Erhvervsmagasinet 01. august 1990

WEBVTT

1
00:02:07.590 --> 00:02:18.910
Sankt

2
00:02:38.460 --> 00:02:38.920
Emilion

3
00:02:59.420 --> 00:03:18.200
Sankt

4
00:03:18.200 --> 00:03:30.460
Emilion Hans

5
00:03:30.460 --> 00:03:33.020
hule findes stadig i nærheden af den store

6
00:03:33.020 --> 00:03:34.280
underjordiske kirke.

7
00:03:35.340 --> 00:03:38.220
Selve kirken er den såkaldt monolithiske kirke.

8
00:03:38.700 --> 00:03:40.100
Det er altså en kirke, som er hugget

9
00:03:40.100 --> 00:03:41.160
ud i én sten.

10
00:03:42.420 --> 00:03:44.440
Man har aldrig opbevaret vin inde i denne

11
00:03:44.440 --> 00:03:46.700
kirke, selvom den vil være udmærket til det.

12
00:03:47.380 --> 00:03:49.780
Man har derimod haft en salpetafabrik derengang.

13
00:03:50.720 --> 00:03:52.880
Men vinen har man derimod opbevaret i mange

14
00:03:52.880 --> 00:03:53.580
andre huler.

15
00:03:54.200 --> 00:03:57.680
Hele distriktet er gennemtrået af underjordiske gange, hvor

16
00:03:57.680 --> 00:03:59.820
i vinen den dag i dag opbevares.

17
00:04:00.360 --> 00:04:01.640
Og kommer man ind i nogle af dem,

18
00:04:01.880 --> 00:04:04.200
så kan man se vinstokkenes rødder, der kommer

19
00:04:04.200 --> 00:04:06.660
ned gennem taget, og som forgæves prøver at

20
00:04:06.660 --> 00:04:09.000
farmele sig frem i mørket efter noget næring.

21
00:05:00.130 --> 00:05:03.390
I Sankt Emilion har det jo siden 1199

22
00:05:03.390 --> 00:05:06.950
været et vinfoderskab, som har stor betydning for

23
00:05:06.950 --> 00:05:09.150
kvaliteten af vinen i dette område.

24
00:05:09.910 --> 00:05:11.290
Mange slotte findes her.

25
00:05:11.870 --> 00:05:14.450
Det er meget betydningsfulde slotte, og kostbare viner

26
00:05:14.450 --> 00:05:16.530
laves der, og en del af dem laves

27
00:05:16.530 --> 00:05:18.610
på et vinkooperativ, som har 300.000 kvinder.

28
00:05:21.410 --> 00:05:24.330
Fabrikationen af vinen er computerstyret, og det er

29
00:05:24.330 --> 00:05:27.270
i øvrigt indvielsen af dette computersystem, vi ser

30
00:05:27.270 --> 00:05:27.610
her.

31
00:06:11.360 --> 00:06:14.780
Man har en lang række kyveer, store tankbeholdere,

32
00:06:15.200 --> 00:06:17.280
hvor i mosten fra hver mands druer kommer

33
00:06:17.280 --> 00:06:17.500
i.

34
00:06:18.180 --> 00:06:20.760
Hver mand har sit, hvert parcel, hvert mark,

35
00:06:21.020 --> 00:06:23.100
hvert medlem har sin egen beholder.

36
00:06:23.100 --> 00:06:26.380
Det bliver så vinificeret, altså fremstillet i disse

37
00:06:26.380 --> 00:06:26.900
beholdere.

38
00:06:27.640 --> 00:06:29.840
Dels har man de store beholdere, men de

39
00:06:29.840 --> 00:06:32.520
har også underjordiske kældre, hvor i de efterhånden

40
00:06:32.520 --> 00:06:34.340
vil kunne modne vinene på træfade.

41
00:06:35.380 --> 00:06:37.200
Endnu har man ikke så mange fade, som

42
00:06:37.200 --> 00:06:38.920
man drømmer om, men det hører med til

43
00:06:38.920 --> 00:06:40.880
at lave en gro på dovin, at vinen

44
00:06:40.880 --> 00:06:42.840
får lov at hvile sig halvanden til to

45
00:06:42.840 --> 00:06:46.000
år på små træfade af 225 liter.

46
00:06:46.600 --> 00:06:49.520
Det ånder vinen og optager ildt og fremfor

47
00:06:49.520 --> 00:06:51.940
alt optager den smag og lidt garvesyre fra

48
00:06:51.940 --> 00:06:52.520
egetræet.

49
00:06:53.620 --> 00:06:55.400
Det med egetræet er en hel videnskab for

50
00:06:55.400 --> 00:06:57.200
sig, men det er som regel egetræ fra

51
00:06:57.200 --> 00:06:59.420
Limoges eller andre steder i MidtFrankrig.

52
00:07:03.340 --> 00:07:07.100
Computerstyrningen betyder, at den enkelte vinbundet struer kommer

53
00:07:07.100 --> 00:07:09.760
ind og bliver nøje varet på automatiske vægte,

54
00:07:10.260 --> 00:07:12.040
hvorefter man hælder dem ned i store kar.

55
00:07:12.560 --> 00:07:15.200
Der bliver automatisk udtaget prøver, og man kan

56
00:07:15.200 --> 00:07:17.720
måle mostvægten, det vil sige, hvor meget sukker

57
00:07:17.720 --> 00:07:19.380
der er i druen, for det giver et

58
00:07:19.380 --> 00:07:21.220
billede af, hvor meget alkohol der til sin

59
00:07:21.220 --> 00:07:22.500
tid vil være i vinene.

60
00:07:23.000 --> 00:07:24.840
Det er jo sukkeret, der omdannes til alkohol,

61
00:07:25.100 --> 00:07:26.100
når vinene gærer.

62
00:08:11.380 --> 00:08:12.660
Det her er en generek vin fra 1985.

63
00:08:12.880 --> 00:08:15.260
Man har ikke altid mulighed for at smage

64
00:08:15.260 --> 00:08:16.080
på nogle viner.

65
00:08:16.660 --> 00:08:18.600
Det er kun et kilo, og det er

66
00:08:18.600 --> 00:08:20.860
noget, vi bare begyndte at sætte i en

67
00:08:20.860 --> 00:08:21.040
botte.

68
00:08:21.700 --> 00:08:24.100
Det er en generek vin fra 1985.

69
00:08:24.560 --> 00:08:27.480
Det vil give dig en idé til kvaliteten

70
00:08:27.480 --> 00:08:30.960
af vinerne fra 1985, som er meget god.

71
00:08:31.820 --> 00:08:35.440
Vi forventer, at vinerne ikke er så gode

72
00:08:35.440 --> 00:08:37.700
som de viner fra 1985, for en simpel

73
00:08:37.700 --> 00:08:41.280
grund er, at kvaliteten af vinerne er meget

74
00:08:41.280 --> 00:08:41.980
højere.

75
00:08:42.120 --> 00:08:44.680
Derfor må du ikke have en koncentration, der

76
00:08:44.680 --> 00:08:47.440
er on the supple and fruity, og vi

77
00:08:47.440 --> 00:08:50.080
får noget meget, meget rart i vinerne under

78
00:08:50.080 --> 00:08:50.760
et års tid.

79
00:08:50.840 --> 00:08:52.980
Du skal huske, at vinerne er af samme

80
00:08:52.980 --> 00:08:53.400
ægde, som en botte.

81
00:08:53.940 --> 00:08:55.860
Det er exakt det samme i Belgien, for

82
00:08:55.860 --> 00:08:59.720
eksempel, hvor mennesker gerne holder vinerne 6, 7,

83
00:08:59.760 --> 00:09:01.500
8, 10 år før de åbner dem.

84
00:09:06.740 --> 00:09:08.140
Nogle af vinerne klagede sig, man kunne lægge

85
00:09:08.140 --> 00:09:08.920
lige på bordet.

86
00:09:09.300 --> 00:09:11.300
Andre havde nærmest en suppe af druer.

87
00:09:12.140 --> 00:09:14.000
Druerne var slået i stykker, og det var

88
00:09:14.000 --> 00:09:16.080
druer, der kom fra en maskinehøstet mark.

89
00:09:17.180 --> 00:09:19.160
En høstmaskine er en maskine, der kører på

90
00:09:19.160 --> 00:09:21.560
hjul på hver side af rækkerne af vinstokkene,

91
00:09:21.940 --> 00:09:23.480
og så har den nogle pinde, som banker

92
00:09:23.480 --> 00:09:26.060
druerne af, så kun steltene sidder tilbage på

93
00:09:26.060 --> 00:09:26.760
vinstokkene.

94
00:09:27.820 --> 00:09:29.900
Druerne falder så ned på et transportbånd med

95
00:09:29.900 --> 00:09:31.660
små skåle, der fører dem op for oven

96
00:09:31.660 --> 00:09:33.740
i den kørende maskine, og så bliver de

97
00:09:33.740 --> 00:09:36.320
deroppe væltet ud i nogle indbyggede kar, og

98
00:09:36.320 --> 00:09:38.300
derfra pumpet over i de badede kar på

99
00:09:38.300 --> 00:09:40.500
hjul, som så skal køres afsted ned til

100
00:09:40.500 --> 00:09:43.140
kooperativet, hvor de nu skal hen og vinificeres

101
00:09:43.140 --> 00:09:43.940
til vinkælderen.

102
00:09:45.580 --> 00:09:47.960
Høstmaskiner bliver mere og mere almindelige, for i

103
00:09:47.960 --> 00:09:50.800
Bordeaux og overalt i øvrigt i vinddistrikterne, er

104
00:09:50.800 --> 00:09:52.940
man jo afhængig af vinplukkere, og de bliver

105
00:09:52.940 --> 00:09:54.400
efterhånden dyre og dyre.

106
00:09:55.160 --> 00:09:57.620
Der er ganske vist nogle studenter og cigøgnere,

107
00:09:57.740 --> 00:09:59.660
der gerne vil tjene nogle håndør, men også

108
00:09:59.660 --> 00:10:01.660
de bliver dyre og dyre, og derfor er

109
00:10:01.660 --> 00:10:02.960
man gået over til maskinerne.

110
00:10:04.780 --> 00:10:07.040
Det betyder nemlig også, at hvis vejret ikke

111
00:10:07.040 --> 00:10:08.740
er til at høste, så skal man ikke

112
00:10:08.740 --> 00:10:10.480
have alle disse folk siddende og vente i

113
00:10:10.480 --> 00:10:12.240
dyre domme, og give dem både løn og

114
00:10:12.240 --> 00:10:13.140
mad at opholde.

115
00:10:13.560 --> 00:10:15.580
Man kan bare lade maskinen stå under halvtaget,

116
00:10:15.980 --> 00:10:17.340
og når så det bliver godt vejr, kan

117
00:10:17.340 --> 00:10:19.140
man køre ud, og hvis det stadig er

118
00:10:19.140 --> 00:10:21.300
godt, kan man tænde lyset og fortsætte med

119
00:10:21.300 --> 00:10:22.540
at høste hele natten.

120
00:10:24.560 --> 00:10:26.500
Og det betyder også, at man kan høste

121
00:10:26.500 --> 00:10:28.360
druerne på det optimale tidspunkt.

122
00:10:28.860 --> 00:10:30.960
Hvor man i gamle dage måske var 14

123
00:10:30.960 --> 00:10:32.760
dage om at høste en mark, kan man

124
00:10:32.760 --> 00:10:34.100
i dag gøre det på en eller to

125
00:10:34.100 --> 00:10:36.140
dage, og gøre det på det helt rigtige

126
00:10:36.140 --> 00:10:36.660
tidspunkt.

127
00:10:37.660 --> 00:10:39.600
Man kan undgå at høste om morgenen, når

128
00:10:39.600 --> 00:10:42.840
der er morgenduk, for morgendukken, vandet, skal undgås

129
00:10:42.840 --> 00:10:45.060
i vinen, og hvis det regner, kan man

130
00:10:45.060 --> 00:10:47.240
vente til druerne er tørre, og så fortsætte.

131
00:10:48.180 --> 00:10:50.240
I middag, hvor vi så folk, der høstede

132
00:10:50.240 --> 00:10:52.180
i hånden, kan en mand i løbet af

133
00:10:52.180 --> 00:10:55.540
en arbejdstag fylde to træfade, svarende til 450

134
00:10:55.540 --> 00:10:58.460
liter vin, i det der er 225 liter

135
00:10:58.460 --> 00:10:59.720
i hver af disse fade.

136
00:11:00.540 --> 00:11:02.820
Hvis man derimod kører med en maskine, så

137
00:11:02.820 --> 00:11:05.260
kan to mand, der betjener maskinen, i løbet

138
00:11:05.260 --> 00:11:07.200
af en dag fylde cirka 100 fade.

139
00:11:07.760 --> 00:11:10.300
Man kan faktisk sige, at maskinen gør 50

140
00:11:10.300 --> 00:11:11.140
plukkere arbejdsløse.

141
00:11:17.860 --> 00:11:20.000
For enden af rækkerne med vinstokke var der

142
00:11:20.000 --> 00:11:22.200
i gamle dage, desværre bliver det mere og

143
00:11:22.200 --> 00:11:24.160
mere sjældent, plantet en rose.

144
00:11:24.720 --> 00:11:27.020
Oven i købet var det sådan, at man

145
00:11:27.020 --> 00:11:28.900
på rosen kunne se, hvilken vin der var

146
00:11:28.900 --> 00:11:29.320
plantet.

147
00:11:29.920 --> 00:11:31.760
Hvis det var en lyserød rose, så var

148
00:11:31.760 --> 00:11:32.820
det måske malotroer.

149
00:11:33.800 --> 00:11:36.240
Hvis den var mørkerød, var det måske cabernet

150
00:11:36.240 --> 00:11:36.720
sauvignon.

151
00:11:37.980 --> 00:11:39.780
Desværre er det sådan nu, at lige så

152
00:11:39.780 --> 00:11:42.100
hurtigt man får plantet roserne, lige så hurtigt

153
00:11:42.100 --> 00:11:44.240
kommer der nogen og plukker dem til deres

154
00:11:44.240 --> 00:11:44.660
elskede.

155
00:11:45.360 --> 00:11:46.920
Og det er jo bare ærgerligt, for det

156
00:11:46.920 --> 00:11:47.640
er vældig kønt.

157
00:11:49.100 --> 00:11:50.940
Men udover at være smukke at se på,

158
00:11:51.100 --> 00:11:52.980
har roserne også en praktisk funktion.

159
00:11:54.300 --> 00:11:56.840
Ligesom vi andre får influenza, kan druerne nemlig

160
00:11:56.840 --> 00:11:58.800
blive angrebet af en eller anden form for

161
00:11:58.800 --> 00:11:59.580
plantesyge.

162
00:12:00.260 --> 00:12:03.400
Da roserne er mere modtagelige end druerne, så

163
00:12:03.400 --> 00:12:05.840
ved man altså, at når roserne får plantesygdom,

164
00:12:06.080 --> 00:12:07.300
så skal druerne sprøjtes.

165
00:12:32.590 --> 00:12:34.570
Carcassonne var det første sted, vi kom til.

166
00:12:35.290 --> 00:12:37.390
Vi landede over ved Middelhavet og kørte sig

167
00:12:37.390 --> 00:12:39.590
rundt i det store distrikt, der hedder Midi.

168
00:12:40.290 --> 00:12:41.950
Og Midi er jo egentlig også navnet på

169
00:12:41.950 --> 00:12:45.110
middagstimen, og navnet på det solvarme distrikt, der

170
00:12:45.110 --> 00:12:46.870
ligger så langt væk, men hvor man i

171
00:12:46.870 --> 00:12:49.250
århundreder har lavet billig og jævn vin.

172
00:12:52.350 --> 00:12:55.590
Under vinsmagningen i Carcassonne fik vi, under ledelse

173
00:12:55.590 --> 00:12:59.070
af en repræsentant for Vinerollerforeningen på stedet, et

174
00:12:59.070 --> 00:13:01.410
indtryk af, hvad der foregår under bedømmelsen af

175
00:13:01.410 --> 00:13:01.590
vin.

176
00:13:02.270 --> 00:13:04.630
Vi fik skænket nogle vine i glasset, og

177
00:13:04.630 --> 00:13:06.850
fik der mulighed for at bedømme både udseendet,

178
00:13:07.070 --> 00:13:08.010
farven og bukén.

179
00:13:08.790 --> 00:13:10.870
Og det skete under ret professionelle forhold.

180
00:13:11.270 --> 00:13:12.630
Der var et godt lys, og man kunne

181
00:13:12.630 --> 00:13:14.910
sidde og bedømme udseendet af vinen, hvor klar

182
00:13:14.910 --> 00:13:16.770
den var, og hvilken farve den havde.

183
00:13:23.200 --> 00:13:25.160
Man har nu i denne sydlige del af

184
00:13:25.160 --> 00:13:29.400
Frankrig oparbejdet nogle kvalitetsdistrikter, og kvaliteten breder sig.

185
00:13:29.940 --> 00:13:32.080
Blandt andet fordi man alligevel ikke kan konkurrere

186
00:13:32.080 --> 00:13:34.120
med al den billige vin fra Spanien og

187
00:13:34.120 --> 00:13:34.700
Italien.

188
00:13:35.720 --> 00:13:38.040
Derfor er der kommet nogle distrikter, som hedder

189
00:13:38.040 --> 00:13:41.800
Corbiere, Fittu og Minerva, og disse små distrikter

190
00:13:41.800 --> 00:13:44.780
i det store Lancuedoc Roussillon, som Midi også

191
00:13:44.780 --> 00:13:46.860
kaldes, er der hvor man i dag laver

192
00:13:46.860 --> 00:13:49.820
nogle efterhånden gode og pæne hverdagsvine, og som

193
00:13:49.820 --> 00:13:51.040
bliver bedre og bedre.

194
00:13:52.780 --> 00:13:55.260
Midt i dette distrikt i Corbiere ligger altså

195
00:13:55.260 --> 00:13:58.440
denne middelalderlige by, Carcassonne, som med sine mange

196
00:13:58.440 --> 00:14:01.780
tårne og sin velbevarede bymur, faktisk er et

197
00:14:01.780 --> 00:14:05.800
billede på alt, der er middelalderlig fortarkitektur, krigsarkitektur,

198
00:14:06.120 --> 00:14:07.240
forsvarsarkitektur.

199
00:14:09.330 --> 00:14:12.310
Man fik den franske arkitekt, Violette Leduc, som

200
00:14:12.310 --> 00:14:15.130
også restaurerede Notre-Dame-kirken i Paris og

201
00:14:15.130 --> 00:14:18.250
Tallriges Lotte til at restaurere byen, og den

202
00:14:18.250 --> 00:14:20.970
blev måske nok lidt hårdt restaureret, men alligevel

203
00:14:20.970 --> 00:14:22.130
er man i dag glad for at have

204
00:14:22.130 --> 00:14:24.710
et billede af, hvordan forsvarsværkerne har været.

205
00:14:25.650 --> 00:14:27.490
Og hver eneste detalje, man ser, når man

206
00:14:27.490 --> 00:14:29.410
går rundt og ser disse tårne og murer,

207
00:14:29.690 --> 00:14:32.610
har en funktionel betydning, en forsvarsmæssig betydning.

208
00:14:33.310 --> 00:14:35.710
Når for eksempel tårnene er runde, er det

209
00:14:35.710 --> 00:14:37.550
fordi, man smidt sten op på dem, hvad

210
00:14:37.550 --> 00:14:40.170
man gjorde med særlige maskiner i middelalderen, og

211
00:14:40.170 --> 00:14:41.250
så er det bedre, at der ikke er

212
00:14:41.250 --> 00:14:43.330
hjørner og kanter på muren, men at den

213
00:14:43.330 --> 00:14:45.590
er rund, for så præller stenene bedre af.

214
00:14:46.910 --> 00:14:48.710
Sådan er der utaldelige huller, hvor der kunne

215
00:14:48.710 --> 00:14:51.050
hældes flydende varme tjerer eller bly ned i

216
00:14:51.050 --> 00:14:53.170
hovedet på folk, som forsøgte at klatre op

217
00:14:53.170 --> 00:14:53.550
ad muren.

218
00:14:54.250 --> 00:14:57.530
Ganske smalle skydeskår, der udvider sig, og så

219
00:14:57.530 --> 00:14:58.870
har man plads til at stå og svinge

220
00:14:58.870 --> 00:15:00.950
med armene, med den store bue og pil.

221
00:15:01.770 --> 00:15:03.990
Broer, der kunne vindes op, og faldgidre, der

222
00:15:03.990 --> 00:15:06.690
kunne komme ned, skjulte steder, hvor man kunne

223
00:15:06.690 --> 00:15:07.250
angribe.

224
00:15:57.080 --> 00:16:00.420
Det aller fornemmeste af vindestrækkerne i Bordeaux, langs

225
00:16:00.420 --> 00:16:02.280
med floden ud mod havet, hedder Médoc.

226
00:16:02.860 --> 00:16:05.200
Og i Médoc har man jo klassifikationen fra

227
00:16:05.200 --> 00:16:09.460
1855, listen over de 61 fornemmeste slotte.

228
00:16:10.080 --> 00:16:11.720
Og det er en liste, som stort set

229
00:16:11.720 --> 00:16:12.920
gælder den dag i dag.

230
00:16:13.660 --> 00:16:16.020
Den er delt i forskellige grange kryer, og

231
00:16:16.020 --> 00:16:18.260
disse forskellige store kryer er delt i fem

232
00:16:18.260 --> 00:16:18.660
klasser.

233
00:16:20.140 --> 00:16:23.740
Premieregrangkry, altså første store voksestad, omfatter i alt

234
00:16:23.740 --> 00:16:26.100
fem slotte, hvoraf de fire ligger i selve

235
00:16:26.100 --> 00:16:28.820
Médoc, og det femte ligger i Gravedistriktet.

236
00:16:29.240 --> 00:16:31.820
Og de fire slotte i Bordeaux er først

237
00:16:31.820 --> 00:16:35.740
og fremmest Latour, Lafite Rothschild, Mouton Rothschild og

238
00:16:35.740 --> 00:16:36.140
Margaux.

239
00:16:38.890 --> 00:16:41.230
Det bedste slot er måske nok Lafite Rothschild,

240
00:16:41.750 --> 00:16:44.030
men Latour er lige så fornemt, og disse

241
00:16:44.030 --> 00:16:46.370
slotte producerer typisk vine, man skal give en

242
00:16:46.370 --> 00:16:49.050
800 kroner for i de nyere årgange for

243
00:16:49.050 --> 00:16:49.590
en flaske.

244
00:16:51.110 --> 00:16:54.330
Mouton Rothschild kom ikke med på klassifikationen som

245
00:16:54.330 --> 00:16:54.950
første kry.

246
00:16:55.270 --> 00:16:56.890
Han var degraderet til anden kry.

247
00:16:57.390 --> 00:16:59.210
Men der er ingen tvivl om, at slottet

248
00:16:59.210 --> 00:17:00.790
er blandt de tre-fire fornemste.

249
00:17:01.710 --> 00:17:05.010
Baron Philip Rothschild har siden 1922, da han

250
00:17:05.010 --> 00:17:07.050
overtog slottet, ført en stor kamp.

251
00:17:07.670 --> 00:17:10.869
Først i 1973 blev slottet så opholdt til

252
00:17:10.869 --> 00:17:11.470
første kry.

253
00:17:12.329 --> 00:17:14.030
Baronen er en meget farverig herre.

254
00:17:14.410 --> 00:17:15.530
Han er jo i det dag i 80

255
00:17:15.530 --> 00:17:15.750
'erne.

256
00:17:16.310 --> 00:17:18.810
Han har oversat elizabethansk poesi til fransk.

257
00:17:18.810 --> 00:17:21.430
Han har skrevet librettoren til en opera, han

258
00:17:21.430 --> 00:17:23.369
har været teaterdirektør, og så har han været

259
00:17:23.369 --> 00:17:24.550
vingårdsejre.

260
00:17:25.329 --> 00:17:27.470
Han har gjort meget for at gøre Bordeauxsvin

261
00:17:27.470 --> 00:17:27.950
berømt.

262
00:17:28.570 --> 00:17:30.130
Det var ham, der fandt på, uden på

263
00:17:30.130 --> 00:17:33.010
etiketten, at skrive mis en boutade au chateau.

264
00:17:33.610 --> 00:17:36.450
Det betyder puttet på flaske på slottet, altså

265
00:17:36.450 --> 00:17:38.150
det, man kalder en slottsaftapning.

266
00:17:39.230 --> 00:17:41.430
Mange har efterabet dette, og på mange flasker

267
00:17:41.430 --> 00:17:43.570
står der mis en boutade au chateau.

268
00:17:44.870 --> 00:17:47.830
Som en garanti for dette, nummererer og signerer

269
00:17:47.830 --> 00:17:50.810
Philip Rothschild sine egne flasker, for at fortælle

270
00:17:50.810 --> 00:17:53.110
forbrugerne, at det her er det fornemmeste af

271
00:17:53.110 --> 00:17:53.410
alt.

272
00:17:54.570 --> 00:17:57.650
Yderligere har han siden 1945 hvert år lavet

273
00:17:57.650 --> 00:17:59.830
en berømt kunstner illustrere etiketten.

274
00:18:00.570 --> 00:18:02.950
Det er kunstnere som Chagall og Picasso, som

275
00:18:02.950 --> 00:18:05.070
har dekoreret den, og det har gjort vinden

276
00:18:05.070 --> 00:18:06.190
til et samlerobjekt.

277
00:18:07.790 --> 00:18:10.430
Baron Philip Rothschild er jøde, og under krigen

278
00:18:10.430 --> 00:18:13.250
kom tyskerne jo til Bordeaux, hvorefter han naturligvis

279
00:18:13.250 --> 00:18:13.730
flygtede.

280
00:18:14.350 --> 00:18:16.330
Han blev i øvrigt arresteret, mens han flygtede,

281
00:18:16.750 --> 00:18:18.530
og sammen med en bande af smuglere kom

282
00:18:18.530 --> 00:18:21.030
han så over Pyreneen til Spanien, og derfra

283
00:18:21.030 --> 00:18:23.290
til London, hvor han var blandt de frie

284
00:18:23.290 --> 00:18:23.770
franske.

285
00:18:41.740 --> 00:18:44.100
Også Krustas Tornel er et meget smukt slot,

286
00:18:44.380 --> 00:18:46.880
der er bygget i kinesisk stil, hvilket kommer

287
00:18:46.880 --> 00:18:49.180
sig af, at slottets ejere, som i øvrigt

288
00:18:49.180 --> 00:18:51.720
er en fætter til Philip de Rothschild, solgte

289
00:18:51.720 --> 00:18:54.120
sin vin oversøsk, og markerede det ved at

290
00:18:54.120 --> 00:18:55.900
bygge et slot i kinesisk stil.

291
00:18:56.920 --> 00:18:58.520
Slottet er ikke beregnet til at bo i,

292
00:18:58.520 --> 00:19:01.220
men er, som ejeren selv udtrykker det, et

293
00:19:01.220 --> 00:19:02.180
tempel for vinen.

294
00:19:17.840 --> 00:19:19.800
Det er jo sådan, at man presser ikke

295
00:19:19.800 --> 00:19:20.260
rødvin.

296
00:19:20.520 --> 00:19:21.860
Det er hvidvin, der bliver presset.

297
00:19:22.440 --> 00:19:24.860
Men i Bordeaux presser man ikke rødvinen, de

298
00:19:24.860 --> 00:19:25.520
blå druer.

299
00:19:25.740 --> 00:19:26.620
Man kvaser dem.

300
00:19:27.180 --> 00:19:29.020
Man kvaser dem en lille smule, så skinnet

301
00:19:29.020 --> 00:19:31.040
sprækker, og så lader man jo et saften

302
00:19:31.040 --> 00:19:32.900
flyde ud af dem, og kvaser dem sammen

303
00:19:32.900 --> 00:19:34.360
med drueskinnet og kernerne.

304
00:19:35.440 --> 00:19:37.020
Alt det der kvas lader man ligge og

305
00:19:37.020 --> 00:19:39.200
boble væk sammen med vinen, mens den gærer,

306
00:19:39.540 --> 00:19:41.720
og mens sukkeret i vinen bliver omdannet til

307
00:19:41.720 --> 00:19:42.260
alkohol.

308
00:19:43.040 --> 00:19:45.100
Det er jo simpelthen gasvarmte, der sidder udenpå

309
00:19:45.100 --> 00:19:47.280
druerne, som får denne proces i gang.

310
00:19:47.820 --> 00:19:49.680
Og de gufler så sukkeret i sig, og

311
00:19:49.680 --> 00:19:52.280
spalter det i alkohol og koldsvilte, der damper

312
00:19:52.280 --> 00:19:52.540
fra.

313
00:19:53.680 --> 00:19:56.040
Og derfor bobler vinen også, når den gærer.

314
00:19:56.900 --> 00:19:58.460
Men alt det lader man ligge i suppen

315
00:19:58.460 --> 00:19:59.080
og gære med.

316
00:19:59.460 --> 00:20:01.520
Og på den måde trækkes det røde farvestof

317
00:20:01.520 --> 00:20:02.760
ud af de blå skaller.

318
00:20:04.140 --> 00:20:05.940
Hvis man pressede disse blå druer med det

319
00:20:05.940 --> 00:20:07.800
samme, og tog alt det fra, så ville

320
00:20:07.800 --> 00:20:08.480
man have hvidvin.

321
00:20:09.180 --> 00:20:11.500
Champagne laves af blå druer, og der har

322
00:20:11.500 --> 00:20:13.200
man så bare snuppet de blå skaller væk,

323
00:20:13.460 --> 00:20:14.620
så de ikke har farvet vinen.

324
00:20:16.120 --> 00:20:18.360
Den røde farve kommer fra skallerne, og de

325
00:20:18.360 --> 00:20:20.220
får lov at gære med, og derfra får

326
00:20:20.220 --> 00:20:20.820
man rødvin.

327
00:20:21.780 --> 00:20:23.740
Man får alt den gavesyr og kraft ud

328
00:20:23.740 --> 00:20:24.920
af det, som man nu kan få.

329
00:20:27.270 --> 00:20:29.190
Men stelkene er i virkeligheden ikke så rare

330
00:20:29.190 --> 00:20:30.830
at have med i suppen, fordi man ud

331
00:20:30.830 --> 00:20:32.470
af dem får nogle bedre stoffer.

332
00:20:33.190 --> 00:20:35.130
Skallerne er ok, men når man skal lave

333
00:20:35.130 --> 00:20:37.150
det rigtig godt, så tager man stelkene fra.

334
00:20:38.170 --> 00:20:39.590
Det kan man gøre i hånden, det gjorde

335
00:20:39.590 --> 00:20:41.470
man i gamle dage, men i dag har

336
00:20:41.470 --> 00:20:43.810
man nogle maskiner, der tager stelkene af druerne,

337
00:20:44.430 --> 00:20:46.710
og som man anvender til en brændevin, som

338
00:20:46.710 --> 00:20:47.230
hedder mare.

339
00:20:50.630 --> 00:20:53.090
Brændevinen laves på kvaset, men man bruger det

340
00:20:53.090 --> 00:20:55.290
til distillation, og man må ikke beholde det

341
00:20:55.290 --> 00:20:57.550
selv, fordi man vil være sikker på, at

342
00:20:57.550 --> 00:20:58.890
der ikke er nogen, der laver mare.

343
00:20:59.370 --> 00:21:01.570
Så derfor skal det afleveres til staten, og

344
00:21:01.570 --> 00:21:03.410
man får så en eller anden reduktion for

345
00:21:03.410 --> 00:21:03.530
det.

346
00:21:10.640 --> 00:21:12.560
Ledynen er næsten det samme ord som det

347
00:21:12.560 --> 00:21:15.640
danske dyne, og det betyder klitter, men i

348
00:21:15.640 --> 00:21:17.220
Bordeaux er dynerne store.

349
00:21:18.400 --> 00:21:20.380
Dynen de Pila ligger ude ved havet.

350
00:21:21.020 --> 00:21:23.220
Når man fra Bordeaux kører ud til Atlanterhavet,

351
00:21:23.600 --> 00:21:26.360
ser man de uendelig lange hvide sandstrande, og

352
00:21:26.360 --> 00:21:29.000
nogle steder er sandklitterne over 100 meter høje,

353
00:21:29.280 --> 00:21:32.000
med en kæmpe udsigt, dels ud over Atlanterhavet,

354
00:21:32.420 --> 00:21:34.240
dels til den anden side, ind over de

355
00:21:34.240 --> 00:21:36.800
store fyreskover, som er blevet plantet i det

356
00:21:36.800 --> 00:21:39.280
forrige århundrede, for at stanse sandflugten.

357
00:21:41.300 --> 00:21:44.800
Der var nemlig dengang en meget kraftig sandflugt,

358
00:21:45.180 --> 00:21:46.800
og bunken af sand blev ikke liggende.

359
00:21:47.340 --> 00:21:49.540
Den flyttede sig ind efter, og truede med

360
00:21:49.540 --> 00:21:51.240
at oversvømme det halve af Frankrig.

361
00:21:52.140 --> 00:21:54.060
Og derfor plantede man så træer til at

362
00:21:54.060 --> 00:21:54.900
holde på sandet.

363
00:21:55.880 --> 00:21:58.900
Resultatet er, at i dag vokser Europas største

364
00:21:58.900 --> 00:22:00.460
fyreskov inde bagved.

365
00:22:02.020 --> 00:22:04.380
Sandet er det fine hvide sand, og nedenfor

366
00:22:04.380 --> 00:22:06.880
ser vi mod nord den bukt, der hedder

367
00:22:06.880 --> 00:22:10.280
Baie de Arcachon, Arcachon-bukten, og den er

368
00:22:10.280 --> 00:22:11.460
kendt fra sine østers.

369
00:22:13.100 --> 00:22:14.820
Det er dernede, man har en stor produktion

370
00:22:14.820 --> 00:22:17.240
af østers, og hvor man fremstiller østers til

371
00:22:17.240 --> 00:22:18.060
hele Frankrig.

372
00:23:58.330 --> 00:23:59.190
Det betyder.

373
00:24:00.230 --> 00:24:00.870
Og juice.

374
00:24:06.730 --> 00:24:08.610
Østerne fra Arcachon er berømte.

375
00:24:09.290 --> 00:24:11.710
Franskmændene spiser især østers ved nytår, og så

376
00:24:11.710 --> 00:24:12.750
drikker de champagne til.

377
00:24:13.410 --> 00:24:15.350
Men når vi andre kommer til Frankrig, så

378
00:24:15.350 --> 00:24:17.090
spiser vi også meget gerne østers.

379
00:24:17.670 --> 00:24:19.390
Ikke mindst, fordi de er umådeligt billige.

380
00:24:19.770 --> 00:24:21.830
De koster kun et par francs stykket, måske

381
00:24:21.830 --> 00:24:22.530
endda mindre.

382
00:24:22.930 --> 00:24:24.770
Så man kan sagtens, uden at få nervøse

383
00:24:24.770 --> 00:24:27.410
trækninger i tegnebogen, sætte sig ned og spise

384
00:24:27.410 --> 00:24:28.610
36 østers.

385
00:24:29.150 --> 00:24:31.310
Og dertil får man så selvfølgelig ristet brød

386
00:24:31.310 --> 00:24:32.370
til og lidt citron.

387
00:24:33.010 --> 00:24:34.590
Og som en særlig ret nede i Bordeaux

388
00:24:34.590 --> 00:24:36.670
-området får man også nogle små pølser.

389
00:25:57.330 --> 00:25:59.650
Efter at østerserne er skrabet i den flade

390
00:25:59.650 --> 00:26:01.270
bukt, får de lov til at ligge i

391
00:26:01.270 --> 00:26:03.290
de lange bassiner og holde sig en god

392
00:26:03.290 --> 00:26:06.190
lang ferie, inden de ender på vores middagsbuer.

393
00:26:50.240 --> 00:26:52.620
Både i grav og i middag er jorden,

394
00:26:52.800 --> 00:26:55.280
som vinen vokser på, ført ned med floderne

395
00:26:55.280 --> 00:26:58.700
oppe fra Pyreneerne og fra Frankrigs centrale højland.

396
00:26:59.320 --> 00:27:00.240
De er sten og grus.

397
00:27:00.700 --> 00:27:02.700
Og det, des rigter hedder grav, har ligefrem

398
00:27:02.700 --> 00:27:04.000
taget navn efter grus.

399
00:27:04.240 --> 00:27:06.380
For navnet grav betyder nemlig grus.

400
00:27:06.680 --> 00:27:08.460
Og det er vældig godt for vinstokkene.

401
00:27:10.340 --> 00:27:12.160
Hvis man spørger en vinstok, hvad den vil

402
00:27:12.160 --> 00:27:14.340
foretrække, så vil den sikkert sige, at den

403
00:27:14.340 --> 00:27:15.640
vil have noget lækkert muljord.

404
00:27:16.120 --> 00:27:16.980
Men det skal den ikke have.

405
00:27:17.260 --> 00:27:18.980
Den skal tværtimod have noget jord, hvor den

406
00:27:18.980 --> 00:27:21.020
pignes lidt, hvor den ikke har det særlig

407
00:27:21.020 --> 00:27:23.360
godt, hvor den næsten kun lige kan gro.

408
00:27:24.120 --> 00:27:26.200
Det gør nemlig, at vinstokken bliver nødt til

409
00:27:26.200 --> 00:27:28.580
at trække sine rødder dybt ned og hente

410
00:27:28.580 --> 00:27:30.360
mineraler og smagsstoffer op.

411
00:27:30.800 --> 00:27:32.980
Og fremfor alt betyder det, at når jorden

412
00:27:32.980 --> 00:27:34.580
er som den er her, så er den

413
00:27:34.580 --> 00:27:35.560
meget veldrenet.

414
00:27:36.300 --> 00:27:38.500
Hvor en muljord ville holde på vandet, så

415
00:27:38.500 --> 00:27:40.900
løber vandet ret hurtigt væk, sådan at druerne

416
00:27:40.900 --> 00:27:42.040
ikke får for meget vand.

417
00:27:42.480 --> 00:27:44.040
For hvis de nemlig får for meget vand,

418
00:27:44.180 --> 00:27:45.900
så bliver de for fede, og så sprækker

419
00:27:45.900 --> 00:27:48.500
skinnet, og så kommer der sygdomskim i revnerne.

420
00:27:49.120 --> 00:27:51.500
Hvis de derimod får tilpast lidt vand, så

421
00:27:51.500 --> 00:27:53.900
får de tygt skin, det giver saft, kraft,

422
00:27:54.260 --> 00:27:55.880
det giver farve til vinen, og det giver

423
00:27:55.880 --> 00:27:58.380
smag, fordi de udvikler så meget langsomt.

424
00:28:01.460 --> 00:28:04.320
Vinstokkene er i sig selv europæiske, men rødderne,

425
00:28:04.520 --> 00:28:05.900
fødderne, er amerikanske.

426
00:28:06.520 --> 00:28:09.260
Og det er skyldes, at i 1860'erne

427
00:28:09.260 --> 00:28:12.960
og 1870'erne blev alle Europas vinmakker angrebet

428
00:28:12.960 --> 00:28:15.740
af en lus, der hedder Phylloxera vastatrix.

429
00:28:15.740 --> 00:28:18.840
Den kom fra Amerika, hvor den i millioner

430
00:28:18.840 --> 00:28:21.880
af år havde levet udmærket og eventligt naboskab

431
00:28:21.880 --> 00:28:22.840
med vinstokkene.

432
00:28:25.450 --> 00:28:27.890
Lusen og vinstokkene havde med andre ord vendet

433
00:28:27.890 --> 00:28:28.670
sig til hinanden.

434
00:28:29.570 --> 00:28:31.370
Men det gjorde de ikke, da de kom

435
00:28:31.370 --> 00:28:31.990
til Europa.

436
00:28:32.970 --> 00:28:35.170
Så da lusen ved et uhald kom hertil,

437
00:28:35.390 --> 00:28:37.770
angreb den vinstokkene, og i løbet af ganske

438
00:28:37.770 --> 00:28:40.530
få år var næsten alle Europas vinmakker ved

439
00:28:40.530 --> 00:28:41.010
at uddø.

440
00:28:41.650 --> 00:28:44.570
Rødderne blev ødelagt, lusen angreb dem, og det

441
00:28:44.570 --> 00:28:47.130
var faktisk en katastrofe, der var meget uhyggelig.

442
00:28:47.910 --> 00:28:49.850
Man fandt dog langt om længe et middel.

443
00:28:50.410 --> 00:28:52.750
Man havde indendør prøvet alt, for eksempel at

444
00:28:52.750 --> 00:28:55.730
sprøjte på forskellige måder, men intet hjælp indtil

445
00:28:55.730 --> 00:28:56.970
en mand en dag sagde.

446
00:28:57.790 --> 00:28:59.990
Når lusen i Amerika kunne leve sammen med

447
00:28:59.990 --> 00:29:03.070
vinstokkene og ikke ødelage rødderne, hvad så hvis

448
00:29:03.070 --> 00:29:06.570
vi fik amerikanske vinstokrødder hertil og pogede vore

449
00:29:06.570 --> 00:29:07.670
edle sorter på dem?

450
00:29:08.270 --> 00:29:09.110
Og det gjorde man så.

451
00:29:09.950 --> 00:29:12.670
Den dag i dag er alle vinstokrødder amerikanske,

452
00:29:13.070 --> 00:29:15.610
med enkelte undtagelser i Ungarn og på visse

453
00:29:15.610 --> 00:29:18.770
marker ved Middelhavet, hvor vinstokkene vokser på sandjord.

454
00:29:19.270 --> 00:29:20.550
Lusene kan nemlig ikke lide sand.

455
00:29:21.250 --> 00:29:24.030
Men ellers er alle rødderne amerikanske, og resten

456
00:29:24.030 --> 00:29:26.150
af vinstokkene er de gamle europæiske.

457
00:29:29.520 --> 00:29:31.880
Siatux er et slot i det distrikt, der

458
00:29:31.880 --> 00:29:33.600
hedder Premiere Côte de Bordeaux.

459
00:29:34.260 --> 00:29:35.920
Det er et slot, der forrige år blev

460
00:29:35.920 --> 00:29:38.360
købt af Peter og Flemming Jørgensen fra Knud

461
00:29:38.360 --> 00:29:41.320
Jørgensens Vinhandel i København, som havde samlet en

462
00:29:41.320 --> 00:29:43.660
masse mennesker, imellem 3.000 og 4.000

463
00:29:43.660 --> 00:29:46.320
aktionærer, som hver har givet 500 kroner.

464
00:29:47.820 --> 00:29:50.200
Aktierne giver ikke engang stemmeret, så når alle

465
00:29:50.200 --> 00:29:52.020
disse mennesker gjorde det, så har det ikke

466
00:29:52.020 --> 00:29:53.660
været for at tjene penge på det eller

467
00:29:53.660 --> 00:29:54.280
investere.

468
00:29:54.680 --> 00:29:55.560
Næh, det var for sjov.

469
00:29:56.120 --> 00:29:57.520
Og der er heller ingen tvivl om, at

470
00:29:57.520 --> 00:29:59.480
alle mennesker synes, at det er morsomt at

471
00:29:59.480 --> 00:30:01.880
kunne sige mit slot i Bordeaux for 500

472
00:30:01.880 --> 00:30:02.440
kroner.

473
00:30:04.000 --> 00:30:05.920
Yderligere har man den fordel, at der er

474
00:30:05.920 --> 00:30:08.300
to eller tre ferielejligheder på slottet, så man

475
00:30:08.300 --> 00:30:09.760
kan få lov at lege for en rimelig

476
00:30:09.760 --> 00:30:11.820
penge en uge ad gangen, og så kan

477
00:30:11.820 --> 00:30:13.600
man hvert år købe årets vin, når den

478
00:30:13.600 --> 00:30:16.080
bliver frigivet og er færdig, til en favorabel

479
00:30:16.080 --> 00:30:16.440
pris.

480
00:30:16.920 --> 00:30:18.460
Og hvis man køber nok af den, kan

481
00:30:18.460 --> 00:30:19.860
man ordentligt købe det for sit navn på

482
00:30:19.860 --> 00:30:20.320
etiketten.

483
00:30:23.060 --> 00:30:24.960
Hedtil har det ikke i de små distrikter,

484
00:30:25.240 --> 00:30:27.540
der er næsten 50 små distrikter inden for

485
00:30:27.540 --> 00:30:30.000
det, man kalder Bordeaux, været ret almindeligt, at

486
00:30:30.000 --> 00:30:31.680
man lod vinen ligge og hvile sig på

487
00:30:31.680 --> 00:30:32.260
træfade.

488
00:30:32.900 --> 00:30:34.780
Men efter at vi har købt slottet, har

489
00:30:34.780 --> 00:30:37.540
vi anskaffet nogle træfade, i første omgang nogle

490
00:30:37.540 --> 00:30:39.500
brugte fade, for et af de større og

491
00:30:39.500 --> 00:30:40.240
finere slotte.

492
00:30:40.240 --> 00:30:42.960
Og meningen er, at vinen efterhånden skal få

493
00:30:42.960 --> 00:30:44.960
lov at ligge på træfade, og også på

494
00:30:44.960 --> 00:30:47.500
Chateaux, hvilket uden tvivl vil gøre det til

495
00:30:47.500 --> 00:30:49.980
en langt, langt bedre og meget mere spændende

496
00:30:49.980 --> 00:30:50.180
vin.

497
00:30:51.380 --> 00:30:53.160
Og det vi ser her, er altså de

498
00:30:53.160 --> 00:30:55.320
fade, vi har anskaffet os, og som vi

499
00:30:55.320 --> 00:30:57.660
netop har lagt sidste års høst på, altså

500
00:30:58.180 --> 00:30:59.220
1985 høstene.

501
00:31:01.540 --> 00:31:03.740
På Chateaux har man overvejet at sælge de

502
00:31:03.740 --> 00:31:06.220
hvide druer fra, og kun koncentrere sig om

503
00:31:06.220 --> 00:31:07.120
de røde druer.

504
00:31:07.540 --> 00:31:09.940
Og igen, hvor man alle andre steder, i

505
00:31:09.940 --> 00:31:12.880
alle andre vinddistrikter i Frankrig, river de røde

506
00:31:12.880 --> 00:31:15.560
stokke op, og planter grønne druer i stedet,

507
00:31:15.780 --> 00:31:18.000
fordi der er mod i hvidvinen, så er

508
00:31:18.000 --> 00:31:19.740
der en stor interesse for rød Bordeaux.

509
00:31:21.740 --> 00:31:23.980
For i Bordeaux er det rødvinen, der først

510
00:31:23.980 --> 00:31:25.740
og fremst kan sælges, og det er den,

511
00:31:25.840 --> 00:31:27.420
der tegner dette store distrikt.

512
00:31:28.460 --> 00:31:31.020
I gamle dage var hele den store trækant,

513
00:31:31.260 --> 00:31:34.100
Entre-Deux-Mages, mellem de to floder, hvor

514
00:31:34.100 --> 00:31:36.520
jo også dette slot ligger, et hvidvinsdistrikt.

515
00:31:36.860 --> 00:31:38.580
Men man går mere og mere over til

516
00:31:38.580 --> 00:31:40.400
at lave rødvin der, og det gør vi

517
00:31:40.400 --> 00:31:41.800
altså også på vores slot.

518
00:31:42.060 --> 00:31:43.320
Og da vi kun har tre hektar hvid,

519
00:31:43.880 --> 00:31:45.580
og da vi synes, at vinmarken er dårlig,

520
00:31:45.660 --> 00:31:46.720
så ved vi ikke rigtigt, om vi vil

521
00:31:46.720 --> 00:31:48.740
nedlægge det og plante noget rød der, eller

522
00:31:48.740 --> 00:31:50.080
om vi vil have kooperativt lavet vin.

523
00:31:50.180 --> 00:31:54.700
Vi vil ikke lave vinifikation til det hvide

524
00:31:54.700 --> 00:31:56.800
med det samme og købe det apparatur, for

525
00:31:56.800 --> 00:31:58.180
det er meget dyrt.

526
00:31:58.200 --> 00:31:59.480
Vi vil selvfølgelig lave det, så vi kan

527
00:31:59.480 --> 00:32:01.380
lave det en gang i tiden, altså stort

528
00:32:01.380 --> 00:32:01.540
nok.

529
00:32:02.160 --> 00:32:03.360
Vi vil lave bygninger store nok til at

530
00:32:03.360 --> 00:32:04.900
lave hvid også, men vi vil ikke købe

531
00:32:04.900 --> 00:32:05.840
apparaturen med det samme.

532
00:32:05.960 --> 00:32:07.380
Ikke de første fem år i hvert fald.

533
00:32:08.120 --> 00:32:09.460
Men vi har den spanden, der står med

534
00:32:09.460 --> 00:32:09.660
det der.