Magasinprogram 11. oktober 1987

WEBVTT

1
00:02:05.600 --> 00:02:08.160
Her kommer en af de største landvindinger inden

2
00:02:08.160 --> 00:02:11.780
for slagtebranchen til Slagteriskolens Slagteri på Køgevej i

3
00:02:11.780 --> 00:02:12.140
Roskilde.

4
00:02:12.780 --> 00:02:14.640
Det er et klassificeringscenter.

5
00:02:15.360 --> 00:02:19.220
Det er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen

6
00:02:19.220 --> 00:02:22.320
i Roskilde er den første undervisningsinstitution, der har

7
00:02:22.320 --> 00:02:23.340
fået sådan en anlæg.

8
00:02:24.080 --> 00:02:27.100
Det koster næsten 7 millioner kroner og er

9
00:02:27.100 --> 00:02:29.820
stillet til rådighed fra skolen og brancheorganisationerne.

10
00:02:30.840 --> 00:02:35.380
Gennem elektronisk databehandling foretager klassificeringscentret en meget

11
00:02:35.380 --> 00:02:39.240
hurtig og uhyre nøjagtig kvalitetsbedømmelse af slagtekroppen.

12
00:02:40.340 --> 00:02:42.860
I løbet af de kommende år skal 36

13
00:02:42.860 --> 00:02:46.080
slagterier i Danmark have hver sit klassificeringscenter.

14
00:02:46.740 --> 00:02:48.660
Og når Slagteriskolen i Roskilde nu har fået

15
00:02:48.660 --> 00:02:51.560
sit skyldelse, er skolen allerede for nogle tids

16
00:02:51.560 --> 00:02:54.980
siden har indledt kurser for de slagterimedarbejdere, der

17
00:02:54.980 --> 00:02:56.660
skal betjene den nye teknologi.

18
00:02:57.780 --> 00:03:00.140
Slagteriskolen skal de kommende år uddanne ikke mindre

19
00:03:00.140 --> 00:03:04.280
end omkring 600 mand til at betjene klassificeringscenterne,

20
00:03:04.400 --> 00:03:06.980
og det er i øvrigt det største efteruddannelsesprojekt

21
00:03:06.980 --> 00:03:09.160
Slagteriskolen nogensinde har gået i gang med.

22
00:03:10.360 --> 00:03:13.300
Alt var forberedt på slagteriet på Køgevej, så

23
00:03:13.300 --> 00:03:15.040
installationen tog ikke mange timer.

24
00:03:16.260 --> 00:03:19.620
Medarbejdere fra Atlas Productions og Siemens Data, der

25
00:03:19.620 --> 00:03:23.360
har bygget anlægget, foretog nogle dages justeringer, og

26
00:03:23.360 --> 00:03:25.440
så blev de først af svinekroppe sendt gennem

27
00:03:25.440 --> 00:03:26.100
maskineriet.

28
00:03:27.020 --> 00:03:29.840
Det overvejede vi sammen med projektleder Erik Witrup.

29
00:03:31.920 --> 00:03:33.880
Erik Witrup, du er jo den der står

30
00:03:33.880 --> 00:03:37.340
for undervisningen af de kommende klassificeringscentermedarbejdere.

31
00:03:37.820 --> 00:03:39.080
Hvad er det egentlig der sker i sådan

32
00:03:39.080 --> 00:03:39.400
et center?

33
00:03:39.460 --> 00:03:41.060
Nu kommer der en gris igennem i øjeblikket.

34
00:03:41.060 --> 00:03:42.620
Ja, der sker jo mange ting.

35
00:03:42.920 --> 00:03:46.520
Når grisen kommer hen ved længdemåleren, så får

36
00:03:46.520 --> 00:03:48.800
man et totalmål, og det bliver så brugt

37
00:03:48.800 --> 00:03:52.360
til at indstille højde, til at indstille hovedholderen

38
00:03:52.360 --> 00:03:53.060
på fiksturedet.

39
00:03:54.240 --> 00:03:56.740
Og senere hen bliver der optaget anatomisk opmål,

40
00:03:56.940 --> 00:03:59.540
altså i forbindsmål og skambindsmål, som så bliver

41
00:03:59.540 --> 00:04:03.980
brugt videre fremover til at indstille sondemålvognene i

42
00:04:03.980 --> 00:04:04.960
sondemålstationen.

43
00:04:05.500 --> 00:04:07.620
Og sondemålvognene, det er de her mærkelige, der

44
00:04:07.620 --> 00:04:08.780
går ind på siden af kroppen?

45
00:04:08.780 --> 00:04:12.160
Ja, der er tre målevogne, hvor der stikkes

46
00:04:12.160 --> 00:04:15.240
nogle optiske sonder ind i kroppen, og de

47
00:04:15.240 --> 00:04:18.880
mål er så baggrund for klassificeringsresultatet.

48
00:04:19.579 --> 00:04:22.240
Hvor mange dyr kan gå igennem i løbet

49
00:04:22.240 --> 00:04:23.240
af en time for eksempel?

50
00:04:23.820 --> 00:04:26.420
Ja, altså den her center er nomineret til

51
00:04:26.420 --> 00:04:29.540
at kunne bearbejde 360 svin per time, så

52
00:04:29.540 --> 00:04:31.600
det er noget med en per tiende sekund,

53
00:04:32.180 --> 00:04:33.380
men så skal der også være lidt tid

54
00:04:33.380 --> 00:04:35.420
til transport fra det ene station til den

55
00:04:35.420 --> 00:04:35.640
anden.

56
00:04:35.640 --> 00:04:38.320
Men når vi er henne ved den sidste

57
00:04:38.320 --> 00:04:43.020
station, det er brændestemmelstationen, så bliver der påbrændt

58
00:04:43.020 --> 00:04:46.440
nogle EUF'er, sundhedsmærker og afsættingsklasser og D

59
00:04:46.440 --> 00:04:47.980
-klasser, og så er den faktisk færdig.

60
00:04:48.560 --> 00:04:51.140
Og de mærker, de afsættes altså ud fra

61
00:04:51.140 --> 00:04:53.420
de målinger, der lige er foretaget to sekunder

62
00:04:53.420 --> 00:04:53.820
for inden?

63
00:04:53.820 --> 00:04:57.320
Ja, målene bliver beregnet inde i en centraldatamat

64
00:04:57.320 --> 00:04:59.780
inde i elektronikrummet, og så bliver det så

65
00:04:59.780 --> 00:05:03.840
givet besked til brændestemmelstationen om at få det

66
00:05:03.840 --> 00:05:06.160
stempel frem, som skal brændes på, og så

67
00:05:06.160 --> 00:05:06.920
er den faktisk færdig.

68
00:05:07.520 --> 00:05:10.360
Men denne her transport gennem målesystemet, det er

69
00:05:10.360 --> 00:05:11.420
jo kun en del af sagen.

70
00:05:11.980 --> 00:05:12.580
Der sker mere.

71
00:05:13.280 --> 00:05:16.020
Og så er vi i elektronikrummet, hvor den

72
00:05:16.020 --> 00:05:18.420
store datamat samler alle de oplysninger, der er

73
00:05:18.420 --> 00:05:20.200
hentet ude i klassificeringscentret.

74
00:05:20.200 --> 00:05:21.900
Men Erik, vi tror, man skal også se,

75
00:05:21.960 --> 00:05:22.680
hvad der er kommet ud af det hele.

76
00:05:22.760 --> 00:05:23.500
Hvordan foregår det?

77
00:05:24.620 --> 00:05:26.120
Ja, altså når oplysningerne er kommet ind i

78
00:05:26.120 --> 00:05:29.120
datamatskabet, som vi lige har set, så kommer

79
00:05:29.120 --> 00:05:30.780
de hen på den skærm, vi har stående

80
00:05:30.780 --> 00:05:31.380
foran os her.

81
00:05:32.060 --> 00:05:35.000
Og her kan vi så se samtlige resultater

82
00:05:35.000 --> 00:05:38.420
fra klassificeringen, og det er jo som noget

83
00:05:38.420 --> 00:05:40.100
nyt, at der er kommet det, der hedder

84
00:05:40.100 --> 00:05:43.160
D-klassificering ind, i det vi har de

85
00:05:43.160 --> 00:05:47.940
fire opskæringer, skinkekamp, ryster foran, hvor skakteriet selv

86
00:05:47.940 --> 00:05:51.760
kan benytte sig af den D-klassificering, man

87
00:05:51.760 --> 00:05:52.400
kan lægge ind i det.

88
00:05:52.760 --> 00:05:56.300
Det vil sige, man kan nu meget mere

89
00:05:56.300 --> 00:05:59.180
præcist udfinde de stykker, som er velegnet til

90
00:05:59.180 --> 00:06:00.640
eksport til de forskellige lande.

91
00:06:01.700 --> 00:06:02.540
Men det er jo ikke nok at have

92
00:06:02.540 --> 00:06:03.520
det stående på en skærm.

93
00:06:03.700 --> 00:06:05.240
Man skal vel også have resultatet ude i

94
00:06:05.240 --> 00:06:07.980
de forskellige afdelinger, hvor kødet videre skal behandles?

95
00:06:07.980 --> 00:06:09.840
Ja, det er rigtigt.

96
00:06:10.740 --> 00:06:15.320
Alle resultater, alle slagteresultater og klassificeringsresultater, de er

97
00:06:15.320 --> 00:06:16.940
skrevet ud på printer, som er koblet til

98
00:06:16.940 --> 00:06:17.960
center her.

99
00:06:18.900 --> 00:06:21.880
Og de går så op i, ja selvfølgelig

100
00:06:21.880 --> 00:06:25.220
i afregning og salg, men i virkeligheden så

101
00:06:25.220 --> 00:06:27.180
er varerne bestilt på forhånd.

102
00:06:27.460 --> 00:06:29.380
Så det er bare at finde dem, klassificeringscenteret

103
00:06:29.380 --> 00:06:31.920
udpeger eller udfinder de stykker, som er vækst

104
00:06:31.920 --> 00:06:32.360
velegnet.

105
00:06:32.600 --> 00:06:34.160
Det er altså en rationaliseringshjælp?

106
00:06:34.580 --> 00:06:35.780
Det kan man godt sige, men det er

107
00:06:35.780 --> 00:06:38.940
jo også et godt eksempel på anvendelse af

108
00:06:38.940 --> 00:06:39.940
informationsteknologi.