manøvrere. 288 00:17:55.990 --> 00:17:57.430 Vi skal helst være 6-band til at 289 00:17:57.430 --> 00:17:58.050 sætte storsejl. 290 00:17:59.210 --> 00:18:00.110 Sæt skoene! 291 00:18:07.470 --> 00:18:10.150 Og efterhånden som mandskabet blev mindre og mindre 292 00:18:10.150 --> 00:18:13.090 forbrudende, så kunne man ikke selv styre sådan 293 00:18:13.090 --> 00:18:13.870 et storsejl. 294 00:18:13.870 --> 00:18:15.310 Og så skete der det for de fleste 295 00:18:15.310 --> 00:18:18.230 jagter, at de blev rækket om til galeasser, 296 00:18:18.750 --> 00:18:20.870 med en stormast og en sandmast, som var 297 00:18:20.870 --> 00:18:22.310 noget mindre. 298 00:18:23.990 --> 00:18:26.650 Og så er vi klar over, at skibet 299 00:18:26.650 --> 00:18:28.090 her er meget, meget tungt at arbejde med. 300 00:18:29.590 --> 00:18:32.150 Vi er som sagt 2 mand på hvert 301 00:18:32.150 --> 00:18:33.550 fald, det vil sige 4 mand til at 302 00:18:33.550 --> 00:18:35.350 hive sejlet op. 303 00:18:35.950 --> 00:18:37.210 Så skal der være en ved roret, og 304 00:18:37.210 --> 00:18:38.150 der skal der være en ved skødet. 305 00:18:39.250 --> 00:18:40.250 Og de har nok at gøre. 306 00:18:46.450 --> 00:18:47.870 Hold lidt af publikken. 307 00:18:48.050 --> 00:18:49.450 Ræk op på skoene. 308 00:18:51.850 --> 00:18:52.650 Sæt skoene. 309 00:18:52.750 --> 00:18:53.790 Hvor er det for det, mand? 310 00:18:53.950 --> 00:18:54.890 Hvor er det for det, mand? 311 00:18:55.030 --> 00:18:56.010 Hvor er det for det, skødde? 312 00:18:56.510 --> 00:18:57.610 Hvor er det for det, skødde? 313 00:18:57.850 --> 00:18:58.490 Sæt skoene. 314 00:19:09.250 --> 00:19:10.630 Vi gør klart det, mand. 315 00:19:10.750 --> 00:19:11.070 Jaer. 316 00:19:11.910 --> 00:19:12.670 Klart i hvert fald. 317 00:19:12.930 --> 00:19:13.470 Klart i hvert fald. 318 00:19:13.470 --> 00:19:14.550 Og jaer, skødde. 319 00:19:14.750 --> 00:19:15.390 Jaer, skoene. 320 00:19:15.690 --> 00:19:16.330 Sæt jæren. 321 00:19:30.830 --> 00:19:31.590 Skød, mand. 322 00:19:33.650 --> 00:19:34.210 Det er vildt. 323 00:19:41.100 --> 00:19:42.820 Det er helt fantastisk at sejle med et 324 00:19:42.820 --> 00:19:43.680 skib, der er så gammelt. 325 00:19:44.600 --> 00:19:46.720 Og det er helt fantastisk at prøve, hvordan 326 00:19:46.720 --> 00:19:51.960 det er at have et stort ansvar både 327 00:19:51.960 --> 00:19:54.060 for skibet og for den besætning, der bor 328 00:19:54.060 --> 00:19:54.360 her. 329 00:19:54.360 --> 00:19:56.220 Det er sjovt at prøve noget, der rigtig 330 00:19:56.220 --> 00:19:56.860 sker for alvor. 331 00:19:56.860 --> 00:20:00.900 Og så er det jo helt fantastisk også 332 00:20:00.900 --> 00:20:02.460 at komme ind i havnene. 333 00:20:02.540 --> 00:20:05.040 Specielt hernede, hvor Jensina er der hjemmehørende. 334 00:20:05.760 --> 00:20:08.180 Og se de gamle skibere, som kommer på 335 00:20:08.180 --> 00:20:10.300 kajen og kender dem fra dengang. 336 00:20:10.640 --> 00:20:13.200 Og siger, at det var nu lavet sådan 337 00:20:13.200 --> 00:20:13.700 tidlig. 338 00:20:14.000 --> 00:20:16.720 Og vi får nogle skrødner og nogle historier. 339 00:20:16.800 --> 00:20:19.560 Og vi får også mange virkelig gode, sanfærdige 340 00:20:19.560 --> 00:20:22.160 historier om, hvordan det hele har foregået. 341 00:20:33.150 --> 00:20:35.390 Især er der mennesker på kajen i Marstal 342 00:20:35.390 --> 00:20:37.310 på Ærø, når Jensine ligger til. 343 00:20:37.990 --> 00:20:40.050 For har man sagt jagter, har man også 344 00:20:40.050 --> 00:20:40.670 sagt Marstal. 345 00:20:41.510 --> 00:20:44.150 Byen ligger i den yderste, østlige ende af 346 00:20:44.150 --> 00:20:44.510 Ærø. 347 00:20:45.010 --> 00:20:48.310 Indtil midten af 1600-tallet var Ærøskøbing den 348 00:20:48.310 --> 00:20:50.410 eneste by på øen, der havde privilegium på 349 00:20:50.410 --> 00:20:50.890 at drive hav. 350 00:20:51.550 --> 00:20:55.050 Men i 1634 blev Ærø delt imellem den 351 00:20:55.050 --> 00:20:56.670 sønderjyske herthus Fyresønder. 352 00:20:56.670 --> 00:20:59.550 Og det betød, at Marstals ende af øen 353 00:20:59.550 --> 00:21:01.090 blev sit eget lille herthusdømme. 354 00:21:01.430 --> 00:21:03.110 Og dermed blev fri for at skule om 355 00:21:03.110 --> 00:21:05.550 Ærøskøbing, når der skulle sælges eller købes. 356 00:21:07.510 --> 00:21:10.430 Indtil da havde Marstalerne været indvist til at 357 00:21:10.430 --> 00:21:11.310 leve af fiskeri. 358 00:21:11.910 --> 00:21:13.550 Nu kunne de også begynde at handle på 359 00:21:13.550 --> 00:21:17.070 Nordtyskland og især Holsten og Slesvig ved Ærøkorn. 360 00:21:17.970 --> 00:21:21.950 100 år senere var Ærøskøbing stadig under herthusdømmerne, 361 00:21:22.350 --> 00:21:24.830 mens Marstal kom under den danske kone. 362 00:21:24.830 --> 00:21:27.910 Det gav bedre vilkår tålmæssigt og mere medvind 363 00:21:27.910 --> 00:21:28.410 til Marstal. 364 00:21:29.170 --> 00:21:32.770 Marstalerne sejlede og handlede ud og bygede hjemme. 365 00:21:34.960 --> 00:21:38.180 Finehuset rejste sig, og over et halvt hundrede 366 00:21:38.180 --> 00:21:40.700 store jagter sejlede ikke blot korn fra Ærø, 367 00:21:41.100 --> 00:21:43.340 men også fra Lolland, hvor de slog nakskov 368 00:21:43.340 --> 00:21:45.000 ud som korn eksporterende hav. 369 00:21:46.360 --> 00:21:49.300 Når alle andre byers skibe er aftaklet for 370 00:21:49.300 --> 00:21:52.960 vinteren, løber Marstalernes for fuld sejl, plagede en 371 00:21:52.960 --> 00:21:53.520 nakskovit. 372 00:21:54.820 --> 00:21:56.720 Så kom krigen med England. 373 00:22:04.960 --> 00:22:07.840 København blev bombarderet, Marstal forresten også. 374 00:22:08.360 --> 00:22:12.000 Han gik i stå, og efter krigen statsbankerånden 375 00:22:12.000 --> 00:22:12.980 i 1813. 376 00:22:13.900 --> 00:22:16.580 For at være en rig by og en 377 00:22:16.580 --> 00:22:18.360 by med gang i, så bliver det pludselig 378 00:22:18.360 --> 00:22:21.340 til en fattig by, og folk de liger 379 00:22:21.340 --> 00:22:22.960 meget i nød her, der bliver mange tækkere. 380 00:22:23.380 --> 00:22:25.860 Mange unge søfolk, de uvandrer for aldrig nogensinde 381 00:22:25.860 --> 00:22:27.700 mere og kommer tilbage her til landet, og 382 00:22:27.700 --> 00:22:31.280 finder beskæftigelse i andre lande. 383 00:22:32.360 --> 00:22:34.400 Og ja, som sagt, så må de gå 384 00:22:34.400 --> 00:22:35.820 rundt og tække flere af dem, og de 385 00:22:35.820 --> 00:22:36.660 synger virkelig ned. 386 00:22:37.120 --> 00:22:38.800 Marstalerne, de har nu altid hjulpet hinanden. 387 00:22:38.960 --> 00:22:41.160 De har været meget til, at hvis der 388 00:22:41.160 --> 00:22:42.500 var en, der lagde nød, så hjalp de 389 00:22:42.500 --> 00:22:43.220 andre borgere. 390 00:22:44.540 --> 00:22:46.660 Og det har altid været sådan, at alle 391 00:22:46.660 --> 00:22:47.640 folk var lige her jo. 392 00:22:47.740 --> 00:22:51.140 Alle havde mulighed for at blive sømand, og 393 00:22:51.140 --> 00:22:53.500 blive styrmand og skipper, og selvfølgelig få sig 394 00:22:53.500 --> 00:22:53.880 et skiv. 395 00:22:55.280 --> 00:22:56.920 Lige meget af hvilken stand han kom. 396 00:22:57.540 --> 00:22:59.260 Og det så man aldrig nogensinde på her, 397 00:22:59.500 --> 00:23:01.700 der har altid været mange lige her i 398 00:23:01.700 --> 00:23:02.600 den her scene. 399 00:23:05.560 --> 00:23:07.060 Men når der ikke var rigtig nogen, der 400 00:23:07.060 --> 00:23:09.460 kunne hjælpe hinanden, for det var jo alle, 401 00:23:09.600 --> 00:23:10.060 der blev ramt. 402 00:23:10.840 --> 00:23:13.560 Så kommer der en lang hård periode, og 403 00:23:13.560 --> 00:23:16.980 først i slutningen af 1840'erne, der begynder 404 00:23:16.980 --> 00:23:18.060 det at gå lidt fremad igen. 405 00:23:20.680 --> 00:23:23.060 Fremgang betød netbyggeri i Marstal. 406 00:23:23.740 --> 00:23:25.480 Her ved molen ligger en ovn. 407 00:23:26.880 --> 00:23:30.840 Det er kalkoven, den såkaldte kalkoven, hvor man 408 00:23:30.840 --> 00:23:33.700 har brændt kalk for ca. 409 00:23:33.800 --> 00:23:35.360 40-50 år senere. 410 00:23:35.360 --> 00:23:38.400 Og tidligere var der en brug her, hvor 411 00:23:38.400 --> 00:23:41.500 de små skibe kom med kalksten fra Faxeladeplads 412 00:23:41.500 --> 00:23:42.360 og lignende pladser. 413 00:23:43.600 --> 00:23:46.380 Og det blev så forarbejdet her på kalkovenen 414 00:23:46.380 --> 00:23:47.840 til byggeri. 415 00:23:48.000 --> 00:23:49.080 Til byggeri, ja. 416 00:23:50.600 --> 00:23:52.680 Molen har også sin egen historie. 417 00:23:53.020 --> 00:23:55.000 Ja, det er jo nok det største klinudie, 418 00:23:55.060 --> 00:23:55.660 vi har her. 419 00:23:56.320 --> 00:23:58.520 Og den er jo ved at være verdensberømt 420 00:23:58.520 --> 00:24:00.960 med de mange, mange turister, vi får til 421 00:24:00.960 --> 00:24:01.860 Marstal og Ærø. 422 00:24:01.860 --> 00:24:03.960 Og den er jo kilometer lang. 423 00:24:04.720 --> 00:24:09.680 Og op påbegyndt i 1825 er Marstal-skiberne, 424 00:24:10.200 --> 00:24:15.500 som samlede stenene i vintertiden og bragte her 425 00:24:15.500 --> 00:24:16.060 til molen. 426 00:24:16.160 --> 00:24:18.040 Og hvis man vil se rigtigt på den, 427 00:24:18.080 --> 00:24:19.980 så kan man jo tydeligt se, at det 428 00:24:19.980 --> 00:24:21.160 er et ingeniørværk. 429 00:24:21.220 --> 00:24:23.760 Og det ville være helt umuligt at bygge 430 00:24:23.760 --> 00:24:25.280 en sådan i dag, i hvert fald for 431 00:24:25.280 --> 00:24:27.600 det penge, der bor Danmark over over. 432 00:24:29.870 --> 00:24:32.010 Det tog 15 år at bygge molen. 433 00:24:32.670 --> 00:24:35.290 Samtidig tog krisen marstalerne ud på de større 434 00:24:35.290 --> 00:24:38.030 have nu omkring England og i Vesteuropa. 435 00:24:38.590 --> 00:24:39.450 Og de fik hæld med det. 436 00:24:40.150 --> 00:24:43.470 I 1850 er der 200 fartøjer i Marstal. 437 00:25:14.840 --> 00:25:17.320 Stadig jagter, men det blev for små til 438 00:25:17.320 --> 00:25:17.960 den trillads. 439 00:25:24.720 --> 00:25:26.800 Så skar man dem over på midten og 440 00:25:26.800 --> 00:25:32.850 satte et nyt stykke ind der og der 441 00:25:32.850 --> 00:25:34.230 kom også en ekstra mast. 442 00:25:38.800 --> 00:25:42.060 Bag den udvikling ligger også, at englænderne måtte 443 00:25:42.060 --> 00:25:44.040 have mad ind til de mange månede i 444 00:25:44.040 --> 00:25:47.200 landets nye industribyer, og derfor sænkede tollet på 445 00:25:47.200 --> 00:25:48.540 indført korn drastisk. 446 00:25:49.120 --> 00:25:52.460 Skibsfart og skibbyer på Danmarks hører blomstrede igen. 447 00:26:00.320 --> 00:26:02.860 De blomstrede med nye og især endnu større 448 00:26:02.860 --> 00:26:03.940 skibstykker. 449 00:26:03.980 --> 00:26:06.000 Nu er det skånerter, der bygges, to- 450 00:26:06.000 --> 00:26:09.280 og tremastede lange og slante fartøjer, især bygget 451 00:26:09.280 --> 00:26:11.700 til udenrigsfart i Østersøen og Nordatlanten. 452 00:26:11.700 --> 00:26:15.620 Hyggelige som fluger og flittige som bier er 453 00:26:15.620 --> 00:26:16.340 der sagt om dem. 454 00:26:23.730 --> 00:26:25.850 De sejler som endnu nogen af dem. 455 00:26:26.510 --> 00:26:28.450 Blandt andet Marstal-skånerten Fulton. 456 00:26:42.680 --> 00:26:45.200 Fulton er virkelig et skib, der kunne gå 457 00:26:45.200 --> 00:26:47.840 i uendskrænket fart, som man sagde, uden for 458 00:26:47.840 --> 00:26:49.220 de danske indhave. 459 00:26:49.240 --> 00:26:50.440 Med klipfrisk fra Norden. 460 00:27:06.980 --> 00:27:10.160 Fulton er en tremastede skånert, der er bygget 461 00:27:10.160 --> 00:27:14.600 i 1915 i Marstal af en tømmermester, Johansen, 462 00:27:15.260 --> 00:27:17.740 som fået at have part i skibet. 463 00:27:18.320 --> 00:27:20.060 Og den blev bygget til at sejle på 464 00:27:20.060 --> 00:27:27.020 Newfoundland og skulle så sejle fisk til Europa. 465 00:27:27.760 --> 00:27:30.820 Og skulle så have sejlt med op til 466 00:27:30.820 --> 00:27:33.080 bage til Newfoundland. 467 00:27:34.100 --> 00:27:39.220 Og den sejlede faktisk helt op til efterkrigen 468 00:27:39.220 --> 00:27:40.380 til 1923. 469 00:27:40.620 --> 00:27:44.800 Sejlede den og indbralt faktisk en god fortjeneste. 470 00:27:46.400 --> 00:27:50.600 Og på et eller andet tidspunkt omkring 1966, 471 00:27:50.600 --> 00:27:54.520 omkring 1970, der falder Måns Frohn Nielsen over 472 00:27:54.520 --> 00:27:57.040 skibet og får en idé med at det 473 00:27:57.040 --> 00:27:59.500 kunne anvendes til det formål der er nu. 474 00:27:59.500 --> 00:28:03.800 Nemlig med at sejle med, hvad skal vi 475 00:28:03.800 --> 00:28:06.120 sige, elever som har haft en meget hård 476 00:28:06.120 --> 00:28:09.560 baggrund, har en vanskelig start hjemmefra i skolen 477 00:28:09.560 --> 00:28:10.700 og forældermæssigt. 478 00:28:11.300 --> 00:28:13.220 Og det er altså det, det kører som 479 00:28:13.220 --> 00:28:13.480 nu. 480 00:28:41.320 --> 00:28:42.840 Det er et meget fint søskib. 481 00:28:43.880 --> 00:28:45.780 Den går meget fint i søen. 482 00:28:45.900 --> 00:28:47.160 Det er ikke sådan en, der går lige 483 00:28:47.160 --> 00:28:48.380 igennem bølgerne. 484 00:28:48.780 --> 00:28:51.160 Så den ruller ikke, som man nok kommer 485 00:28:51.160 --> 00:28:52.440 ud fra med mange andre skib. 486 00:28:52.440 --> 00:28:54.720 Og man ryger godt over den. 487 00:28:55.700 --> 00:28:58.260 Det er 65 år siden Fulton forlod sin 488 00:28:58.260 --> 00:28:59.120 beding i Marsdal. 489 00:29:02.660 --> 00:29:06.640 Der havde byen syv træskibsværster og to stålskibsværster, 490 00:29:07.080 --> 00:29:09.100 og indbyggertallet var nu krybet op over de 491 00:29:09.100 --> 00:29:12.280 2.000. Alle på en eller anden måde 492 00:29:12.280 --> 00:29:15.240 indirekte eller direkte med i Søfart. 493 00:29:15.800 --> 00:29:18.780 Af skibsværster er der i dag kun det 494 00:29:18.780 --> 00:29:19.080 ene. 495 00:29:19.540 --> 00:29:21.660 Men ellers ligner Marsdal sig selv godt nok. 496 00:29:22.480 --> 00:29:25.200 Søfartsbyen, hvor skibene går lige op i gaden, 497 00:29:25.620 --> 00:29:26.520 når de tages på beding. 498 00:29:29.220 --> 00:29:33.740 Rigtige skibstypper var nødvendige i konkurrencen på verdenshavene. 499 00:29:34.300 --> 00:29:37.400 Sejl blev sat ovenover sejl i disse vældige 500 00:29:37.400 --> 00:29:41.020 og større og større vindmaskiner, som viftede hen 501 00:29:41.020 --> 00:29:42.400 over oceanet. 502 00:29:43.300 --> 00:29:45.520 Med en skrog som en kniv og en 503 00:29:45.520 --> 00:29:48.120 sejlflade, der gav en topfart på 17,5 504 00:29:48.120 --> 00:29:52.220 knop, rundede fuldrigeren og klipperen Kodisak, Kap Horn 505 00:29:52.220 --> 00:29:55.320 fra Kina til England med T, bygget i 506 00:29:55.320 --> 00:29:57.760 sidste halvdel af 1800-tallet til Kinafart. 507 00:29:58.720 --> 00:30:00.940 En til deres tid også var ude, og 508 00:30:00.940 --> 00:30:02.800 det blev kukket op eller brædt i dok. 509 00:30:06.210 --> 00:30:08.810 Nåen og 20 mands besætning, inklusive skiber. 510 00:30:10.410 --> 00:30:11.870 Klipperne var fartmaskiner. 511 00:30:12.410 --> 00:30:15.790 Kodisaks sejlføring svarede til effekten af en maskine 512 00:30:15.790 --> 00:30:19.130 på 3.000 hk, et halvt hundrede mellemstore 513 00:30:19.130 --> 00:30:19.550 bilers. 514 00:30:26.500 --> 00:30:28.680 Og den kraft var der også brug for. 515 00:30:29.440 --> 00:30:31.280 For en helt ny slags skibe var begyndt 516 00:30:31.280 --> 00:30:33.860 at vise sig på havene og presse sejlskibene. 517 00:30:34.440 --> 00:30:38.000 Her Danmarks første dammskib, Caledonia, var allerede i 518 00:30:38.000 --> 00:30:38.660 1819. 519 00:30:39.480 --> 00:30:42.340 Farten var kun til halve af Kodisaks, men 520 00:30:42.340 --> 00:30:43.960 stabil, også i venstre. 521 00:30:53.080 --> 00:30:56.420 I 1843 løb en skib af jern af 522 00:30:56.420 --> 00:30:57.980 stablen i Bristol, England. 523 00:30:58.840 --> 00:31:01.860 Indenbords stod en maskine, der ikke trak skovlbladet, 524 00:31:02.040 --> 00:31:03.940 men det nye, en seksbladet skrue. 525 00:31:05.960 --> 00:31:08.600 Det er det første skruedrevende skib, som går 526 00:31:08.600 --> 00:31:09.260 over Atlanten. 527 00:31:09.740 --> 00:31:12.360 Ikke med nogen voldsomt imponerende fart, en hastisk 528 00:31:12.360 --> 00:31:12.720 knop. 529 00:31:13.260 --> 00:31:16.440 Med god vind sejlede gråsborvene damperne akta ud, 530 00:31:16.760 --> 00:31:18.860 men i vindstillet lå det lammet i døgn 531 00:31:18.860 --> 00:31:21.000 og uger, mens damperne bare fortsatte. 532 00:31:21.600 --> 00:31:24.440 Passagerer, og ikke mindst defragtere, kunne ståle på 533 00:31:24.440 --> 00:31:25.400 dampernes fartplan. 534 00:31:29.420 --> 00:31:31.180 Nu kunne der også lægges faste ruter ud 535 00:31:31.180 --> 00:31:32.410 mellem byerne i indenrigsfarten. 536 00:31:33.210 --> 00:31:36.630 Ræder og dammskibsselskaber kunne love afgang og ankomst 537 00:31:36.630 --> 00:31:37.410 på klokkeslæt. 538 00:31:59.970 --> 00:32:12.230 Det betød 539 00:32:12.230 --> 00:32:14.710 især noget for dem, der skulle have letfordervelige 540 00:32:14.710 --> 00:32:27.310 varer frem til et 541 00:32:27.310 --> 00:32:29.990 Europa, hvor industrien og byerne blev ved med 542 00:32:29.990 --> 00:32:30.390 at vokse. 543 00:32:37.470 --> 00:32:40.290 Det var alt dette, som drev marstaller og 544 00:32:40.290 --> 00:32:43.210 turiner og mange andre sejlende folk til at 545 00:32:43.210 --> 00:32:46.130 udvikle deres fartøjer frem mod hurtige og store 546 00:32:46.130 --> 00:32:47.170 skib som fuldtang. 547 00:32:48.030 --> 00:32:50.610 Korneksporten hørte jo op, og sejlskibene kunne ikke 548 00:32:50.610 --> 00:32:52.870 stå sig i konkurrencen om frakterne med de 549 00:32:52.870 --> 00:32:56.550 nye og anderledes letfordervelige varer før køleteknikkens tid. 550 00:32:57.010 --> 00:32:58.970 Men, siger man jo, hvor der er en 551 00:32:58.970 --> 00:33:00.330 vilje, er der også en vej. 552 00:33:00.850 --> 00:33:02.470 De slog sig på salats med træ fra 553 00:33:02.470 --> 00:33:05.570 svenske og finske havne til franske og engelske. 554 00:33:05.570 --> 00:33:07.550 I den nordlige del af Østersøen og langs 555 00:33:07.550 --> 00:33:10.550 den botniske bugt, hvor træet står, fryser havet 556 00:33:10.550 --> 00:33:12.750 i midlertid til om vinteren og lukker havnen. 557 00:33:13.350 --> 00:33:15.890 Der var marstallere, som gik i vinterlag hjemme, 558 00:33:15.970 --> 00:33:17.590 og turiner, som lagde sig ind i tur 559 00:33:17.590 --> 00:33:19.430 i bunden, men der var også dem, der 560 00:33:19.430 --> 00:33:21.210 gav sig i lag med salat på Atlanten 561 00:33:21.210 --> 00:33:24.090 og på Island, Kanada og Newfoundland om vinteren. 562 00:33:24.650 --> 00:33:27.210 For at opgive farten med deres sejlskib, det 563 00:33:27.210 --> 00:33:28.070 drømte de ikke om. 564 00:33:28.410 --> 00:33:29.590 I hvert fald ikke marstallerne. 565 00:33:30.130 --> 00:33:32.170 De bestilte nye skib og byggede flere. 566 00:33:32.650 --> 00:33:35.550 Alene overom 1900 havde de 28 bestilling på 567 00:33:35.550 --> 00:33:36.150 deres værster. 568 00:33:36.630 --> 00:33:39.030 De arbejdede videre og nægtede at tro på, 569 00:33:39.190 --> 00:33:40.770 at det nogensinde kunne få en ende, og 570 00:33:40.770 --> 00:33:42.150 hvorfor skulle de også tro på det? 571 00:33:42.930 --> 00:33:45.070 Ud af de små jagter og galeaser havde 572 00:33:45.070 --> 00:33:48.930 skibsbyggerne nu skabt fartøjer, der arbejdede perfekt sammen 573 00:33:48.930 --> 00:33:49.350 med Vindersøen. 574 00:33:50.010 --> 00:33:52.890 Det havde taget generationers erfaringer og slid af 575 00:33:52.890 --> 00:33:53.370 udviklet. 576 00:34:08.630 --> 00:34:11.670 For eksempel begyndte en ung skibsbyggemester med to 577 00:34:11.670 --> 00:34:13.710 skåner, der her på Åbent Strand på Turø 578 00:34:13.710 --> 00:34:15.409 i 1862-63. 579 00:34:15.909 --> 00:34:17.150 Han hed Jan Ring Andersen. 580 00:34:19.610 --> 00:34:22.050 Ring Andersen rejste til Skenskøer på Sjælland og 581 00:34:22.050 --> 00:34:24.909 byggede, også på Åbent Strand der, skåneren Anna 582 00:34:24.909 --> 00:34:25.310 Harbo. 583 00:34:25.969 --> 00:34:27.190 Værkstedet havde han i kufferten. 584 00:34:28.110 --> 00:34:31.510 Men i 1867 vendte Ring Andersen hjem og 585 00:34:31.510 --> 00:34:34.050 indrettede et værst på Frederiksøen i Svendborgsund. 586 00:34:34.790 --> 00:34:37.110 Han havde lært skibsbyggeri i England og været 587 00:34:37.110 --> 00:34:38.830 med til at bygge kineklipper og deler. 588 00:34:39.429 --> 00:34:41.530 De erfaringer tog han med hjem til Frederiksøen. 589 00:34:41.530 --> 00:34:44.030 I sidste år byggede han sammen med sønden 590 00:34:44.030 --> 00:34:45.170 Johans Ring Andersen. 591 00:34:45.650 --> 00:34:49.389 Tredje generation kom til i 1928 og arbejdede 592 00:34:49.389 --> 00:34:51.270 efter de samme principper og i de samme 593 00:34:51.270 --> 00:34:51.830 arbejdsgange. 594 00:34:52.290 --> 00:34:54.810 Skib rejste sig ved siden af skib, ofte 595 00:34:54.810 --> 00:34:55.690 flere samtidig. 596 00:34:56.430 --> 00:34:57.530 Det blev til mange skib. 597 00:35:00.080 --> 00:35:03.960 Først taler byggeren om, at Vestlund gjorde op 598 00:35:03.960 --> 00:35:05.400 sådan en størrelse og det er det at 599 00:35:05.400 --> 00:35:06.960 blive enige med en eller anden type. 600 00:35:07.380 --> 00:35:09.780 Det begynder vel allerede med, at man finder 601 00:35:09.780 --> 00:35:10.260 træet. 602 00:35:11.320 --> 00:35:13.780 Når vi ved størrelsen, så må vi jo 603 00:35:13.780 --> 00:35:14.260 begynde at... 604 00:35:15.340 --> 00:35:17.760 Normalt har vi jo en del træ liggende. 605 00:35:20.160 --> 00:35:22.200 Men i disse tider her, der ligger vi 606 00:35:22.200 --> 00:35:22.400 ikke. 607 00:35:22.780 --> 00:35:25.460 Hvis der kommer et større skib, så må 608 00:35:25.460 --> 00:35:26.720 vi jo i skoven og finde noget. 609 00:35:27.600 --> 00:35:28.580 Ja, hvordan gør I det? 610 00:35:29.700 --> 00:35:31.760 Normalt er det med skovene. 611 00:35:31.780 --> 00:35:34.040 Når de hukker igennem, så kommer vi ud 612 00:35:34.040 --> 00:35:35.240 og ser, hvad for noget er det, vi 613 00:35:35.240 --> 00:35:38.280 bliver interesseret i. 614 00:35:38.900 --> 00:35:40.780 Men skal det så lidt specielt, så må 615 00:35:40.780 --> 00:35:42.160 vi sørge for, at de skal ryge og 616 00:35:42.160 --> 00:35:44.320 se på det på roen og få lov 617 00:35:44.320 --> 00:35:45.400 til at tage et eller andet. 618 00:35:45.760 --> 00:35:46.780 Ja, for det er jo ikke hver træ. 619 00:35:47.040 --> 00:35:47.900 Nej, ja. 620 00:35:50.580 --> 00:35:53.180 Men med akterstøvlen eller forestøvlen, så når vi 621 00:35:53.180 --> 00:35:55.720 må ud og få lov til at tage 622 00:35:55.720 --> 00:35:56.900 et specielt træ ned. 623 00:35:58.500 --> 00:36:01.540 Nået så vidt, kunne hverstedsfolk strække kølen ud 624 00:36:01.540 --> 00:36:02.860 til det skib, der var bestilt. 625 00:36:03.580 --> 00:36:05.460 Kølen var som oftest et stykke bøg. 626 00:36:05.460 --> 00:36:07.520 Når det bare ikke kommer op af vandet 627 00:36:07.520 --> 00:36:08.980 og af bøgetræet, så er de så godt 628 00:36:08.980 --> 00:36:09.280 som en. 629 00:36:12.790 --> 00:36:15.350 Ude på pladsen skar savskærerne det træ op, 630 00:36:15.630 --> 00:36:16.350 der blev valgt ud. 631 00:36:17.010 --> 00:36:18.850 Der blev lavet en skabelon til hvert spand. 632 00:36:19.430 --> 00:36:21.210 Træet blev bredt ud over pladsen. 633 00:36:21.610 --> 00:36:24.330 Skibsbyggerne gik omkring med sine skabeloner og lavede 634 00:36:24.330 --> 00:36:26.370 dem ud over stykkerne til det hele passet, 635 00:36:26.710 --> 00:36:28.630 og de kunne begynde at save spanderne ud 636 00:36:28.630 --> 00:36:29.510 og skære dem til. 637 00:36:31.370 --> 00:36:33.590 Andre svænder har imens fået støvlen op. 638 00:36:34.310 --> 00:36:35.350 Spandværket bliver rejst. 639 00:36:35.350 --> 00:36:39.410 Plankerne skibes ved klædning af bøg under vandlinjen, 640 00:36:39.570 --> 00:36:43.870 og helst 100 mand bliver i gang. 641 00:36:45.050 --> 00:36:47.290 Flere nybygninger var i gang samtidig på sådan 642 00:36:47.290 --> 00:36:48.530 et værkt i de gode tider. 643 00:36:50.650 --> 00:36:52.670 Og der kom skibet ind til eftersyn og 644 00:36:52.670 --> 00:36:53.270 reparation. 645 00:36:54.130 --> 00:36:55.970 Det hæng ikke i dok, men blev krænget 646 00:36:55.970 --> 00:36:57.830 om på siden, så bog og køl kom 647 00:36:57.830 --> 00:36:59.110 fri og kunne gås efter. 648 00:36:59.570 --> 00:37:03.610 Renses for dyre, skaller, plante, filter og udbedres. 649 00:37:03.610 --> 00:37:07.010 Så den byggede og arbejdede rundt omkring på 650 00:37:07.010 --> 00:37:09.330 det ene træskibsværk ved siden af det andet 651 00:37:09.330 --> 00:37:10.110 i ubrudt. 652 00:37:12.810 --> 00:37:14.490 Alt det sker efter en tegning nu? 653 00:37:14.750 --> 00:37:16.970 Jo, men det er jo noget forholdsvis nyt. 654 00:37:17.670 --> 00:37:21.670 Jo, men Vestfører har aldrig haft det efter 655 00:37:21.670 --> 00:37:22.350 tegninger. 656 00:37:23.390 --> 00:37:25.390 Men også i helt gamle tider bygde de 657 00:37:25.390 --> 00:37:27.190 jo sådan på klamp, som der blev sagtstillet 658 00:37:27.190 --> 00:37:27.590 op over. 659 00:37:29.310 --> 00:37:30.670 Og det kom til at passe alligevel? 660 00:37:30.690 --> 00:37:32.510 Ja, det har det jo da gjort. 661 00:37:39.610 --> 00:37:42.870 Ja, faktisk lige ind til det sidste store 662 00:37:42.870 --> 00:37:45.830 skib er den slags leverstaben fra Ring Andersens 663 00:37:45.830 --> 00:37:47.990 værk, så sent som i 1951. 664 00:37:48.510 --> 00:37:51.850 Den tomastede skommert Lilladag, bygget som skoleskib. 665 00:38:28.250 --> 00:38:50.020 Mange af 666 00:38:50.020 --> 00:38:52.360 de her skib, de er jo bygget og 667 00:38:52.360 --> 00:38:53.720 ejet af partræerier. 668 00:38:54.360 --> 00:38:57.480 Partræerierne, de startede i omkring 1880'erne, hvor 669 00:38:57.480 --> 00:38:59.000 en masse mennesker slog sig sammen. 670 00:38:59.320 --> 00:39:02.180 Købmanden, der uprovianterede den, han havde penge i 671 00:39:02.180 --> 00:39:02.480 skibet. 672 00:39:02.560 --> 00:39:04.000 Sejlmæreren havde penge i skibet. 673 00:39:04.400 --> 00:39:05.360 Skibhånd havde selvfølgelig. 674 00:39:05.500 --> 00:39:08.320 Styrmanden, selv tjenestepiger havde penge i skibene her. 675 00:39:08.760 --> 00:39:11.120 Bønderne rundt på øen havde også penge i 676 00:39:11.120 --> 00:39:11.460 skibene. 677 00:39:11.900 --> 00:39:13.080 Alle var simpelthen med. 678 00:39:14.640 --> 00:39:15.940 Især er der virkelig gang i det. 679 00:39:16.180 --> 00:39:17.960 I år 1900, der blev der bestilt ikke 680 00:39:17.960 --> 00:39:20.320 færre end 28 skib her til byen. 681 00:39:20.960 --> 00:39:23.120 Og i år 1904, der er der i 682 00:39:23.120 --> 00:39:26.140 alt 414 partræer hjemmehørende her. 683 00:39:26.640 --> 00:39:27.860 Men der skal vi altså også regne med, 684 00:39:27.940 --> 00:39:29.220 der er dem under 20 tons brugt til 685 00:39:29.220 --> 00:39:29.380 os. 686 00:39:29.480 --> 00:39:30.640 Der er alle målte skib med. 687 00:39:31.380 --> 00:39:32.380 Og der er der vi kommet op på, 688 00:39:32.700 --> 00:39:35.620 at Mørstald har den største flåde i landet. 689 00:39:36.160 --> 00:39:37.360 Også København i beregnet. 690 00:39:38.040 --> 00:39:39.120 Hvor langt begyndte det så at gå den 691 00:39:39.120 --> 00:39:39.500 anden vej? 692 00:39:40.220 --> 00:39:42.880 Det gjorde det efter 1. 693 00:39:43.080 --> 00:39:43.640 verdenskrig. 694 00:39:44.620 --> 00:39:46.880 I begyndelsen af 20'erne, der begyndte det 695 00:39:46.880 --> 00:39:48.060 drastiske fald at komme. 696 00:39:48.360 --> 00:39:51.760 Skibene blev solgt angvas til f.eks. Sverige. 697 00:39:54.480 --> 00:39:57.500 Og Mørstald har måske ikke rigtig forstået at 698 00:39:57.500 --> 00:40:02.820 indkøbe dammskib eller andet lignende moderne tonage. 699 00:40:03.300 --> 00:40:05.300 Og det gik altså stærkt ned ad bakke. 700 00:40:05.300 --> 00:40:10.520 Men orsagen var jo dog, at frakterne og 701 00:40:10.520 --> 00:40:14.460 uguer, efterspørgsel som bestemmer frakten, det var ikke 702 00:40:14.460 --> 00:40:15.200 hvad det havde været. 703 00:40:16.080 --> 00:40:17.980 Havnen her lå fuldstændig pakket. 704 00:40:18.180 --> 00:40:19.780 Og som man kan se derude, der er 705 00:40:19.780 --> 00:40:20.400 disse duk. 706 00:40:20.440 --> 00:40:21.700 Det er alber, som man kalder dem i 707 00:40:21.700 --> 00:40:21.860 dag. 708 00:40:22.220 --> 00:40:25.300 Men da de blev bygget og opført, der 709 00:40:25.300 --> 00:40:26.840 kaldte man det en jagtpæl. 710 00:40:27.320 --> 00:40:29.760 Det kommer antageligt af de små jagte til 711 00:40:29.760 --> 00:40:31.220 at begynde med at sveje ved dem. 712 00:40:31.800 --> 00:40:32.920 Men der blev de fortørret. 713 00:40:32.920 --> 00:40:35.420 Der har været 170 af disse pæl. 714 00:40:35.680 --> 00:40:37.100 Og man vil kunne se billeder fra den 715 00:40:37.100 --> 00:40:39.640 tid, hvor havnen har været fuldstændig spækket af 716 00:40:39.640 --> 00:40:39.920 skibe. 717 00:40:40.900 --> 00:40:41.660 Møndinge ved lønning. 718 00:40:41.900 --> 00:40:42.860 10 uger på hinanden. 719 00:40:43.760 --> 00:40:44.920 Kan du huske fyldet? 720 00:40:45.500 --> 00:40:48.020 Ja, jeg kan huske fra sidst i 20 721 00:40:48.020 --> 00:40:49.720 'erne og i begyndelsen af 30'erne. 722 00:40:49.820 --> 00:40:51.940 Der kan jeg huske endnu, hvor der lå 723 00:40:51.940 --> 00:40:54.700 måske mellem 30 og 40 skåner der. 724 00:40:55.740 --> 00:40:57.940 Var det mærkbart for Mørstald by? 725 00:40:58.380 --> 00:40:58.940 Det er klart. 726 00:40:58.940 --> 00:41:00.480 Det er klart, for her har jo på 727 00:41:00.480 --> 00:41:03.760 et vist tidspunkt været 28 træskibsvedaftere. 728 00:41:04.400 --> 00:41:05.940 Og lige så mange sejlmærere. 729 00:41:06.320 --> 00:41:07.920 Og det er jo klart, at det kunne 730 00:41:07.920 --> 00:41:09.500 jo mærkes i allerhøjeste grad. 731 00:41:10.600 --> 00:41:13.460 Dette gamle Mørstald nåede lige at komme med 732 00:41:13.460 --> 00:41:15.540 i de moderne massemediers tidsalder. 733 00:41:18.040 --> 00:41:20.740 Fotografen Christian Bøge fangede det på denne strimmel 734 00:41:20.740 --> 00:41:22.060 fra 1935. 735 00:41:22.060 --> 00:41:30.240 Mens der stadig var rigger, som kunne bevikle 736 00:41:30.240 --> 00:41:33.820 klevanter og togværk på, inden fartøjerne skulle ud 737 00:41:33.820 --> 00:41:35.080 i saltvandet og vejret. 738 00:41:38.850 --> 00:41:41.570 Og lugten fra bejgruderne bredte sig stadig ud 739 00:41:41.570 --> 00:41:43.830 over havnen, som den havde gjort i mere 740 00:41:43.830 --> 00:41:44.470 end 100 år. 741 00:41:53.460 --> 00:41:58.150 I store sjældenheder nu. 742 00:41:59.990 --> 00:42:01.730 Sejlskibsæren var ved at være forbi. 743 00:42:07.890 --> 00:42:09.810 Hvad der kom og gik under sejl i 744 00:42:09.810 --> 00:42:12.070 Mørstald havn, skulle snart høre historien til. 745 00:42:16.890 --> 00:42:19.690 De levede snart kun i erindringen og i 746 00:42:19.690 --> 00:42:22.610 snakken mellem de gamle skibere og styrmænd, der 747 00:42:22.610 --> 00:42:25.330 ikke ville røre jernskib og dampere, som de 748 00:42:25.330 --> 00:42:26.390 ikke følte sig trygge ved. 749 00:42:27.010 --> 00:42:29.310 Som spyrede røg og larm og forurening fra 750 00:42:29.310 --> 00:42:29.590 sig. 751 00:42:30.010 --> 00:42:34.050 Kløvede sig igennem elementerne, mens sejlskibene arbejdede sammen 752 00:42:34.050 --> 00:42:34.830 med vind og hav. 753 00:42:35.470 --> 00:42:36.570 Dem var de trygge ved. 754 00:42:37.230 --> 00:42:39.350 Og velstanden de sejlede hjem til deres små 755 00:42:39.350 --> 00:42:41.830 øer og skibbyer gav også dem selv baggrund 756 00:42:41.830 --> 00:42:42.450 og tryghed. 757 00:42:42.450 --> 00:42:45.550 Her er de på bøjesvin, som han nåede 758 00:42:45.550 --> 00:42:48.110 at tage, inden han som sømand selv blev 759 00:42:48.110 --> 00:42:50.050 mindspringt i begyndelsen af 2. 760 00:42:50.230 --> 00:42:53.770 verdenskrig, den som definitivt stansede sejlskibsfarten. 761 00:43:01.360 --> 00:43:02.380 De var konservative. 762 00:43:02.960 --> 00:43:06.200 Ikke fordi de var særligt velbeslåede NC-kapitalister, 763 00:43:06.740 --> 00:43:08.260 men fordi de mente, at man var bedst 764 00:43:08.260 --> 00:43:09.280 tændt med at have sit eget. 765 00:43:09.920 --> 00:43:11.840 Det langt fra at være ude fik også 766 00:43:11.840 --> 00:43:14.040 Gud, konge og fædre at være hjemme til 767 00:43:14.040 --> 00:43:15.600 at stå i et særligt lys for dem. 768 00:43:16.100 --> 00:43:17.560 Forresten var kongen jo også sømand. 769 00:43:17.560 --> 00:43:20.000 Var Danmark ikke skabt af sejlfolk? 770 00:43:20.440 --> 00:43:21.180 Visst var det så. 771 00:43:21.820 --> 00:43:23.440 Og inden er der en Gud for øen, 772 00:43:23.780 --> 00:43:24.280 hvad ellers? 773 00:43:28.960 --> 00:43:32.620 Marsdal er stadig en søfridsby med ridderier og 774 00:43:32.620 --> 00:43:35.200 maskibere, der både ejer og sejler deres skib. 775 00:43:35.780 --> 00:43:37.580 I dag er der godt et halvt hundrede 776 00:43:37.580 --> 00:43:39.080 hjemmehørende skib i Marsdal. 777 00:43:39.960 --> 00:43:42.620 Og en af Danmarks fire navigationskoler ligger her 778 00:43:42.620 --> 00:43:44.840 også og tegner Marsdal som søfridsby. 779 00:43:45.440 --> 00:43:48.000 Men skibene ligger ikke længere lønning ved lønning 780 00:43:48.000 --> 00:43:50.020 inden for den store lægmole, og der er 781 00:43:50.020 --> 00:43:51.920 færre i gaderne mellem skib og hund. 782 00:43:53.730 --> 00:43:55.890 Det gælder i endnu højere grad også Strynø. 783 00:43:56.670 --> 00:43:59.370 For traditionen var her den, at strynboerne tog 784 00:43:59.370 --> 00:44:01.710 hyre på skibet fra Marsdal og Svendborg. 785 00:44:02.590 --> 00:44:04.810 Der har aldrig været ret mange hjemmehørende skib. 786 00:44:05.370 --> 00:44:07.550 Så Strynø blev igen det den var før 787 00:44:07.550 --> 00:44:10.730 den store tid med langfarterne, altså en landbrugsø. 788 00:44:11.810 --> 00:44:13.270 I dag bor der kun en tredjedel af 789 00:44:13.270 --> 00:44:14.890 de mennesker, som boede her for 100 år 790 00:44:14.890 --> 00:44:15.170 siden. 791 00:44:15.170 --> 00:44:18.790 Der er ikke så mange arbejdspladser tilbage, og 792 00:44:18.790 --> 00:44:21.430 de, der er, giver langt fra alt det, 793 00:44:21.830 --> 00:44:23.030 man over i land vil. 794 00:44:32.580 --> 00:44:34.640 Det danske ø-rige affolkes. 795 00:44:35.560 --> 00:44:38.580 Øfolk sejlede, gik i land fra skibene og 796 00:44:38.580 --> 00:44:41.000 drev landbrug til ejede parter i skibet. 797 00:44:41.620 --> 00:44:42.980 Men skibene blev for små. 798 00:44:43.840 --> 00:44:45.960 Til sidst kunne de ikke finde flere fragter. 799 00:44:46.660 --> 00:44:48.580 Hvor langt afsiddes de så ind, hvor vilje 800 00:44:48.580 --> 00:44:49.480 til at gå efter dem? 801 00:44:50.160 --> 00:44:51.760 Øerne blev også for små. 802 00:44:57.170 --> 00:45:00.670 Kapital og produktion koncentrerer sig, hvor der er 803 00:45:00.670 --> 00:45:03.070 flere mennesker og mere arbejds- og købekraft. 804 00:45:03.810 --> 00:45:06.430 Ender det med, at Danmarks øer springer i 805 00:45:06.430 --> 00:45:06.750 busk? 806 00:45:07.490 --> 00:45:09.770 Det vender vi tilbage til i den næste 807 00:45:09.770 --> 00:45:26.360 og sidste af udslaget. 808 00:47:04.330 --> 00:47:08.290 Historien har mange beskrivelser, som fortæller en, at 809 00:47:08.290 --> 00:47:11.710 kristendommen har gjort det nemmere for mennesker at 810 00:47:11.710 --> 00:47:12.690 både leve og dø. 811 00:47:12.690 --> 00:47:15.790 Men den fortæller ikke, jeg tror ikke det 812 00:47:15.790 --> 00:47:17.470 er meningen, at man skal forstå kristendommen sådan, 813 00:47:17.590 --> 00:47:19.050 at det er noget, der gør det nemmere 814 00:47:19.050 --> 00:47:20.530 at leve eller nemmere at dø. 815 00:47:21.290 --> 00:47:23.270 Det er da pokkersvært både at leve og 816 00:47:23.270 --> 00:47:24.610 givetvis endnu sværere at dø. 817 00:47:25.930 --> 00:47:31.150 Men det er noget, der ikke gør, at 818 00:47:31.150 --> 00:47:32.510 vi står alene med det hele. 819 00:47:33.610 --> 00:47:39.210 Kristendommen er en fortælling om, at en gik 820 00:47:39.210 --> 00:47:40.730 ind i vores tilværelse. 821 00:47:41.590 --> 00:47:43.390 Nemlig sådan, at han også er døde af 822 00:47:43.390 --> 00:47:44.950 det, ligesom vi andre skal. 823 00:47:47.630 --> 00:47:48.930 Det har jo med til, at livet er, 824 00:47:49.010 --> 00:47:49.750 at man dør af det. 825 00:47:51.270 --> 00:47:52.770 Det er de hårde fortællinger. 826 00:47:59.010 --> 00:48:01.290 Den dag man skal dø, så er det 827 00:48:01.290 --> 00:48:03.850 vi givetvis ikke spurgt omortomt. 828 00:48:03.850 --> 00:48:04.810 Men man står ikke alene med det. 829 00:48:05.770 --> 00:48:06.590 Det er min overbevisning. 830 00:48:10.240 --> 00:48:12.540 Nu har vi ganske vidst en del gange 831 00:48:12.540 --> 00:48:14.760 vendt tilbage til deres nytårstal, men vi har 832 00:48:14.760 --> 00:48:15.920 stadig lov til at gøre det bare én 833 00:48:15.920 --> 00:48:16.380 gang til. 834 00:48:16.740 --> 00:48:18.620 For når de slutter og siger, at Gud 835 00:48:18.620 --> 00:48:21.560 bevare Danmark, så ser de altid så bevægende 836 00:48:21.560 --> 00:48:21.840 ud. 837 00:48:22.440 --> 00:48:24.020 Er det noget ganske bestemt, at det er 838 00:48:24.020 --> 00:48:27.040 nogle associationer, de får hvert år, når de 839 00:48:27.040 --> 00:48:27.400 siger det? 840 00:48:32.360 --> 00:48:34.600 Jeg har det som de fleste danskere, at 841 00:48:34.600 --> 00:48:37.220 det er svært at tage de allerstørste ord 842 00:48:37.220 --> 00:48:37.660 i sin mund. 843 00:48:38.240 --> 00:48:39.500 Uden, som jeg plejer at kalde det, at 844 00:48:39.500 --> 00:48:40.400 få røde pletter på halsen. 845 00:48:41.420 --> 00:48:42.820 Og det er skræmmeskærende. 846 00:48:42.820 --> 00:48:46.420 Og så synes jeg, at den fornemmelse, at 847 00:48:46.420 --> 00:48:49.060 man virkelig sidder overfor en forfærdelig masse mennesker 848 00:48:49.060 --> 00:48:51.200 i Danmark, som man siger godt nytår til, 849 00:48:51.940 --> 00:48:54.720 og som man sammen skal ind i det 850 00:48:54.720 --> 00:48:56.640 nye år med, i det ukendte nye år, 851 00:48:57.260 --> 00:48:58.300 at det er altså på en eller anden 852 00:48:58.300 --> 00:49:00.760 måde madbevægende at stå i den situation. 853 00:49:01.320 --> 00:49:03.260 Det bliver så konkret for en på en 854 00:49:03.260 --> 00:49:05.940 måde, som det i regel ikke gør, når 855 00:49:05.940 --> 00:49:08.600 man fejrer nytårsaften i en gruppe venner sammen. 856 00:49:09.780 --> 00:49:11.960 Er ordet Danmark, er det også et ord, 857 00:49:12.080 --> 00:49:13.800 der giver dem flere røde pletter på halsen, 858 00:49:13.840 --> 00:49:15.120 end måske de fleste andre danskere? 859 00:49:16.120 --> 00:49:16.840 Nej, forstår de. 860 00:49:16.900 --> 00:49:17.920 Der tror jeg nok, at jeg har lidt 861 00:49:17.920 --> 00:49:19.240 mindre svært til at tage det i munden, 862 00:49:19.340 --> 00:49:20.140 end så mange andre. 863 00:49:20.820 --> 00:49:22.520 Så der er faktisk meget røde pletter, men 864 00:49:22.520 --> 00:49:23.380 det betyder noget for mig. 865 00:49:23.620 --> 00:49:24.100 Det er ikke rigtigt. 866 00:49:24.420 --> 00:49:26.380 Kan de det her definere på en måde? 867 00:49:26.480 --> 00:49:28.500 Hvad er det, der går i gang, når 868 00:49:28.500 --> 00:49:29.120 de hører det ord? 869 00:49:30.280 --> 00:49:33.760 Det er jo en geografisk betegnelse på det 870 00:49:33.760 --> 00:49:34.760 land, som vi lever i her. 871 00:49:35.640 --> 00:49:39.900 Men det er jo også den betegnelse, vi 872 00:49:39.900 --> 00:49:41.840 har brugt om dette samme land i så 873 00:49:41.840 --> 00:49:42.960 hårdtfærdigt mange år. 874 00:49:43.680 --> 00:49:45.220 Og det er noget, der er vævet sammen 875 00:49:45.220 --> 00:49:49.240 med både godt og ondt, og med store 876 00:49:49.240 --> 00:49:50.380 ting og med små ting. 877 00:49:50.540 --> 00:49:53.020 Det er vævet sammen med landets udseende og 878 00:49:53.020 --> 00:49:53.720 beskaffenhed. 879 00:49:53.920 --> 00:49:56.220 Det er vævet sammen med landets historie, med 880 00:49:56.220 --> 00:49:58.260 dets politik i dag, med dets politik i 881 00:49:58.260 --> 00:49:58.460 går. 882 00:49:59.120 --> 00:50:02.620 Det er jo en del af de tråde, 883 00:50:02.800 --> 00:50:04.740 som binder os sammen, vi der kalder os 884 00:50:04.740 --> 00:50:08.060 danskere, og som enten bor inden for landets 885 00:50:08.060 --> 00:50:09.720 grænser, eller godt ved, at det er der, 886 00:50:09.980 --> 00:50:11.460 vores rødder hører hjemme. 887 00:50:13.120 --> 00:50:16.760 Hvem af deres aner er den, der fascinerer 888 00:50:16.760 --> 00:50:17.100 dem mest? 889 00:50:18.120 --> 00:50:19.500 Det er meget svært, for de har så 890 00:50:19.500 --> 00:50:20.580 mange forskellige facetter. 891 00:50:21.520 --> 00:50:23.120 Den ene gang er det det ene, man 892 00:50:23.120 --> 00:50:25.540 lægger og tænker på, som er specielt fascinerende, 893 00:50:25.540 --> 00:50:26.840 og den anden gang noget andet. 894 00:50:28.040 --> 00:50:29.980 Christian Notten er vel en meget spændende person. 895 00:50:30.680 --> 00:50:32.120 Jeg tror, han har været en af de 896 00:50:32.120 --> 00:50:34.420 mest begavede, der har siddet på den danske 897 00:50:34.420 --> 00:50:36.900 tro, i hvert fald som vi kender noget 898 00:50:36.900 --> 00:50:37.380 ordentligt til. 899 00:50:40.240 --> 00:50:42.840 Han blev jo konge så sent, og det 900 00:50:42.840 --> 00:50:44.220 har givet være en stor ulykke for ham 901 00:50:44.220 --> 00:50:46.000 på mange måder, fordi han var netop en 902 00:50:46.000 --> 00:50:50.720 meget begavet menneske, og havde nok kunnet tilføre 903 00:50:50.720 --> 00:50:53.940 stillingen mange kvaliteter, som han aldrig nåede at 904 00:50:53.940 --> 00:50:56.140 give udtryk for, og han blev nok også 905 00:50:56.140 --> 00:50:59.280 noget miskendt, fordi han ikke straks ville give 906 00:50:59.280 --> 00:51:00.400 en fri forfatning. 907 00:51:01.400 --> 00:51:03.040 Mange vil jo måske have troet, at de 908 00:51:03.040 --> 00:51:05.100 ville sige Margrethe den første. 909 00:51:05.240 --> 00:51:08.160 Det er så forfærdeligt, at hun har været 910 00:51:08.160 --> 00:51:09.200 en gevaldig kone. 911 00:51:09.340 --> 00:51:11.080 Det er der altså ikke nogen tvivl om. 912 00:51:11.320 --> 00:51:12.740 Og en meget spændende personlighed. 913 00:51:12.800 --> 00:51:14.120 Det ville jo være frygteligt spændende, hvis vi 914 00:51:14.120 --> 00:51:14.680 vidste mere. 915 00:51:14.840 --> 00:51:15.780 Det er der ingen tvivl om. 916 00:51:16.300 --> 00:51:18.400 Tror du, det er rigtigt, at hun myrtede 917 00:51:18.400 --> 00:51:18.780 sin søn? 918 00:51:18.840 --> 00:51:20.040 For det synes jeg særlig også er spændende. 919 00:51:20.220 --> 00:51:21.720 Ja, det er jo mega spændende, hvis hun 920 00:51:21.720 --> 00:51:22.080 gjorde det. 921 00:51:22.080 --> 00:51:24.440 Jeg har godt set teorien, og jeg har 922 00:51:24.440 --> 00:51:26.580 også set en begrundelse for den, men jeg 923 00:51:26.580 --> 00:51:33.060 synes ikke personligt, at der er så meget 924 00:51:33.060 --> 00:51:36.780 hold i teorien, at man kan gøre den 925 00:51:36.780 --> 00:51:38.320 til en... 926 00:51:38.320 --> 00:51:39.280 Jeg vil kendt gerne, at den ikke kan 927 00:51:39.280 --> 00:51:41.080 blive, men at man kan regne den til 928 00:51:41.080 --> 00:51:41.460 på nogen måder. 929 00:51:44.810 --> 00:51:46.390 For det første er det jo nemt at 930 00:51:46.390 --> 00:51:47.470 sige, at det gjorde hun selvfølgelig ikke. 931 00:51:47.910 --> 00:51:48.990 For det er jo en nemlig ting, at 932 00:51:48.990 --> 00:51:49.790 hun skulle have gjort det. 933 00:51:50.110 --> 00:51:51.250 Men nu må man jo ikke glemme, at 934 00:51:51.250 --> 00:51:53.570 folk døde veldig hurtigt og nemt på de 935 00:51:53.570 --> 00:51:55.430 tider, hvor de ikke havde samme adgang til 936 00:51:55.430 --> 00:51:57.890 læge, som vi har nu, og samme muligheder 937 00:51:57.890 --> 00:51:59.330 for at forstå sig på sygdom. 938 00:52:00.570 --> 00:52:03.490 Så der findes uendelig mange eksempler i historien 939 00:52:03.490 --> 00:52:05.070 på folk, der er døde pludselig, uden at 940 00:52:05.070 --> 00:52:05.970 der var nogen, der skubbede på. 941 00:52:06.270 --> 00:52:07.370 Så det vil gerne tro det bedste? 942 00:52:07.430 --> 00:52:08.590 Jeg vil helst tro det bedste om konen. 943 00:52:08.690 --> 00:52:09.610 Det vil jeg altså helst. 944 00:52:10.090 --> 00:52:11.010 For ellers synes jeg, at det bliver sådan 945 00:52:11.010 --> 00:52:13.410 en vemmelig afgrund i damen. 946 00:52:14.050 --> 00:52:16.090 Men synes det, det vil have været spændende 947 00:52:16.090 --> 00:52:19.310 at være en dronning Margrethe på hendes egen 948 00:52:19.310 --> 00:52:21.030 tid, altså på de muligheder, hun havde, både 949 00:52:21.030 --> 00:52:22.930 for at samle og sprede Norden, som hun 950 00:52:22.930 --> 00:52:24.690 nu havde lyst til at regere i det 951 00:52:24.690 --> 00:52:25.350 hele taget. 952 00:52:28.630 --> 00:52:31.010 Det er jo over de forskellige tider meget 953 00:52:31.010 --> 00:52:32.430 svært at sætte sig ind i, så helt 954 00:52:32.430 --> 00:52:34.890 andre forudsætninger hun har haft, fra hvad jeg 955 00:52:34.890 --> 00:52:35.110 har. 956 00:52:35.890 --> 00:52:38.270 Men hvis du tænker på den aktivitet, hun 957 00:52:38.270 --> 00:52:42.730 udfordrede, den initiativrigdom og den politiske tæft, hun 958 00:52:42.730 --> 00:52:45.090 har haft, så føler jeg, at der er 959 00:52:45.090 --> 00:52:46.450 meget stor forskel på hende og mig. 960 00:52:46.970 --> 00:52:48.670 Jeg kan slet ikke forestille mig selv i 961 00:52:48.670 --> 00:52:49.450 en politisk rolle. 962 00:52:50.910 --> 00:52:52.830 Det kan selvfølgelig i høj grad skyldes den 963 00:52:52.830 --> 00:52:55.070 opdragelse, jeg har fået, som har gået ud 964 00:52:55.070 --> 00:52:56.870 på, at politik, det blander man sig under 965 00:52:56.870 --> 00:52:58.150 ingen omstændigheder i. 966 00:52:58.270 --> 00:53:00.030 Det er al for omægt.
Serie
Dato udgivet
Emneord
Forfatter
Kommentarer